Vagn Berthelsen, formand for NGO Forum, der er et netværk for danske nødhjælpsorganisationer, og formand for den danske udviklingsorganisation Ibis, udtrykker stor bekymring for, at dansk u-landsbistand nu skal til at finansiere projekter, der handler om dansk sikkerhedspolitik.
- Scanpix.
Jannie Iwankow Søgaard |
6. maj 2011
Nødhjælps- organisationerne er utilfredse med, at u-landsbistanden skal finansiere dansk sikkerhedspolitik. Fra politisk hold er der uenighed
Danmark skal være med til at betale regningen, når der skal etableres et retsvæsen og bygges fængsler i Somalia. Fængslerne skal huse de pirater, der hærger ud for Somalias kyst. Det står klart, efter at udviklingsminister Søren Pind (V) tidligere på ugen meldte ud, at Danmark står klar med en større portion penge til projektet.
Ikke alle er dog lige begejstrede for ministerens løfte, fordi meget tyder på, at pengene skal komme fra u-landsbistanden, som ifølge kritikere allerede er blevet beskåret rigeligt.
LÆS OGSÅ: Vi sætter ulandshjælp over skattelettelserVagn Berthelsen, formand for NGO Forum, der er et netværk for danske nødhjælpsorganisationer, og formand for den danske udviklingsorganisation Ibis, udtrykker stor bekymring for, at dansk u-landsbistand nu skal til at finansiere projekter, der handler om dansk sikkerhedspolitik.
"I Ibis har vi hele tiden ment, at vi skal støtte skrøbelige stater. Men vi protesterer, når Danmark vælger at gøre noget, der primært handler om at sikre vores egen sikkerhed, som det er tilfældet med de somaliske fængsler," siger han og peger på, at der allerede er skåret rigeligt i u-landsbistanden i år og til næste år som følge af den finansielle krise.
"Danmark har en strategi, der hedder fattigdomsbekæmpelse, og den betyder åbenbart, at man vil bekæmpe de fattige. Det siger sig selv, at pirateri ikke er det største problem for de fattige i Somalia. Det vigtigste dernede er det helt basale som at sørge for, at somalierne får mad og drikke, og at der er penge til at bekæmpe sygdom og fremme sundhed," siger Vagn Berthelsen.
Han får støtte fra Christian Friis Bach, folketingskandidat for De Radikale og tidligere international chef for Folkekirkens Nødhjælp:
"Vi er nødt til at skille u-landsbistand og sikkerhed ad. Vi skal have en pose globale penge, som udelukkende går til fattigdomshjælp, og som finansieres af u-landsbistanden. Samtidig skal vi have en pose penge, der skal gå til globale offentlige goder, som alle – også de fattige – har glæde af. Det kan være bekæmpelse af pirateri, epidemier og forbedring af klimaet. Men sidstnævnte må ikke komme fra u-landsbistanden, for så vil der ske det, at hver gang vi har en global udfordring, vil vi stikke hånden ned i posen med u-landsbistand, og så vil det være verdens allerfattigste, der betaler for eksempelvis piratfængslerne."
Udviklingsordfører for De Konservative Helle Sjelle støtter sig til Søren Pind og mener sagtens, at pirateri kan bekæmpes med dansk u-landsbistand:
"Vi har en dansk interesse i at tage hånd om pirateriet, og når landene ikke selv kan finde ud af at gøre det, synes jeg, at det er rimeligt, at vi går ind og hjælper."
Diskussionen om u-landsbistandens spændvidde kommer, samtidig med at en undersøgelse fra Epinion viser, at 64 procent af befolkningen mener, at udviklingsbistanden først og fremmest bør bruges til at bekæmpe fattigdom, mens Danmarks sikkerhedsinteresser må varetages på andre måder.
soegaard@k.dkmere udland side 18
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad