Johanne Duus Hornemann |
6. maj 2011
Når der i morgen rides Klintejagt i baglandet bag Møns Klint, foregår det i den tidligere biskop Sankt Hubertus' ånd. Klintejagten er landets næststørste jagtridning efter hubertusjagten
I morgen klokken 12.00 lyder jagthornet på gårdspladsen foran Klintholm Gods på Møn, og omkring 100 heste og deres ryttere sendes ud efter rævene i det unikke og fredede skov- og naturområde bag Møns Klint.
Klintejagten er efter hubertusjagten i Dyrehaven nord for København en af landets største og mest traditionsrige jagtridninger, og netop terrænet, som heste og ryttere skal forcere, er med til at gøre Klintejagten til en af årets helt store tilløbsstykker for ryttere og hesteinteresserede.
Jagtridning har da også en særlig historisk tilknytning til Sydsjælland og Møn. For området var fra middelalderen og frem til 1700-tallet krongods, og som kongens private ejendom var det et særligt yndet udflugtsmål for kongelige jagtselskaber. Jagten foregik dengang i det åbne land over stok og sten uden hensyntagen til bøndernes afgrøder eller husdyr, men efterhånden blev jagten mere kontrolleret, og der blev indhegnet særlige dyrehaver til jagt på hjortevildt.
I dag rider man ikke længere jagt med hunde, og det levende vildt, som jages, er afløst af to erfarne ryttere – rævene – der rider forrest med rævehaler på skulderen. Modsat tidligere rides der i dag også efter en planlagt rute, hvor rytterne undervejs forcerer naturens egne forhindringer, som volde, grøfter og stengærder. Ofte suppleres de af opbyggede spring for at give jagten en ekstra udfordrende dimension.
I nyere tid har der på Møn været holdt jagtridning siden 1962 på Klintholm Gods med sportsrideklubben og Storstrøms Jagtrideklub som arrangører.
Klintejagten finder i år sted på en rute på cirka 13 kilometer med 34 spring og forhindringer undervejs, og der rides både på Klintholm Gods' og Skov- og Natur- styrelsens arealer.
"Jagtryttere jager lidenskaben og passionen i nuet på deres heste, og når jagthornene lyder, kan hver rytter mærke hesten under sig, sommerfuglene i maven, og så kan jagten begynde. Det er et stort privilegium at få lov til at ride gennem nogle af landets smukkeste og mest spektakulære naturområder, og at ride ræv sammen med min medræv, Catharina Lerche, her på Møn er en stor glæde for mig som mønbo og en mulighed for at vise feltet ruten gennem det mønske natur- og kulturlandskab," siger Ole Eskling, der er jagtlægger, som er den, der planlægger og er vært for jagten og ræv ved Klintejagten.
Jagtridning er ikke nogen ufarlig sport, men heldig- vis har heste og ryttere skytshelgenen Sankt Hubertus at støtte sig til.
Hubertus – eller Hubert, som han hed – var oprin- delig af adelig slægt, formentlig født i Frankrig. Han var samtidig en dygtig ridder og en lidenskabelig jæger. Da hans kone døde under fødslen af deres søn, trak Hubert sig helt ind i de skovklædte Ardennerne mellem Frankrig, Luxemborg og Belgien og gav sig helt hen til jagten. Men en åndelig revolution var nært forestående.
En langfredag morgen, da Hubert drog ud på jagt, så han en hjort med et gyldent kors mellem takkerne på geviret. Han undlod at nedlægge hjorten, men gjorde i stedet bod og drog herefter via biskoppen i Maastricht på pilgrimsrejse til Rom. Her blev han af paven viet som den første biskop af Liège.
Hubert døde i maj 728 og er altså siden blevet helgenkåret som Sankt Hubertus, skytshelgen for blandt andet jægere og ryttere. Frem til begyndelsen af det 20. århundrede mente man også, at man kunne helbrede for sygdommen rabies ved at påkalde Sankt Hubertus.
Så galt går det forhåbentlig ikke i morgen, hvor Klintholm Gods og familien Scavenius er værter for dette forårs store jagtridning, der i år også fungerer som optakt til den landsdækkende Skovens Dag søndag den 8. maj.
duus@k.dk