Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Grænserne kan være på vej tilbage i EU til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grænserne kan være på vej tilbage i EU

Glæden var stor, da den grænseløse Schengen-zone i december 2007 også kom til at omfatte en lang række øst- og mellemeuropæiske lande, her fra grænsen mellem Italien og Slovenien. Nu kan grænsebommene være på vej ned igen. --

- Srdjan Zivulovic/Reuters/Scanpix.

Emneord for denne artikel

EU-Kommissionen | grænsekontrol
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Frygten for udhuling af det grænseløse Schengen-område vokser, efter at EU-Kommissionen i går åbnede yderligere for at genindføre interne grænser i unionen

Revolutionerne i Nordafrika har besejret flere regimer. Men i Bruxelles arbejder EU-Kommissionen nu på, at de ikke får taget EU's grænse-løse Schengen-område med i købet.

Den svenske EU-kommissær, Cecilia Malmström, præsenterede i går sin kladde til, hvordan EU kan forbedre forvaltningen af indvandringen til unionen i kølvandet på udviklingen i Nordafrika, hvor 650.000 mennesker alene i Libyen er flygtet over grænserne til nabolandene i løbet af de seneste måneder.

LÆS OGSÅ:  EU vil holde grænsekontrol i kort snor

For selvom kun 30.000 mennesker, fortrinsvis tunesere og fortrinsvis økonomiske indvandrere, er ankommet til de sydeuropæiske kyster, har reaktionen fra EU-landene været nærmest panisk og har ledt til sammenstød og konflikter omkring håndteringen af både indre og ydre grænser.

Annonce
Særligt Italien og Frankrig har i den senere tid hamret løs på hinanden og på Bruxelles med Schengen-paragraffer, efter at Italien gav midlertidigt ophold og dermed frit lejde til resten af Schengen-landene til en gruppe på over 20.000 tunesere, der var ankommet til den lille ø Lampedusa. Det fik Frankrig til at bede grænsepolitiet om at holde dem ude og ledte til en diplomatisk krise mellem de to lande, som dog endte med en fælles opfordring til EU-Kommissionen om generelt at stramme op på reglerne for det grænseløse område.

Franske embedsmænd tolkede det derfor i går som en fransk sejr, at Cecilia Malmström åbnede for en udvidelse af mulighederne for at indføre midlertidige interne grænsekontroller, hvis et land ikke lever op til sine forpligtelser som grænsevagt, eller hvis der opstår et stort pres på grund af ydre omstændigheder.

Kommissæren understreger dog, at det skal være i begrænset omfang, og at det skal ske i tæt samarbejde med kommissionen, så landene ikke bare smækker bommene ned efter forgodtbefindende.

"Hvis vi overvejer at indføre grænsekontrol, er det meget vigtigt, at det ikke underminerer systemet, og at det ikke bliver gjort ensidigt af én medlemsstat. Ellers tror jeg, at vi risikerer at underminere hele Schengen-systemet," siger Cecilia Malmström, der også vil have EU-Kommissionen til at spille en større rolle i overvågningen af, om grænsekontrollen fungerer.

EU-reglerne tillader allerede indsætning af grænsekontrol i begrænset omfang. I Danmark har myndighederne gjort det forud for internationale topmøder som for eksempel klimatopmødet COP15, mens andre lande har indført paskontrol i forbindelse med begivenheder som stort anlagte demonstrationer, pavebesøg og olympiske lege. Men hele systemet bygger på, at Schengen-landene stoler på, at de andre lande løfter deres del af ansvaret med at passe de fælles grænser. Og det gør de ikke længere, vurderer Massimo Merlino fra Centre for European Policy Studies, CEPS, i Bruxelles.

"Sagen mellem Frankrig og Italien viser, at den gensidige tillid ikke eksisterer," siger Merlino, der beklager, at Kommissionen imødekommer mistroen mellem landene med en yderligere åbning – om end lille.

"Ved at udvide landenes spillerum kan man komme til at sætte den basale ret til fri bevægelighed under pres," siger han.

Sagen bliver et af hovedemnerne ved et ekstraordinært ministerrådsmøde for integrationsminister Søren Pind (V) og hans kolleger i Bruxelles i næste uge, hvor de skal diskutere Schengen, bevogtningen af de eksterne grænser og håndteringen af asyl- og indvandringspolitikken i unionen.

albrechtsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​