Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen En selvbevidst generation skal konfirmeres - individuelt og med personligt præg til din ven.
En selvbevidst generation skal konfirmeres - individuelt og med personligt præg
De unge i Herstedvester Sogn glæder sig til konfirmationen, som for dem ikke kun handler om festen, men også er en markering af, at de er kristne. På billedet ses fra venstre sognepræst Marie Damm og dernæst de kommende konfirmander Frederikke, Anja, Agnes og Marie. Agnes skal dog ikke konfirmeres, men er en veninde, der en gang imellem har deltaget i konfirmationsforberedelsen. --
- Søren Staal.
Den 28. maj bliver Amalie, Rasmus og Frederikke konfirmeret på deres helt egen måde. Konfirmanderne anno 2011 vil nemlig gerne skille sig ud. De står ved sig selv, og det indebærer, at det med at være kristen er noget, som man gerne må sige højt
På sin blog på internettet afslører 14-årige Amalie Ancher, hvordan hendes konfirmationskjole ser ud. Først og fremmest er den utraditionel, da valget er faldet på en mørkegrå gevandt med matchende mørke sko.
"Konfirmationskjoler er ikke min stil. Jeg bryder mig ikke om tyl og anden form for prinsesse-tingeltangel," skriver hun og fortsætter:
"Jeg er ikke så vild med at ligne alle andre, men vil heller gøre det til mit eget."
LÆS OGSÅ: Konfirmation er blevet et valg
Amalie er ikke alene med ønsket om at skille sig ud. Det synes at være et kendetegn for konfirmanderne anno 2011. En rundspørge blandt konfirmationsklare 14-årige til den sidste forberedende time i Herstedvester Sogns sognegård viser således, at påklædningen er meget forskellig fra person til person i den københavnske forstad.
Én dreng kommer i Hugo Boss-jakkesæt, en anden i skjorte og jeans, og ofte sker det nutildags, at piger bliver konfimeret i bukser. Mia kører formentlig væk på en Harley Davidson, Rasmus i sin mors cabriolet, og en tredje kører i Skoda, eller hvad nu familiebilen ellers hedder.
Annonce
Sognepræst i Herstedvester Sogn Marie Damm bekræfter billedet af, vi med konfirmanderne har at gøre med en generation, hvor det at skille sig ud betragtes som et plus.
"Konfirmanderne i 2011 er i høj grad en 'her-kommer-jeg'-generation. De er ikke bange for at sige deres mening, argumentere for den og tør stå ved den, selv når den bliver udfordret," siger Marie Damm, der giver slik i anledning af, at det er den sidste forberedelsestime før den store dag.
"Konfirmationskjoler er ikke min stil. Jeg bryder mig ikke om tyl og anden form for prinsesse-tingeltangel," skriver hun og fortsætter:
"Jeg er ikke så vild med at ligne alle andre, men vil heller gøre det til mit eget."
LÆS OGSÅ: Konfirmation er blevet et valg
Amalie er ikke alene med ønsket om at skille sig ud. Det synes at være et kendetegn for konfirmanderne anno 2011. En rundspørge blandt konfirmationsklare 14-årige til den sidste forberedende time i Herstedvester Sogns sognegård viser således, at påklædningen er meget forskellig fra person til person i den københavnske forstad.
Én dreng kommer i Hugo Boss-jakkesæt, en anden i skjorte og jeans, og ofte sker det nutildags, at piger bliver konfimeret i bukser. Mia kører formentlig væk på en Harley Davidson, Rasmus i sin mors cabriolet, og en tredje kører i Skoda, eller hvad nu familiebilen ellers hedder.
"Konfirmanderne i 2011 er i høj grad en 'her-kommer-jeg'-generation. De er ikke bange for at sige deres mening, argumentere for den og tør stå ved den, selv når den bliver udfordret," siger Marie Damm, der giver slik i anledning af, at det er den sidste forberedelsestime før den store dag.
Mens regnen siler ned uden for de sprossede vinduer, beder eleverne fadervor, før de bliver bedt om at give deres bud på det bedste og det værste ved konfirmationsforberedelsen.
"Jeg kunne ikke lide at synge. Til gengæld synes jeg, at den måde, vi lærte trosbekendelsen på, var sjov," siger Frederikke Rødbro med munden fuld af lakrids.
For bare en generation siden var det blandt konfirmander tabu at sige, at man var kristen. Man skulle helst ikke skille sig ud, og de fleste meldte ud, at seancen i kirken var noget, der skulle overstås.
"Jeg gør det kun for festen," lød det igen og igen blandt klassekammerater og andre jævnaldrende. Sådan er det ikke længere.
"Otte måneders konfirmationser lang tid, hvis man kun gør det for festen," siger Frederikke Rødbro, og sidemanden Rasmus Bruhn Nielsen nikker.
"Jeg bliver konfirmeret, fordi jeg gerne vil have en fest, men også, fordi jeg er kristen."
Rasmus Bruhn Nielsen tror, at han også efter konfirmationen vil dukke op til en ganske almindelig højmesse.
"Jeg troede, at gudstjenesterne ville være værre, end de var," siger han og fortsætter:
"Præsten var god til at tale om Jesus på en måde, så man kunne forstå det. Jeg kan huske, at hun en dag talte om kvindehåndbold, den anden gang om gyserfilm. Det gjorde, at det var lettere at følge med," siger Rasmus, der tilføjer:
"Noget af det sjove har også været, når der var barnedåb, og vi sad og grinede lidt ad de fjollede navne, som nogle af babyerne fik."
LÆS OGSÅ:Unges tro daler efter konfirmationen
Helt så sjovt har det ikke altid været for Katrine Krog-Meyer, der for det meste synes, det har været hyggeligt at komme i kirke. Dog har hun været i kirke flere steder rundt omkring i landet i forbindelse med familiebesøg, og det har af og til været en søvndyssende oplevelse.
"Nogle gange var jeg ved at falde i søvn, når de der præster talte om nogle for mig ligegyldige ting."
Til gengæld var det ikke ligegyldigt og søvndyssende at tale om hævn og tilgivelse. Det gjorde de unge konfirmander en dag, hvor den blandt andet stod på pizza og Susanne Biers Oscarbelønnede film "Hævnen", som efterfølgende blev diskuteret. 14-årige Frederikke Rødbro fremhæver netop "tilgivelse" som et af de begreber, som hun er begyndt at tænke mere over som følge af konfirmationsforberedelsen. At man kan vælge at vende den anden kind til.
Det er langtfra let især ikke for flere af de unges forældre, der er skilt, og som derfor har svært ved at være i samme kirkerum under deres barns konfirmation. En af pigerne fortæller, at hun ikke har inviteret sin mor med til generalprøven.
"Det er bare for svært, når min far også er der," siger hun.
Det sker oftere, end man tror, at skilsmisseproblematikker kommer op i forbindelse med konfirmationen.
"Det er ikke rart at se en konfirmand, der har det forfærdeligt under sin egen konfirmation, fordi forældrene ikke kan holde ud at være sammen," siger Marie Damm.
Den ene af drengene fortæller, at han af samme årsag har tre konfirmationsfester: Hans mor holder reception, hans far holder middag, og så får han en fest for vennerne senere.
Det med vennerne, det betyder meget for konfirmanderne. En af drengene, Nicolai, skal have 30 venner med til sin konfirmation. Andre har inviteret en håndfuld, nogle et par stykker. To veninder har endda valgt at lægge fejringen hver sin weekend, så de kan komme med til hinandens fest. Noget tyder på, at det med vennerne er lige så vigtigt eller måske endda vigtigere end familien.
"Det er et udtryk for, at konfirmationen også er et farvel til barndommen, hvor familien har betydet mest, og et goddag til ungdommen, hvor vennerne betyder mere i et ungdomsliv," fortæller sognepræst Marie Damm.
Blå mandag går til Tivoli, måske Bakken og ikke i selskab med konfirmationsholdet, men med de bedste venner. De unge skal more sig, måske drikke en Bacardi Breezer eller to og solde nogle af de mange penge, de får i forbindelse med konfirmationen, væk. For de får penge og mange af slagsen.
"Jeg får 50.000 kroner af mine forældre," lyder det fra en dreng i sognegården, der afviser, at pengene er en slags opsparing. De er til rent forbrug.
"Jeg får 10.000 af mine," lyder det fra den modsatte side af bordet.
"Jeg får 20.000," siger en pige, der bedyrer, at hun synes, det er federe at få penge som gave til sin konfirmation end gaver.
"Så kan man jo selv vælge, hvad man vil have," som hun siger.
Tiden for cykler og stereoanlæg er åbenbart forbi, for konfirmanderne ønsker sig vidt forskellige ting alt efter, hvad de interesserer sig for. På ønskelisterne står der skateboard, computer, rideudstyr og spejlreflekskamera. Der er nok at glæde sig til, når de unge træder ud af kirken og ind i familiens centrum.
"Det er jeres fest, nyd det!" lyder det fra Marie Damm, mens stolene skraber hen ad gulvet i sognegården, og eleverne rejser sig og går ud af lokalet i sognegården. Konfirmationsforberedelsen er slut, foran dem ligger et ungdoms- og voksenliv, hvor kristendommen vil spille en rolle. Om den er stor eller lille, vides ikke, men noget tyder på, at den er individuel. Man fristes nærmest til at sige skræddersyet og unik, ganske som Amalie Anchers kjole.
familieliv@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
