Et greb i den store Gajol-pakke

Der findes et ganske særligt folkefærd, der udspringer af højskolekredse og andre folkelige sammenhænge. De rejser land og rige rundt og gør lykke i sognegårde, på højskoler og i forsamlingshuse.

Til dette folkefærds fremmeste repræsentanter hører blandt andre højskolemanden og journalisten Erik Lindsø. Med en særdeles veludviklet humoristisk sans, en ukuelig optimisme og et ganske effektfuldt nærvær besynger han i sine foredrag kærligheden, humoren og livsglæden, så alle kan være med.

LÆS OGSÅ: Højskoler populære blandt ældre

Livsglæden er ikke blot noget, vi bør efterstræbe, ifølge Lindsø; i hans univers er vi ganske enkelt forpligtede til at være glade.

For livet er en gave, vi skal være taknemmelige for. Ganske passende er Erik Lindsø selv en glad mand. Det ved enhver, der har hørt ham holde foredrag eller er stødt på ham i anden sammenhæng.

En fin ting ved glæden er, at den smitter. Når man selv er glad, bliver andre det også. Spørgsmålet er så: Bliver man glad af at læse Erik Lindsøs (årgang 1954) debutbog med det, der må være årets længste titel: "Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre stedet"? Ikke ubetinget.

Det kan der være flere grunde til: Måske tilhører jeg Lindsøs gruppe af "levebrødspessimister" eller "langtidsskuffede". For synderen i Lindsøs verden er den, der ikke pakker livets gave op og glædes ved den. Den, der ikke er i stand til umiddelbart at glædes over livet, poesien og kærligheden. Det håber jeg ikke er tilfældet. Eller måske formidles Lindsøs smittende livsglæde bare bedst i foredragsformen?

Materialet er der som sådant absolut intet i vejen med. Lindsø ligger inde med et tilsyneladende uendeligt arsenal af fine citater, anekdoter og små fortællinger, som han generøst strør om sig.