Bin Ladens død rejser nye spørgsmål

MIDT I DEN TRIUMF, som bin Ladens død med rette anses for i USA, rejser udviklingen alvorlige spørgsmål om den fremtidige strategi for krigen i Afghanistan, hvor fokus nu er på at afslutte det udenlandske engagement i krigsførelsen til fordel for at lade afghanerne selv overtage ansvaret for landets sikkerhed, som det officielt udtrykkes.
Antager man, at denne "afghanisering" af krigen lykkes, således at en gradvis militær tilbagetrækning kan fuldendes, uden at landet igen bliver et brohoved for al-Qaeda eller lignende grupper, melder spørgsmålet sig, om det vil være tilstrækkeligt til, at hele regionen kan erklæres for stabiliseret og kampen mod terrorismen udråbes som vundet.
Daværende præsident Bush fokuserede i regionen næsten udelukkende på krigsindsatsen i Afghanistan. Barack Obama forsøgte fra sin tiltræden som præsident at udfærdige en politisk strategi for såvel det krigshærgede land som Pakistan i erkendelse af, at mange af problemerne i Afghanistan oprindelig havde deres udspring i nabolandet.
Men denne mere helhedsorienterede politiske tilgang har ikke ført meget konkret med sig, og fundet af Osama bin Laden på den "forkerte" side af grænsen viser, at USA's politik over for Pakistan må siges at være slået fejl. Det er ikke lykkedes at opbygge holdbare civile institutioner i landet. Tværtimod er det tættere på at falde fra hinanden end nogensinde, samtidig med at fjendtligheden over for Vesten er stigende.
Det samme gælder volden. Man glemmer ofte, at den islamiske terrorisme kræver de fleste dødsofre i den muslimske verden med Pakistan som det mest uhyggelige eksempel. Der er store områder af landet, som den pakistanske centralmagt ganske enkelt ikke har kontrol over, og selv i mange storbyer viser terrorens bagmænd deres styrke.

Hvordan Pakistan kan stabiliseres, så den mangeårige indsats i Afghanistan ikke vil fremstå som forgæves, er det store dilemma netop nu. Det bliver en kolossal udfordring for præsident Obama og de øvrige stats- og regeringschefer i Nato-kredsen at formulere en strategi, der kan holde, og derfor er der ikke noget at sige til, hvis præsidentens rådgivere gør sig alvorlige tanker i disse dage.

DE VIGTIGSTE af disse rådgivere er afbildet på illustrationen til denne Udlandskommentar. Det historiske billede viser kredsen omkring præsidenten i de anspændte minutter under aktionen mod Osama bin Laden, mens man fulgte begivenhederne fra Washington.
Ikke mindst Obama ser koncentreret ud og godt det samme. Ud over at aktionen i sig selv resulterede i død og ødelæggelse, har han sikkert været på det rene med, at hans præsidentskab stod på spil. Var aktionen mislykkedes, havde han risikeret at lide samme skæbne som præsident Carter efter den fejlslagne undsættelse af de amerikanske gidsler i Teheran i sin tid. Carter blev ikke genvalgt.
Siden det gik godt denne gang, set fra amerikansk side, har adskillige kommentatorer konkluderet omvendt, nemlig at Obama hermed har sikret sig genvalg ved præsidentvalget til november næste år. Men det er alt for tidligt at sige.
Mange husker sikkert, at præsident Bush senior efter den sejrrige krig om Kuwait opnåede rekordhøje opinionstal, og at hans genvalg nærmest blev betragtet som en formalitet. Sådan gik det som bekendt ikke. Popularitetsbølgen lagde sig hurtigt, og et kortvarigt – om end føleligt – økonomisk tilbageslag gjorde det af med hans valgchancer.
Også i 2012 bliver den økonomiske udvikling afgørende. Den stigende opbakning, som Obama oplever i disse dage, vil snart aftage igen, og siden økonomien i USA kun vokser svagt og tøvende, gælder det om næste præsidentvalg, at intet er afgjort på forhånd.
ehrenreich@k.dk


Læs tidligere Udlandskommentarer på k.dk