Politikerne diskuterer et forslag om at udvise bandemedlemmer uden dom i forbindelse med forhandlingerne om 2020-planen. Men hvordan er reglerne egentlig? Kristeligt Dagblad stiller her de centrale spørgsmål i sagen - og giver selv svarene
Hvad foreslår Dansk Folkeparti, og hvad er baggrunden for forslaget?
Dansk Folkeparti ønsker at opruste indsatsen mod bandekriminalitet og foreslår derfor, at ledende bandemedlemmer administrativt kan udvises af Danmark uden at få en dom. Kravet er et af fem forslag i Dansk Folkepartis såkaldte bandepakke. Baggrunden for forslaget er, at skyderierne mellem forskellige bander fortsætter. Politiet vurderer, at inderkredsen af banderne tæller 100 medlemmer, og at cirka en tredjedel af dem ikke er danske statsborgere. Det er sidstnævnte gruppe, forslaget er rettet imod.
LÆS OGSÅ: DF vil udvise indvandrerbander uden domBandemedlemmerne skal udvises på samme måde, som det i dag er muligt administrativt at udvise personer, der er mistænkt for terror, uden at de er dømt. Forslaget indebærer også, at bandemedlemmer ligesom terrormistænkte kan få den administrative udvisning bragt for en domstol. Politiet skal så tilbageholde det pågældende bandemedlem i den tid, hvor retssagen foregår.
Hvad skal der til for at kriminelle bandemedlemmer kan udvises i dag?
Det er med udlændingeloven allerede muligt at udvise kriminelle indvandrere uden dansk statsborgerskab, der er blevet dømt for forbrydelser. Om en kriminel indvandrer bliver udvist afhænger af, hvor stor indvandrerens tilknytning til Danmark er, og hvor grov forbrydelsen er.
En stor tilknytning som for eksempel familie i Danmark eller alvorlige helbredsproblemer vil trække i retning af, at den kriminelle bliver i landet. Derimod vil en grovere forbrydelse som vold eller mord trække i retning af udvisning.
Flere enkeltsager har fået politikerne til at kritisere domstolene. For eksempel sagen om bandelederen Mahmoud Khalil Salem, der for nylig fik lov til at blive i landet på trods af en dom for bandekriminalitet, fordi Østre Landsret vægtede hensynet til hans kone og otte børn.
Hvad er reglerne for administrativ udvisning i dag, og hvornår har de været brugt?
På grund af terrortruslen strammede regeringen i 2002 loven, så det blev muligt administrativt at udvise personer, der vurderes at være til fare for statens sikkerhed, og som ikke har dansk statsborgerskab. Det betyder, at de pågældende kan udvises uden at være dømt. I 2009 blev loven revideret, så den udviste kunne få afgørelsen prøvet ved domstolene.
Foreløbig er en irakisk statsborger blevet udvist i 2002. Desuden blev tuneseren Slim Chafra og en marokkaner, der begge var mistænkt for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard, administrativt udvist i 2008. Marokkaneren forlod Danmark. Chafra kunne ikke udvises til Tunesien, fordi han der ville risikere tortur. Østre Landsret gav Slim Chafra opholdstilladelsen tilbage i december 2010, fordi retten vurderede, at Politiets Efterretningstjeneste ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser mod tuneseren.
Hvad betyder administrative udvisninger for retssikkerheden i samfundet?
De eksperter, Kristeligt Dagblad har talt med, vurderer, at det er i strid med grundlæggende retssikkerhedsgarantier, når borgere udvises, uden at de er blevet dømt for en kriminel handling. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention sikrer borgeren adgang til en retfærdig rettergang.
Er det sandsynligt, at forslaget bliver gennemført ?
Sandsynligheden taler ikke for, at der kan skabes flertal for forslaget. Men hvis forslaget gennemføres, vil det under alle omstændigheder have en begrænset effekt. Den udviste har nemlig ret til at få prøvet sin sag ved en domstol, hvilket Dansk Folkepartis forslag også tager højde for.
soendergaard@k.dkjulie.hansen@k.dk