Claus Grymer |
6. maj 2011
Grønlændernes land "Disko - den blå bugt" indeholder det ene overvældende skønhedsindtryk efter det andet
En verden af is og stilhed. Man kan også sige: en verden af skønhed. Men det lyder så banalt. Ordene kan ikke indfange det særlige ved skønheden. Heller ikke når dette ord ledsages af "majestætisk". Selvom det er noget i den retning, skønheden er. Ligesom trukket ind i sig selv. Og uanset graden af beskuerens eventuelle fysiske nærhed altid fjern og uopnåelig. Det erkendes i ærbødighed over for en virkelighed, der gør et menneske så lille, som det er.
Sammen med den lettiskfødte fotograf Ivars Silis i dennes netop udkomne bog "Disko – den blå bugt" er vi i ovenstående passus med ude på fjorden syd for Ilulissat i Grønland. Det er en af landets største turistattraktioner – og en attraktion ligeledes på verdensplan, hvad Unesco da også har gjort opmærksom på. Stedet er angiveligt lige overvældende, hvad enten det besøges dag eller nat, sommer eller vinter. Det befinder sig så at sige uden for tiden – i hvad man engang kunne driste sig til at kalde en slags evighed. Klimaforandringerne gør imidlertid, at man i denne forbindelse omgås dette begreb med forsigtighed.
LÆS OGSÅ:Havet æder Grønlands fortid
Fotografiet med det blå lys – af isbjergene, hvis kanter den lave sol får til at glinse, og solen, hvis skær er til stede både på himlen og i det stille vand – er et af talrige vidnesbyrd om, hvad Ivars Silis formår som fotograf. Hans bog foreligger både på dansk og engelsk, men fortrolighed med engelsk er ingen betingelse for at opleve den verden, som han giver adgang til først og fremmest i kraft af sine optagelser. Disse dominerer bogen, både ved deres kvalitet og ved deres antal. Den, der bladrer gennem siderne, modtager den ene overvældende skønhedsoplevelse efter den anden.
Men det er slet ikke ren naturlyrik det hele. Den ledsages af en stor samling af billeder fra det hverdagsliv, der i mange facetter udfolder sig i et samspil med naturen. En natur, der – hører vi – befinder sig i hastig forandring. Silis dokumenterer, hvordan isen nogle steder er blevet afløst af et nøgent morænelandskab. Processen sker så hurtigt, at læserne opfordres til at skynde sig at spænde skiene på. Ellers, trues der, kan det blive for sent. På grund af det mildere klima og dets konsekvenser for de daglige livsvilkår er området for alvor blevet interessant for medierne. Og for turisterne. De såkaldte klimaturister er begyndt at strømme til. Noget andet, der har øget opmærksomheden, er fundet af olie sidste år vest for Diskoøen.
Om sit arbejde med bogen siger Ivars Silis: "Jeg har stukket objektivet i Arons rejetrawl ud for Hareøen, suset med fiskerne i polarnatten med hundeslæder ud på Isfjorden, taget brusebad i grønlandshvalens blåst og kigget DNA-arkæologer over skulderen."
Resultatet er 15 reportager – fordelt på lige så mange kapitler. Et af dem handler om "Den lange nat", polarnatten, der varer seks uger, hvilket dog ikke – som vi kan se – betyder totalt mørke, men en skumringsblå mellemtilstand, der næsten upassende kan få en dansker til at tænke på de hjemlige lyse nætters tid. Vi får glimt af det arbejde, der skal gøres også uden solen som vidne. En fiskerbåd stævner ud, og vi kan næsten høre den motorlyd, der ifølge vores rundviser har en slags status som de grønlandske byers dunkende puls. Men den kan næppe høres inde i Zion Church, som vi besøger. Kirken, der stammer fra 1783, fik i 1931 sin nuværende placering, der er højere end den oprindelige. Flytningen skyldtes faren for tsunamier udløst af kælvende isbjerge. Som Ivars Silis bemærker – fornemmer man et ironisk glimt i øjnene? – er landet som følge af Hans Egedes missionærvirke, indledt i 1721, befolket af "gode lutheranere". Silis glemmer ikke at oplyse, at kirkerne i dag kun er fyldt ved særlige lejligheder.
I øvrigt får vi også på en anden måde et sigende glimt af det grønlandske kirkeliv: Et foto viser en assisterende præst, der holder gudstjeneste, og det oplyses, at hun næste dag vil være at finde på sin anden arbejdsplads: i fiskeindustrien.
På et foto er mange mennesker forsamlet ved fjorden. Deres ansigter er vendt mod lyset, som de byder velkommen tilbage. På modsatte side ser vi solen stige, omgivet af en rigdom af farvenuancer, lige så varme som dagen er kold. En højtidsstund skønt i første omgang ganske kort.
grymer@k.dkIvars Silis: Disko – den blå bugt. 256 sider. 350 kroner. Gyldendal.