Ærkebiskoppen har tillid til, at jøderne, som gud
satte på jord for at herske over jorden og hvad der
fandtes på jorden, som nu er blevet til et uende-
ligt stort univers, kan og ville have dømt bin
Laden med guds retfærdighed, hvor samme gud via
sin søn Jesus meddelte verden "Tilgiv din næste
hans synd og skyld til dig" efter gammelkristelig
opfattelse.
Sådan som den samme gud vel også tilgiver grisenes,
minkenes, kyllingernes, lamenes, kalvenes og mange
andre racers synd og skyld til det jødisk/romerske
imperium medlemmer af jøder og romere.
Sådan forstår den nykristne ærkebiskop vel den om-
vendte romerstats nykristne kristendom, når han vil
dømme Sokrates, Jesus, Kupernikus, Hitler, Stalin,
Mossuline, Arafat, Saddam Hussein, Che Guevara og
mange andre, som forstod "kristendommen" på gammel-
kristelig viis, som jeg forstår som gammelkristelig
visdomsvis.

Hvor er jeg dog glad for, at Kristelig Dagblad henleder min opmærksomhed på, at ærkebiskoppen føler ubehag. Jeg håber meget, at avisen fortløbende vil holde mig og dens øvrige læsere opdateret med hensyn til ærkebispens følelsesliv.

Måske ærkebispen melder sig frivilligt til næste gang at blive dumpet fra en helikopter i Pakistan, bryde ind i et hus, hvor der er bevæbnede terrorister og anholde en Bin Laden? Hvem ved, måske følger den eftersøgte terrorist også med, når ærkebispen høfligt opfordrer ham dertil og henleder hans opmærksomhed på, at han nødvendigvist må følge med for at retfærdigheden kan ske fyldest.

Og da KD jo bevidstløst viderebringer ærkebispens følelser og holdninger, kan man vel også regne med at "journalisten" og redaktionen vil deltage i operationen.

Om verden så bliver et mere retfærdigt og trygt sted at være, når ærkebispen (og journalisterne) skal beskytte os mod terror, må være op til den enkelte at afgøre.

Jeg synes nu ikke, det er irrelevant at spekulere over, hvorfor man straks myrdede den ubevæbnede person. Måske var det for at han ikke mere skulle komme med udtalelser? Måske læste man hans rettigheder først, og så bad han om at få læst sine pakistanske rettigheder højt istedet? Hvilket vel så automatisk medfører at DØDEN er ubetinget retfærdigt. Man skal jo ikke blive morsom, når resultatet af nogle trillioner dollars (amerikanske trillioner, med 9 nuller) er udbredelse af terror, og dette indirekte fremføres med en latterliggørelse af robotterne...

Rowan Williams har gjort det igen. Kommet med utidige og ligegyldige kvababbelser over, hvad han tydeligvis ikke har forstand på.
Sidst han ytrede sig uheldigt var, da han havde forståelse for indførelse af sharia i visse enklaver af det britiske samfund.
Han er prototypen på en naiv "hallal-hippie", spundet ind i politisk korrekt ordflom. Og så er han inderlig irrelevant i en dansk sammenhæng.

Jeg ser det sådan, at der er noget principielt forkert i at USA i "fredstid", uden at være i krig med en anden stat, blot kan plaffe en mand ned, som de ikke kan lide (uden at jeg dermed overhovedet tager stilling til Bin Laden og hans forbrydelser). Hvis USA må det, uden at få nogen på nakken, hvorfor må man så ikke begå æresdrab, eller hvorfor må HA ikke skyde deres rivaliserende bandeledere? Det er muligt at jeg er lige så naiv som ærkebiskoppen, men jeg forstår det ikke. Hvad giver USA ret til at henrette Osama Bin Laden uden retssag? Vil de så snart gå efter Ghadaffi, og vil det være OK? Den slags mord har masser af efterretningstjenester selvfølgelig på samvittigheden ned gennem historien, men bliver det mere rigtigt af den grund? Er Pentagons eller CIA's efterretninger og diverse andre historier om Bin Laden parret med hele den vestlige verdens hævntørst begrundelse nok? Hvor går grænsen?

larskrogholt skrev:

Kan man virkelig sammenligne en stats opgør med en terrorist, der står i spidsen for organisation, der gentagne gange har angrebet vilkårligt og dræbt tusinder af sagesløse over hele verden – og som i ord og billeder udtrykker deres foragt og had til anderledes tænkende med en familefar, der dræber sine børn? Eller kriminelle, der kæmper om retten til at være kriminelle?

I det første tilfælde er der tale om at beskytte andre mod død og ødelæggelse, i det andet er der tale om rent personlige og egoistiske motiver.

USA har ikke nogen ret til at dræbe andre – men USA har, som andre stater, der er forpligtet på at beskytte deres borgere, pligt til at tilsidesætte ret og retfærdighed, når der ikke er nogen anden hensigtsmæssig fremgangsmåde.

Der er ingen anden stat i historien, der har ydet så meget som USA for at sikre, at diktatorer og tyranner ikke får lov til uendeligt at undertrykke befolkninger.

