Politikeren med næsen, der ville frem

For dansk politik er stort set så udspekuleret og hårdt, som det bliver beskrevet i Hanne-Vibeke Holst filmatiserede roman "Kronprinsessen", mener Jytte Andersen.

Skulle hun personligt figurere på rollelisten, ville det blive som den erfarne Elisabeth Meyer. Og kronprinsessen skulle spilles af den unge Mette Frederiksen.

– Jeg vil meget gerne have Mette Frederiksen frem. Hun er fremragende og har et talent langt ud over det sædvanlige. Jeg håber, hun kan bruge min erfaring og viden til noget, siger hun.

Tilbage i Jytte Andersens egen ungdom var der ingen – ud over hendes stærke lighedsdrift, der opfordrede hende til et liv på tinge:

– Min mors største ambition var, at jeg ikke skulle ende på en systue. Til gengæld lærte hun mig også, at jeg ikke skulle stikke næsen for langt frem. Mor var typen, der aldrig rejste sig fagligt, hun gjorde sig usynlig, siger Jytte Andersen.

Datteren blev ganske rigtigt aldrig syerske. Det med næsen lykkedes knapt så godt. For den unge Andersen kunne ikke blive ved med at sidde samfundets ulighed overhørig.

Et huskøb i en konservativ kommune kom til at gøre udfaldet. Opgøret med Jante og en manglende selvtillid startede i 1970'erne på en villavej i Vallensbæk, hvor Jytte Andersen havde slået sig ned med sin nu eksmand. Kommunen skulle nedlægges for at blive lagt sammen med en socialdemokratisk.

– Der blev sat kæmpe skræmmebillede op af den socialdemokratiske kommune, og det var simpelthen så vammelt. Og så tænkte jeg, at nu må jeg altså se at gøre noget ved det, siger politikeren, der altid har følt sig socialdemokratisk i hjertet.

Som 30-årig blev hun valgt ind i kommunalbestyrelsen, og som 37-årig fik den kontoruddannede Jytte Andersen nok stemmer til at entre Folketinget. Det var i 1979 og lidt af et chok.

– Jeg var udstyret med en manglende tro på, at jeg kunne udrette noget. Jeg havde jo aldrig været elevrådsformand eller noget i den stil, siger hun.

Derfor følte hun sig også noget anderledes fra en del andre i folketingsgruppen, som efter den nyvalgte socialdemokrats målestok havde "et imponerende selvværd".

– Jeg kom til at dele kontor med den meget veluddannede Jytte Hilden, så vi snakkede om vores forskellige baggrunde. Jytte Hildens forældre have altid syntes, at hun kunne det hele, mens min mor altså helst syntes, jeg skulle være usynlig, siger Jytte Andersen.

Et eller andet må der nu have været ved Nørrebro-pigen, for da hun først kom ind i den politiske verden gik det raskt fremad.

– Da porten først gik op, bevægede jeg mig hurtigt ud på rampen for at slås. Der har været en lige linje mellem mine mærkesager og de opgaver, jeg har fået. Jeg har fået lov til at ride mine kæpheste inden for bolig- og arbejdsmarkedspolitikken, siger hun.

– Jeg er særligt glad for mine resultater som arbejds- og boligminister. 200.000 mennesker kom i arbejde ved hjælp af de meget konkrete redskaber, vi indførte. Og så er jeg glad for de kvarterløftprojekter, jeg fik sat i gang som boligminister. I begge tilfælde, kan man se, at initiativerne faktisk virker, siger hun.

Andre tiltag blev modtaget knap så godt. Jytte Andersen husker tydeligt sin første spiseseddel hos BT, som hun fik efter en konference om barnløshed.

– Det var noget med, at arbejdsmiljøet for svejsere var så belastende, at de tabte evnen til at producere, så jeg foreslog, der skulle laves en ordning, så de kunne være væk fra arbejdet i den periode, de ville lave børn. På spisesedlen stod der, "Jytte Andersen foreslår betalt frihed til sex", siger hun og slår en skraldlatter op.

– Da jeg kom til møde i folketingsgruppen syntes de, min idé var noget af det mest vanvittige, de nogensinde havde hørt.

Landets første ligestillingsminister har hun også været, og igen forklarer hun ministerposten med engagementet. Fordi hun faktisk syntes – og stadig synes, at der også på ligestillingsområdet er lang vej til fair forhold. Hverdagen i det mandsdominerede Folketing har kun bekræftet nødvendigheden af en ligestillingsminister. For dansk politik er som i "Kronprinsessen", pointerer Jytte Andersen igen. Kvinderne skal kunne mere end mændene for at blive accepteret. I udenlandske kredse er mandlige kolleger igennem tiden blevet overrasket over, at ministeren faktisk var en kvinde

– Kvindelige ministre er trods deres farvestrålende tøj mindre synlige end mændene. Ved et topmøde for nogle år siden kom jeg gående sammen med min departementschef, som kommissær Flynn hilser fuldstændigt overelskværdigt på. Jeg fik bare hånden og et mere afmålt nik. Flynn fik noget røde ører, da det gik op for ham, at det faktisk var mig, der var ministeren, griner hun.

Hun nævner videnstesten som en anden fast rutine, som særligt nyvalgte, kvindelige politikere kommer ud for. Jytte Andersen gik heller ikke fri.

– Jeg følte, jeg var oppe til eksamen hver gang, jeg var til møder. Jeg er blevet testet i alle regler i dagpengeloven. Det er den mest indviklede lov, vi har. En administrator i en A-kasse ville stille spørgsmål til tænkte situationer, som aldrig nogen sinde ville forekomme i virkeligheden. Og gnide sig i hænderne og tænke, "der fik vi hende", hvis jeg vaklede det mindste.

Selvom krydsede klinger ganske givet er den del af politik, irriterer det eks-ministeren, at kvinder bør have et særligt incitament til at befinde sig på Christiansborg.

– Jeg hører ofte argumentet, at man jo ikke skal have kvinder frem bare fordi, de er kvinder. Hvis det samme kriterium gjaldt for mændene, ville der ikke sidde så mange fjolser med magt, pointerer hun.

Personligt er hun også blevet glad for indflydelse, så derfor var det heller ikke med hendes gode vilje, at hun måtte forlade regeringen i år 2000.

– Jeg blev skidesur over at blive smidt ud. Tiden efter, man er hældt ud, er ikke spor sjov, men sådan er det jo. Man er klar over, at det hele kan slutte i morgen, siger hun.

I nutiden og fremtiden satser Jytte Andersen på en mere tilbagetrukket politisk position, fra hvilken hun kan hjælpe unge socialdemokrater frem.

– Jeg kan mærke, at min funktion som politiker bliver en anden i takt med, at jeg bliver ældre. Selvfølgelig er det sjovt at sidde på første række eller være minister, men på den anden side gælder det også om at få kørt nogle af de nye i stilling, siger hun og henviser til Mette Frederiksen.

Ellers er Jytte Andersen så småt begyndt at nyde, at hun har mere tid til at være hjemme i lejligheden, hvor de gode naboer snart kommer til middag. Og hvor der i bedste socialdemokratiske ånd er masser af fællesaktiviteter i form af roklub og bridge. Og hvor hun hver morgen – året rundt – kan tage sig en udendørs dukkert og svømme ekstra hurtigt i tilfælde af gale svaner.

Formen er altså stadig god, både den sportslige og den politiske, så der er stadig et stykke vej til, at politikeren Jytte Andersen når udløbsdatoen.

– Jeg har haft 25-års jubilæum som folketingsmedlem, men føler mig bestemt ikke færdig endnu. Så længe vælgerne på Nørrebro har tidlig til mig, og så længe jeg ikke er fastgroet i termer, vil jeg gerne være med, siger hun.

schelde@kristeligt-dagblad.dk