Unge skal i dag kunne begrunde deres valg med afsæt i deres egen livsfortælling, også når det gælder konfirmationen.
- colourbox.
Else Marie Nygaard |
7. maj 2011
Flertallet af unge bliver konfirmeret, men de unge bliver ikke konfirmeret af tradition. Syv ud af 10 svarer, at de bliver konfirmeret ud fra et personligt valg
Det hører fortiden til, at unge svarer, at de bliver konfirmeret for festen og gavernes skyld. Det hører også fortiden til, at unge siger, at de vil konfirmeres, fordi det er noget, man plejer at blive i deres familie. Dagens ungdomsgeneration ser på konfirmationen som et valg, og de unge svarer, at de vil konfirmeres, fordi de tror på Gud.
Af en konfirmationsundersøgelse, som Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af konfirmanderne, fremgår det, at 72 procent af de unge ser konfirmationen som et valg.
Lektor Leise Christensen fra Teologisk Pædagogisk Center sidder med en invitation til en konfirmation, som illustrerer undersøgelsens observationer. En konfirmand fra en vestjysk stationsby skriver i indbydelsen: "Da jeg har valgt at blive konfirmeret, vil det glæde mig at se dig til ...".
"Det ordvalg ville have været utænkeligt for 10 år siden. Det ligger i tråd med individualiseringstendenserne, hvor et valg skal give mening for den enkelte," siger Leise Christensen.
LÆS OGSÅ: Konfirmation er blevet et valgUngdomsforsker, sociolog Søren Østergaard, der er leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, siger, at synet på konfirmationen hænger sammen med et paradigmeskift i ungdomsgenerationen.
"For et par generationer siden var vilkåret, at unge skulle finde sig selv i de muligheder og traditioner, som familien nu havde. I dag er der fokus på, at du skal skabe dig selv. Uanset hvilket valg, du træffer, skal du overveje, hvad det siger om dig. Hvis du træffer et valg, der siger noget om dig, som ikke er i sammenhæng med dine værdier, er du en "wanna be", og det er noget af det værste man kan være i dag," siger ph.d. Søren Østergaard.
Hans analyse uddybes af lektor, ph.d. og ungdomsforsker Camilla Hutters fra Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet. Når de unge ser på konfirmationen som et individuelt valg, er det en naturlig forlængelse af deres tilgang til livet.
"Tidligere har et spørgsmål om for eksempel konfirmation været bygget ind i vores samfundsmæssige struktur, men i dag er det et valg, individet træffer, selvom de sociale betingelser, man er indlejret i, naturligvis har en afsmittende effekt. Fordi det er et valg, skal du også kunne begrunde det," siger Camilla Hutters, som sammenligner det med unges adfærd på uddannelsesområdet.
Engang var det legitimt for lægesønnen at sige, at han gerne ville være læge som faderen. Vil lægesønnen anno 2011 være læge, skal han kunne begrunde valget med afsæt i sin egen livsfortælling.
Samtidig med at konfirmationen er gået fra at være en selvfølge til et valg, falder andelen af unge, som vælger at blive konfirmeret.
Den udvikling ses tydeligst på Sjælland. I Københavns Stift vælger et ud af fire folkekirkemedlemmer konfirmationen fra. Og i Helsingør Stift og Roskilde Stift siger to ud af 10 unge folkekirkemedlemmer nej til konfirmationen. Anderledes stabil er opbakningen til konfirmationen i Aalborg Stift og Viborg Stift, hvor færre end et ud af 10 medlemmer af folkekirken ikke bliver konfirmeret. Men uanset om konfirmanderne sidder i en præstegård i Skagen eller på stenbroen i København, rejser de unges ændrede syn på konfirmationen nye udfordringer for folkekirken, vurderer forskerne.
"Som præst er du nødt til hele tiden at gennemtænke din praksis. Man kan ikke som præst nøjes med at forelæse, for de unge stemmer med fødderne. Undervisningen må tage udgangspunkt i elevernes verden. I stedet for at forklare om nadveren og dens teologiske betydning kan man for eksempel spørge konfirmanderne, om de har prøvet at blive svigtet af en god ven, og hvad det har betydet for deres lyst til at gå til middag. Så er du i gang med at fortælle om Judas og skærtorsdag. Spørgsmål om venskaber og svigt er noget, som de unge kan leve sig ind i. Nogle præster vil nok mene, at det er at løbe efter tidsånden, men hvis ikke præsterne gør sig umage med at se på kristendommens budskab med de unges øjne, vil de fravælge konfirmationsforberedelsen," siger Leise Christensen.
Ungdomsforsker Søren Østergaard siger, at man kan sammenligne dagens konfirmander med kritiske forbrugere.
"Præsterne er nødt til at tage afsæt i, hvad der er de unges virkelighed, og undervisningen skal kunne kobles til deres liv. Mange unge kommer med meget lave forventninger til præsten, men når præsten går fra at være repræsentant for en institution til at være Jeppe eller Kirsten, bliver de positivt overrasket, og mange beskriver, at de oplevede præsten som en tryg voksen, som de brugte som dialogpartner," siger Søren Østergaard.
nygaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad