Krigens mindesmærker bliver stadig vigtigere

"Der er ingen tvivl om, at vi stadig har brug for dem. Ikke kun for de pårørendes og efterkommernes skyld, men for hele det demokratiske samfunds skyld skal man huske på, at demokratiet engang blev trådt under fode," siger han.

Men mindesmærkerne har mest af alt betydning, når de benyttes ved særlige lejligheder og bliver genstande for ceremonier som eksempelvis mindehøjtideligheden i anledning af Danmarks befrielse i Mindelunden i aftes.

Det forklarer adjungeret professor og museums- inspektør ved Museum Sønderjylland Inge Adriansen, der er forfatter til bogen "Erindringssteder i Danmark – monumenter, mindesmærker og mødesteder". Samtidig er det af væsentlig betydning, at det større eller mindre monument befinder sig på et roligt sted.

"Mindelunden i Ryvangen appellerer eksempelvis til ro, alvor og eftertanke, den har en næsten sakral karakter. Ankeret på Kgs. Nytorv (til erindring om danske søfolk, der døde under Anden Verdenskrig, red.) står derimod et uroligt sted og fungerer derfor slet ikke på samme måde," siger hun.

Hun mener dog samtidig, at mindesmærkerne med relation til besættelsen så at sige har fået en genopblomstring siden 1990'erne, hvor Danmark begyndte at føre en mere aktivistisk udenrigspolitik med militærstyrker på først Balkan og siden i Irak og Afghanistan og senest fly over Libyen.

"Krigsdeltagelsen har øget opmærksomheden omkring og brugen af mindesmærkerne fra besættelsesårene. Frihedskampen bruges jævnligt til at legitimere Danmarks krigsdeltagelse i dag," siger hun.

Måske derfor er det også i høj grad det danske forsvar og hjemmeværnet, der arrangerer mindehøjtideligheder ved mindesmærkerne og sørger for, at der lægges blomster og kranse. Nogle gange i samarbejde med forskellige foreninger som eksempelvis Kammeraternes Hjælpefond, der arrangerer højtideligheden i Mindelunden i samarbejde med hjemmeværnet.

Formanden for Kammeraternes Hjælpefond, Martin Frøland, fortæller, at der i sagens natur kun er ganske få deltagere tilbage ved den årlige mindehøjtidelighed, der rent faktisk har oplevet krigsårene, men det gør kun steder som Mindelunden vigtigere. Mindesmærkerne holder historien i live, selv for de helt unge, der ser dem med deres familier eller skoleklasser, forklarer han.

"Man skal have et hjerte af sten for ikke at blive lidt tavs, når man står foran det sted, hvor danske modstandsfolk blev henrettet i Mindelunden," siger han.

dalsgaard@k.dk