Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse

Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse for 13,7 milliarder år siden til i dag. Den har også virket som inspiration til skabelsen af de store verdensreligioner. Men i den kristne kirke skaber Helligånden et fællesskab på et højere niveau.

- Colourbox.com

11 debatindlæg Hold mig opdateret

Videnskaben har længe reduceret fænomener for at forstå dem bedre, men naturen udvikler og udfolder sig i planer, hvis fænomener netop ikke kan reduceres. Det kaldes emergens. Denne indsigt kan bruges i religionshistorien, mener dagens kronikør

HOS MANGE naturvidenskabsfolk møder man stadig en tendens til at reducere de fænomener, der udforskes: "Det er ikke andet end ...", hedder det. "Biologi er ikke andet end kemi", er der biologer, der hævder – ligesom mange psykologer siger: "Bevidsthed er ikke andet end processer i hjernen" og så videre.

Men i de senere årtier er der efterhånden fremvokset en forståelse for, at naturen udvikler sig og udfolder sig i planer, hvis fænomener netop ikke kan reduceres. På højere planer dukker nye egenskaber op, der ikke findes på de lavere.

Annonce
Et enkelt eksempel er kiralitet (håndethed), der findes på det molekylære plan, hvor molekyler kan være snoet højre eller venstre om, men det findes ikke på det atomare plan: For det enkelte atom er der ikke noget, der er op eller ned, højre eller venstre.
Et andet eksempel er liv og bevidsthed, der ikke findes på det molekylære plan, men kun på højere planer. Dette kaldes for emergens – nye egenskaber dukker op, de "emergerer".

LÆS OGSÅ:
Religionsforskningens rødder og forgreninger

Den verdensberømte forfatter og videnskabsjournalist Arthur Koestler beskrev emergens således: "I det groende foster forgrener sig generation efter generation af celler til forskelligartet væv for til slut at integreres i organer. Hvert organ har en dobbelt karakter, det er både en underordnet del og samtidig et autonomt hele – som vil fortsætte med at fungere, selvom det transplanteres til et andet individ. Individet selv er et organisk hele, men samtidig en del af sin familie eller stamme.

Og hver samfundsgruppe har igen det præg af det sammenhængende hele, den tilhører, men også af at være en underordnet del af et samfund eller en nation. Intetsteds findes der dele eller helheder i absolut forstand (...). Disse sub-helheder – eller "holon'er (...) er Janus-agtige enheder, som viser både helhedens uafhængige, og de enkelte deles afhængige egenskaber." (Arthur Koestler: "The Roots of Coincidence" – på dansk: "Sandsynlighedens grænse", 1974, side 84-85).

LOVENE FOR DE LAVERE planer gælder også på de højere – for eksempel kausalitet (årsagsforhold), men de højere planer kan styre begivenheder på de lavere. Dette kaldes for downward causation (årsag-virkning fra oven og nedad).
Når jeg for eksempel vil gå en tur, kræver det, at min krop fungerer på alle de lavere planer – fra cellerne i muskler, nerver og blodkar til organer som hjerte, lunger og hjerne.

Men jeg regner nu med, at det er "mig selv", der bestemmer, om jeg igen skal gå ned til stranden ved Aarhusbugten eller i dag tage en anden tur. Det er mig, der styrer min krop den ene eller den anden vej.
Men begreber som emergens og downward causation giver også mening inden for andre områder – som for eksempel når det drejer sig om at analysere en tekst. Det har professor i litteraturhistorie Ole Togeby vist ved at analysere indledningen til eventyret om "Fyrtøjet" (side 270-75 i "Downward Causation", Aarhus University Press, 2000). Det kan han gøre, fordi i en tekst er bogstaver som "atomer", ord som "molekyler", der bindes sammen i sætninger og til endnu større enheder – og fordi ord og sætninger har mening.

Det synes oplagt også at forsøge at bruge begreber som emergens og downward causation inden for sociologi og religionshistorie.
De sociale systemer har i løbet af menneskehedens udvikling i de senere hundredtusinder af år udviklet sig gennem familier og klaner til stammer og nationer og nu også til internationale organisationer. Derfor er der så stor diskussion om, hvor meget eksempelvis EU, FN og Nato skal have lov til at bestemme over de enkelte medlemslande.

Tilsvarende har menneskenes religioner forandret sig, så der ikke længere kun er tale om stamme- og statsreligioner, men også om internationale religioner, der knytter stærke bånd mellem mennesker i de forskellige lande og kulturer.

Ifølge den kristne tro har kristendommen en særlig rolle, der adskiller den fra alle andre religioner. For mens islam er en internationaliseret arabisk folkereligion med klassisk arabisk som helligt sprog, og religioner som hinduisme og buddhisme forener folkereligion med mystik og almene etiske regler, så hævder kristendommen at bringe noget ganske nyt: Kirken er Kristi legeme, et nyt universelt fællesskab, der er opstået gennem Jesu liv, død og opstandelse og er ledet af Helligånden (jul, påske, pinse).

I forhold til jødedommen er kristendommen på én gang en fortsættelse og et radikalt brud: I århundrederne før og efter år 1 drømte jøderne om at udbrede deres tro til hele verden, og mange fra de forskellige folkeslag i Romerriget gik over til jødedommen (blev proselytter eller nøjedes med at deltage i gudstjenesten: de såkaldt gudfrygtige).
Drømmen var, at alle folkeslag skulle drage til Jerusalem – som muslimerne i dag drager på pilgrimsfærd til Mekka. Allerede i profeten Jeremias' Bog hedder det: "Da skal Jerusalem kaldes Herrens trone, og alle folk skal strømme til Jerusalem" (Jer. 3, 17 – sammelign Es. 2, 2).
Men efter templets og Jerusalems ødelæggelse som følge af oprørene mod romerne i år 66-70 og 132-35 opgav jøderne deres mission blandt folkene, og jødedommen er i dag en folkereligion, hvor jøderne ser deres tro som en særlig pagt med Gud på hele jordens befolknings vegne.

DET NYE VED KRISTENDOMMEN er, at den fra begyndelsen er en verdensreligion, som ved at missionere på Jesu befaling søger at gøre alle folkeslagene til hans disciple (Matt. 28, 18-20).

Det er den kristne kirkes påstand, at dette nybrud sker ved Jesu offerdød og opstandelse, og dette nye fællesskab indstiftes allerede ved Jesu sidste måltid skærtorsdag aften, hvor Jesus fortæller sine disciple, at de nu har fælles skæbne: Nu får de alle del i hans legeme og blod, hans død og opstandelse – også Judas, som lige efter går sin vej for at forråde ham.

Dette kan ses som et eksempel på emergens, hvor Gud ved Helligånden skaber et nyt fællesskab, som vil forene hele menneskeheden – på tværs af nationalitet og samfundslag. Som Paulus udtrykker det i brevet til menigheden i Galatien: "Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand eller kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus." (Gal. 3, 28).

Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse for 13,7 milliarder år siden til i dag. Den har også virket som inspiration til skabelsen af de store verdensreligioner. Men i den kristne kirke skaber Helligånden et fællesskab på et højere niveau.

I de første århundreder havde de kristne en stærk tro på, at de forbandt mennesker af alle folkeslag til ét Guds folk. Men da kejser Konstantin gjorde kristendommen til statsreligion – og hans efterkommere gjorde den til den eneste lovlige religion – så svækkedes forståelsen af kristendommens egenart.

Det har længe været fremhævet, at vi nu befinder os i en efter-konstantinsk tid, hvor tilhængere af de forskellige religioner mødes jorden over – og også i vort eget land – så de forskellige opfattelser kan både bekæmpe og befrugte hinanden.

Netop i denne situation kan det være en hjælp at se kristendommen som et emergent fænomen. Dette er selvfølgelig en trossag, som der ikke kan gives et bevis for, men det hjælper os som kristne til at indse, hvad der i dag er kirkens mission i en verden, hvor vi alle er blevet inddraget i et skæbnefællesskab på godt og ondt.


Knud Ochsner er teolog og tidligere sognepræst
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Guds hellige skaberånd

Mette, publiceret d.09/05 14:47 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse
"Guds hellige skaberånd (??) som har virket fra universets begyndelse for 13,7 milliarder år siden til i dag" Det er da ingen der kan vide noget om. Og Gud - hvem har så skabt ham?
Ja, menneskene vil ha´ mystik, som Karen Blixen sagde!
Del Link

Sv. Guds hellige skaberånd

disciple, publiceret d.09/05 15:50 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse
Mette skrev:
"Guds hellige skaberånd (??) som har virket fra universets begyndelse for 13,7 milliarder år siden til i dag" Det er da ingen der kan vide noget om. Og Gud - hvem har så skabt ham?
Ja, menneskene vil ha´ mystik, som Karen Blixen sagde!


Kommentar:
Mette, der er ikke noget der hedder Guds hellige skaberånd, hvor får du det fra??

De fire Mosebøger er ifølge overleveringen skrevet af Moses, der førte israelitterne fra deres fangenskab i Egypten til Kana`ans land. Stort set hele GT er skrevet på hebraisk. I de fleste sprog opbygger man teksten i kronologisk rækkefølge, men i semitiske sprog fortæller man ofte en beretning i to eller tre cirkler; første cirkel er en kort oversigt, anden cirkel begynder forfra og giver lidt mere information, tredje cirkel begynder igen forfra og kommer ind på flere detaljer!
Hvis man ikke tager højde for dette, vil man tro at skabelsen sker 3 gange.

" I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Jorden var først en formløs masse og hele verdensrummet lå hen i totalt mørke, men Guds Ånd svævede over de mørke vande"
" Så sagde Gud: "Lad der blive lys" og lyset blev til - osv.
I Johannes Evangeliet kap. 1 skriver Apostlen Johannes"
I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud og var som Gud. Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud. Alt hvad der er skabt, blev til ved det ORD. Ordet havde livet i sig, og det liv blev menneskenes lys. Lyset strålede midt i mørket, men mørket fik ikke bugt med det.
Kap. 1 vers 10: " Ordet kom til denne verden, en verden han selv havde skabt, men verden ville ikke kendes ved ham"

Jesus selv sagde: "Førend Abraham blev til var jeg"

Eftersom Gud er Ånd, så er han ikke skabt, men derimod er han skaberen uanset om det foregik som i bibelens beretning eller i et Big-bang eller anden form.

Og det er ikke mystik, men en levende kendsgerning, som ca. 2.5 milliarder kristne globalt tror fuldt og fast på!

mvh
disciple
Del Link

Sv. Guds hellige skaberånd

søren jessen, publiceret d.09/05 16:01 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse
Disciple.
Din sidste sætning er forkert.
Den bør retteligt lyde:
Dette mystik er noget som ca. 2.5 milliarder kristne tror fuldt og fast på som en levende kendsgerning.
Del Link

Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse

Stausholm, publiceret d.09/05 16:10 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse
Hvorfor disciple, hvorfor?

Er det dig ganske umuligt at læse og forstå en tekst, er det dig umuligt at forstå det der skrives fremfor at tolke det skrevne med din egen misopfattelse?

Mettes indlæg om "guds hellige skaberånd" er på ingen måde hendes ord, men en henvisning til en kronik af samme navn skrevet af Knud Ochsner.

Du gentager atter din afsmag for at have kilder og fundamentet i orden, skam dig!
Del Link

Sv. Guds hellige skaberånd

Astor, publiceret d.09/05 17:35 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse
disciple skrev:
Mette, der er ikke noget der hedder Guds hellige skaberånd, hvor får du det fra??

Mon ikke hun har fået det fra den artikel hun kommenterer ...deraf hendes "" og (?) - en artikel, du så åbenbart ikke har taget dig tid til at læse...
Del Link

Sv. Guds hellige skaberånd

disciple, publiceret d.09/05 18:00 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse
Astor skrev:
disciple skrev: Mette, der er ikke noget der hedder Guds hellige skaberånd, hvor får du det fra??...


Kommentar:
Jo, jeg har læst den artikel længe før dig og Stausholm!

mvh
disciple
Del Link

Sv. Guds hellige skaberånd

Astor, publiceret d.09/05 18:37 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse
disciple skrev:
Astor skrev: disciple skrev: Mette, der er ikke noget der hedder Guds hellige skaberånd..


OK- hvorfor spørger du så hvor Mette har udtrykket fra? Det burde jo være åbenlyst!!!! Det burde også være åbenlyst at hun også selv synes det er et underlig udtryk, da hun bruger både "" og ? til at ramme det ind! Stil dog hellere spørgsmålet til artiklens forfatter.
Del Link

Sv. Guds hellige skaberånd

disciple, publiceret d.09/05 19:11 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse
Astor skrev:
disciple skrev: Astor skrev: disciple skrev: Mette, der er ikke noget der hedder Guds hellige skaberånd..
Stil dog hellere spørgsmålet til artiklens forfatter.

Kommentar:
Har jeg gjort,for han bor her i Århus og jeg kender ham personligt!
Nu skrev Mette altså mere, så hele hendes indlæg var præget af stor uvidenhed og derfor ville jeg gerne have hende til at præcisere, hvorfra hun havde udtrykket!
Mere kompliceret er det ikke Astor!

mvh
disciple
Del Link

Sv. Guds hellige skaberånd

Astor, publiceret d.09/05 19:48 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse
disciple skrev:
Nu skrev Mette altså mere, så hele hendes indlæg var præget af stor uvidenhed og derfor ville jeg gerne have hende til at præcisere, hvorfra hun havde udtrykket!


God dag mand, økseskaft... man fristes til at spørge - hvor får DU det fra? Det står jo Guds hellige skaberånd i overskriften på svar dit svar til Mette!
Del Link

Sv. Guds hellige skaberånd

Stausholm, publiceret d.09/05 20:14 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Guds hellige skaberånd har virket fra universets begyndelse
disciple skrev:
Astor skrev: disciple skrev: Astor skrev: disciple skrev: Mette, der er ikke noget der hedder...


Du er ganske enkelt uartig Disciple, faktum er et af to, enten forstår du ikke hvad Mette skriver, eller også har du først læst artiklen efter at være blevet korekset.

Nu bruger du endnu engang den teknik der vist nok hedder name calling, men for en gangs skyld skulle det nu ikke undre mig om du kender forfatteren, jeg kunne næsten genkende stilen der kunne have været din, en lang indholdsløs svada der i vid udstrækning kun er bekræftelse på den gode teologs uoplysthed.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​