Henrik Hoffmann-Hansen |
5. maj 2011
Danmark bør gå forrest for at bremse skattetænkning i Afrika
Penge flygter ikke. Men penges ejermænd kan sende dem på flugt for skattefar, og det har længe været et hedt tema i rige lande med højt skattetryk og en stor offentlig sektor. Som omtalt i Kristeligt Dagblad i går og i dag har denne såkaldte kapitalflugt imidlertid endnu større konsekvenser for de fattige lande, hvor den også er udbredt. Selvom de ikke er kendt for at have velfærdssamfund og skattetryk som i Norden, trækker store internationale virksomheder tilsyneladende også formuer ud herfra. En amerikansk tænketank anslår, at de trækker 10 gange så mange penge ud, som de rige lande sender ind i form af udviklingsbistand.
LÆS OGSÅ: Regeringen presses for at stoppe skattesnyd i Afrika
Det er så store beløb, at de kan være vanskelige at tro. Som en embedsmand udtrykte det på Danidas konference om fænomenet mandag og tirsdag, lyder det umiddelbart som noget, konspirationsteoretikere har fundet på internettet i en sen nattetime. Og måske overdriver den amerikanske tænketank beløbene, men hovedtendensen er klar nok. Ved at sætte kunstigt lave priser trækker mange virksomheder enorme beløb ud af udviklingslandene til skattebegunstigede områder. Dermed får det afrikanske kontinent ekstra svært ved at børste fattigdommens støv af sig. Det seneste årti har der ellers været fremgang i Afrika, men ikke en fremgang, der modsvarer de enorme rigdomme, landene sidder på i form af naturresourcer – og som hele verden efterspørger.
Det gode spørgsmål er, hvad udviklingslandene selv, de rige lande og virksomhederne kan gøre for at stoppe pengenes flugt. De fleste eksperter er enige om, at man bør kræve, at virksomheder fører og offentliggør deres regnskaber land for land. Det vil afsløre, hvilke internationale koncerner der kører med underskud i fattige lande år efter år og overskud i skatteparadiser som Liechtenstein, Schweiz og Cayman Islands. De virksomheder vil få sig noget af et forklaringsproblem over for presse, kunder og politikere. I forvejen er erhvervslivet under pres for at udvise samfundsansvar og modarbejde for eksempel forurening og børnearbejde i de fattigste lande. Det vil være naturligt, om virksomhederne også gør mere for at betale den skat, de skal, og dermed hjælper udviklingslandene på fode. Så er det rigtigt, at land for land-regnskaber kun giver mening, hvis de indføres globalt. I modsat fald risikerer vi alvorlig konkurrenceforvridning. For Danmark er det oplagt at sætte sig i spidsen for fælles europæiske regler på området, når vi snart overtager formandsposten i EU. Vi bør også via u-landsbistanden satse mere på at styrke udviklingslandenes skatte- og afgiftssystemer og fortsat modarbejde den korruption, der desværre er så udbredt mange steder.
hhh
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad