DEBAT: Jubel over bin Laden er afstumpet

Derfor blev det også afgørende for ham at se Mehmet Ali Agca, som skød ham på Peterspladsen i 1981, i øjnene. Paven besøgte ham i fængslet og tilgav ham. Pavens tro på, at ondskab skal mødes med tilgivelse og kærlighed, var ikke blot skrivebordsteologi. Historien viser, at han var i stand til at ændre på verden ved at leve efter evangeliets ord om kærlighed, uanset hvem man står over for. Ven som fjende.

Derfor var det noget af en brat opvågnen, da jeg kunne læse om, hvordan verden skadefro jublede over de amerikanske specialstyrkers makabre drab på Osama bin Laden.

Måske skyldtes det, at jeg den morgen stadig var så fyldt af freden og mildheden fra Peterspladsen, at min første umiddelbare reaktion ikke var en tilfredshed med, at der endelig var gjort kål på en af verdens farligste mænd, men derimod ønsket om, at Gud må være hans sjæl nådig. I dagene efter drabet ville fryden over drabet ingen ende tage. Aviser ryddede forsider med ønsket om, at Osama må rådne op i helvede. Præsident Obama triumferer over, at hans næsten navnebroder Osama er pløkket ned og udtaler, at retfærdigheden er sket fyldest.

Præsidenten siger, at nu er verden blevet et mere sikkert sted at opholde sig, fordi hadet og vreden imod terrorlederen har fået afløb. Jeg tænker, at verden er blevet et endnu farligere sted at opholde sig.

Nu vil alle kræfterne i terrornetværket samle sig om hævn. Jeg undrer mig også over, at præsident Obama kan sige sådan, når han for en måned siden tordnede imod den koranafbrændende præst i USA, som han fordømte, fordi han mente, at afbrændingen ville skabe had.

Et brutalt drab på alle terroristers "godfather" er langt mere krænkende og farligere end tusinde koranafbrændinger og Muhammed-tegninger. Drabet på Osama bin Laden vil utvivlsomt få hadet til at eskalere.

Da man fik Saddam Hussein dødsdømt, jublede verden også – men denne dødsdom har bestemt ikke gjort verden til et bedre sted at leve og da slet ikke i Irak. At svare igen på terror med mord, had og jubeldans over en mands død viser, at Vestens flotte ord om dialog, respekt og tolerance er tomme som rungende malm.

De mennesker, der tog beslutningen om at dræbe bin Laden uden at stille ham for en domstol, tænker selv som terrorister. Det enkelte menneske har ikke nogen værdi i sig selv.

Efter fejringen af Johannes Paul II virker glæden over et drab afstumpet, også selvom man betragter bin Laden som ond. Det gør ingen forskel. Johannes Paul II's budskab var, at mennesket – uanset hvor mange ugerninger det har begået – altid indeholder en kerne af Gud og altid kan vende om og altid kan blive tilgivet.

Drab gør ikke en ende på terror og vold, men avler mere af samme slags.

Johannes Pauls vej viser også, at vi først kan skabe en bedre verden, når vi er i stand til at bede for vores fjender og ikke falder tilbage på loven om øje for øje og tand for tand.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen