Unge er begyndt at tage stilling til, hvad konfirmationen indebærer og derfor om de tror på Gud, og ikke blot holder fest for traditionen og gavernes skyld.

Finn Andsbjerg som er leder af Folkekirkenes Konfirmamandcenter i Bjerringbro mener:

"Dét giver grund til bekymring".

Min egen umiddelbare reaktion var modsat. Den var glæde.

Glæde over at de unge nu er begyndt at tænke over hvad det er de fester for - og især: om de tror på Gud, Jesus Kristus og Helligånden, som deres forældre har lovet i Folkekirkens barnedåb, at de vil opdrage deres børn til.

Og bekymringen, ja det er jo forståelig derhen, at nogle folkekirkepræster ikke formår at fortælle på en forståelig måde, at det at leve sit dagligliv, afhængig af Jesus Kristus og hans vejledning i vore liv, er stærkt og glædeligt!

De gange jeg selv kom i Folkekirken for efterhånden nogle år siden, skulle vi gå til konfirmationsforberedelse 10 gange, og blev krydset af om vi kom. Det var så den side.
Essensen i bakspejlet nu er, at jeg intet forstod af det præsten fortalte! Jeg lærte aldrig at forstå, at det at lære Jesus Kristus at kende personligt, kunne være klippen i mit liv, at Han KUN er kærlighed og alle de ting der står i Bibelen.

Vores barnebarn blev for 2 år siden konfirmeret. Da var proceduren den samme. 10 gange, og han fortalte at han kedede sig, ikke forstod hvad præsten sagde, og blot ventede på at kunne gå. Som sine venner der var med.

DET er bekymrende!
Det er bekymrende, at præster ikke kan fortælle om Jesus Kristus på en jordnær måde, så det er til at forstå hvorfor Han måtte komme til Jorden og lade sig korsfæste- for VORES skyld. For konfirmandernes skyld. Fordi Han elsker dem - hver og een, og ingen favoritter har!

Det kunne min mand og jeg så tale med vores barnebarn om, og vi beder for, at også han en dag vil tage en selvstændig beslutning, og vælge at "gå i Jesu` fodspor"!

Det er i det hele taget bekymrende når Folkekirken bliver RELIGIØS contra KRISTEN! Det der ændrer liv er troen i sit hjerte og dermed HELLIGÅNDEN som kan arbejde i de enkelte mennesker, vejlede dem, trøste, opmuntre. Hvis ikke vi gennem Helligånden kan høre hvad Gud vil fortælle os, er der "noget galt i forbindelsen op til Gud"!

Hvis Bibelens ord bliver forkyndt som en historie der var engang, hvor der ikke er Åndens virke med, er det ikke kristendom - så er det religiøsitet. Mange kan læse til teolog, men det er jo ikke det, der nødvendigvis giver TROEN I HJERTET!

DET er for mig at se, den store og altafgørende forskel på at være kristen - og at være religiøs.

Før konfirmanderne får "troen ind under huden" og selv bliver fyldt med Guds kærlighed, er det ren tradition uden tro.

Så ja, DET er bekymrende!

Hvis ikke vi skal efterleve det Jesus lærer os i Bibelen, hvordan skal vi så kunne kalde os kristne?

Dette kunne blive langt længere, jeg slutter her med ordene:
GUDS FRED -
til alle som læser med her!
Hav en velsignet dag!

Det er alt sammen udmærket, Jonna, men nu er det ikke sådan at præster - uanset hvor de er præster henne - bare sådan smider Helligånden ind i folk og da slet ikke unge mennesker, som har så travlt med alt muligt andet.

Enhver kristen kan kun udbrede evangeliet, vi kan ikke åbne folks ører. Vi kan forsøge at fortælle medrivende og indlevende, men det nytter ikke altid. Vi kan synge og spille og lege, og det nytter ikke altid.

Nu er det ikke sådan at folkekirkepræster eller nogen anden præst er alene om at udbrede evangeliet. Vi siger jo netop ved dåben til forældrene og fadderne at de nu har pligt til at opdrage dåbsbarnet i den kristne tro, og kan de ikke magte det, så kan bedteforældrene vel, eller hvad? Det er enhver kristens pligt at udbrede evangeliet.

Kommer de først til konfirmandforberedelse uden bagage, så skal præsterne først fylde på af grundviden, så de unge mennesker forstår hvilket univers vi bevæger os indenfor - det kommer ikke bare af omvendelse alene, for hvad skal de vende om til? Folkeskolen må vi sande har fuldstændig sluppet kristendom - forkyndende eller ej. Basisviden er nede på et absolut minimum, hvis ikke ligefrem lavere. Måske skulle konfirmandforberedelse foregå over 2 år og dertil minikonfirmandundervisning også.

Jeg har ofte overvejet, hvad folk egentlig får ud af at se film og læse bøger, for mange af dem arbejder indenfor den kristne univers, med begreber og symboler og tegn fra den kristne verdenforståelse.

Andreas Christian Jensen skrev:

Jamen, jeg tror faktisk, at mange som voksne sætter sig ind i disse ting - så vidt jeg husker solgte nyoversættelsen af Bibelen da ganske udmærket. Ligesom at bøger om religion også er kommet pænt på salgslisterne.

Personlig er min tro/opfattelse magen til en vis fri-skomagers fra Odense, som iflg. kirkebøgerne skulle være far til digteren H.C. Andersen: Jesus var ikke en gudelig person, men et fantastisk menneske, en idealist.

Men selv om jeg ikke er medlem af noget trossamfund, prøver jeg da på at være orienteret om, hvad vores samfund bygger på.

erik skrev:

Nu er spørgsmålet hvilke voksne mennesker, som interesserer sig. Langt de fleste nyoversættelser af biblen købes af trossamfundene - heriblandt især folkekirken, ikke af de "voksne" danskere.
At købe en bog er ikke lig med interesse heller, jeg har da både Mormons Bog og koranen og et eller andet sted også Jehovas Vidners oversættelse af biblen (verdensoversættelsen).

Jeg har ikke læst dem særligt indgående...

Jonna Skrev:

Det er da noget af en omskrivning, du der komme med! Det han siger, giver grund til bekymring, er, at 1 ud af 4/5 vælger konfirmationen fra. Det er da lidt noget andet! Men derudover er jeg i øvrigt helt enig med dig i, at det er positivt, at de der siger ja, de gør det pga tro og ikke pga gaver/fest.

Andreas skrev:

Jeg er er helt enig. Vi/kristne kan fortælle andre om Gud og troen, men vi kan ikke omvende nogen. Omvendelsen sker i den enkeltes møde med Kristus. Og det er ikke kun præsternes ansvar at fortælle - det er alle kristnes!

Når alt det så er sagt, så kan jeg ikke helt se hvori bekymringen består: Det jo ikke sådan, at folkekirken mister dem, som siger nej som medlemmer - så pengene og legitimiteten som majoritetskirke skal den nok få/beholde. Hvis det var tilfældet, så kunne jeg forstå hvorfor nogle er bekymret over udviklingen.