Når vi er frie, skyldes det i høj grad USA. Og USA's politik i det tidligere kommunistiske diktatur i Østeuropa har igså givet dette område mulighed for frihed og velstand. Nu ser vi også, at der i mellemøsten breder sig et folkeligt oprør mod diktatorerne – og her spiller USA's politik i området også en stor rolle.

Så skal vi nu græde over bin Ladens død, beklage at Ghadaffis (og andre diktatorers) rædselsregime bringes til ophør og sværte vore befriere?

Nej, lad os være voksne og ikke lade en ungdommelig skuffelse over verdens ufuldkommenhed styre vor diskurs.

Den ikke-partipolitiske fredsbevægelse DANMARK FOR FRED mener, at det er befriende med en humanistisk og næstekærlig udtalelse fra en kristen.
Det har manglet i kommentarerne efter drabet på bin-Laden.

DANMARK FOR FRED er imod al dødstraf og de amerikanske specialstyrker kunne selvfølgelig sagtens have fanget ham og bragt ham for en domstol, hvis dét havde været deres mål.

Dræber man et menneske, fratager man vedkommende muligheden for at angre.

Med venlig hilsen
www.danmarkforfred.dk

Frants mener, at Bin Laden skulle være stillet for en domstol. Det kan man mene. Men hvilken domstol i såfald? Var det ikke en temmelig forudsigelig dom, der faldt over Sadam Hussein? Og er det ikke ligeledes temmelig forudsigeligt, hvilke domme, som falder over eks-ledere fra Balkan-krigen hvor Danmark iøvrigt tilfældigvis har mistet vigtige dokumenter, som kunne hjælpe de anklagede?
Osama bin Laden har dræbt tusinder af civile, han har i årevis erklæret USA og vesten åbenlys krig. Det var derfor en krigshandling fra USAs side, da man dræbte fjende nr.1. Tænk hvilken opstandelse overalt i den islamistiske verden, der ville være blevet, dersom man blot havde taget ham til fange?

Mange flere mennesker ville dræbes og såres i de efterfølgende uroligheder, der ville blive.Ligeledes er det klart, at der ikke kan være noget lig eller nogen officiel begravelse. Det ville være uoverskueligt og mange menneskeliv ville gå til i tumulterne.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er ret eller uret, men i krig gælder ikke samme regler, som i fredstid.Og Osama bin Laden var i krig med vesten.
Ærkebiskoppen i London har iøvrigt lov at føle og give udtryk for sine følelser, når og hvis han vil det. Jeg er ikke enig med hverken ham eller Frants. Men heldigvis har vi også lov at være uenige.,

Såvidt jeg husker, tilbød den afghanske regering efter 9/11 at fange bin Laden og sende ham til den internationale domstol i Haag.
Men det var ikke godt nok for Bush: han ville have sin krig.

Bent Laursen skrev:


Med venlig hilsen fra Machiavelli? Dette vage princip tillader HVADSOMHELST imod HVEMSOMHELST. "Når der ikke er nogen anden hensigtsmæssig fremgangsmåde." Efter hvis vurdering er det? Fyrstens, naturligvis. For ham er det aldrig hensigtsmæssigt, at skulle tage sine tidligere gerninger endsige nuværende udenrigspolitik op til debat, da han jo risikerer uhensigstmæssig korrektion, latterliggørelse, blotlægning af fejltagelser, misforståelser og magtmisbrug.


Nu var det faktisk sådan, at Bin Laden var fra Saudiarabien. Og der har man IKKE demokrati og frihed, men et familiediktatur. Og dette diktatur var, og er fortsat, understøttet af USA. P.t. yder de militærhjælp til at undertrykke en folkelig modstand i et nabodiktatur i Bahrain, hvor et mindretal regerer over et underkuet flertal.

Så hvis der undertiden er tale om, at USA er imod diktatur, så er der skam også andre tidspunkter, hvor de er FOR. Sælger dem våben, og f.eks. nu har en flådestation i Bahrain. De støttede jo Mubarak i Ægypten i o. 40 år. Shahen af Persien blev understøttet i Iran imod en demokratisk valgt leder.

Jeg synes, dit synspunkt er for snævert, for det, der for mig at se går igen og igen med USA er en upålidelighed, en poseren som den altid gode uanset hvad man foretager sig. Og det billede man har af almindelige mennesker er vel snarest den, at disse må retledes, at de skal lokkes til at tro på det ubetinget gode i ALT i den givne politik. Så i den forstand synes jeg hr. Laursen er et godt produkt. Men et bedre produkt ville være en person med en aldrigt sovende SKEPSIS over for politikere. De tager sig lige netop af områder, der er mangetydige og vage, og hvor man så træffer beslutninger. Og det er da objektivt set en SVAGHED, hvis ikke man hele tiden er opmærksom på et behov for at korrigere sin kurs, fjerne og gerne straffe dårlige ledere (for at fremme kvaliteten af fremtidig ledelse), betvivle hensigter, have øje for forbedringer.

Graham Greene skrev en udmærket roman, "Den stilfærdige amerikaner", hvor det kortsynede og farlige ved amerikansk udenrigspolitik - oveni det godhjertede og venlige - fortælles. Findes også filmatiseret i en ganske glimrende film med Michael Caine som en engelsk agent, der træffer den stilfærdige amerikaner, og finder ud af, han også kan være farlig i sin selvopdyrkede naivitet.