Modig radikal balancegang

Vejen til statsministeriet er for Socialdemokratiet altid gået via det radikale gruppeværelse på Christiansborg. Uden radikale stemmer har det i nyere politisk historie ikke været muligt for Socialdemokraterne at få flertallet og dermed magten over dansk politik.

Men Helle Thorning-Schmidt (S) forregnede sig, da hun i 2008 indgik et tæt parløb med SF om fælles politiske udspil uden om De Radikale. Det skete med det uudtalte diktat, at Radikale Venstre, der var blevet decimeret ved flere valg, kunne sejle deres egen undergang i møde eller tilslutte sig S-SF-politikken.

Sådan koster man imidlertid ikke rundt med de traditionelle kongemagere på Christiansborg. De Radikale er i disse dage ved at lægge både S og SF i politisk benlås. Partiets forhandlinger med regeringen og Dansk Folkeparti og den enlige kristendemokrat, Per Ørum Jørgensen, om dansk økonomi frem til 2020, herunder en delvis afskaffelse af efterlønnen, vil også binde en eventuel S-SF-regering efter et valg.

Derfor er De Radikales deltagelse i forhandlingerne, der måske afsluttes i denne uge, en reel mistillidserklæring til S-SF's økonomiske politik og en tydelig huskekage til Helle Thorning-Schmidt.

I al væsentlighed anskuer Radikale Venstre landets økonomiske udfordringer på samme måde som den siddende VK-regering. Med sin seriøse tilgang til forhandlingerne om 2020-planen signalerer De Radikale, at de ikke tror på S-SF's luftige forslag om, at dansk økonomis langsigtede problemer kan løses ved at værne om efterlønnen og lade folk arbejde 12 minutter mere om dagen.

De forhandlinger, der finder sted i denne uge, kan derfor blive helt afgørende for det fremtidige politiske billede. Selvom S-SF efter det kommende folketingsvalg skulle få magten, vil de radikale stemmer kunne presse S-SF-regeringen til enten helt eller delvist at overholde den stramme økonomiske politik, der udstikkes i disse dage. En regering kan kun have én økonomisk politik, og hvis De Radikale bider til bolle, bliver den måske fastlagt i det forestående 2020-forlig. Villy Søvndal (SF) og Helle Thorning-Schmidt kan så ellers rette ind. Hvis S-SF får magten efter et valg, kan de opsige forliget, men risikerer så at miste radikal opbakning.

Set fra et partitaktisk synspunkt handler De Radikale klogt og dygtigt. Partiet forfølger sin politik om at sikre økonomisk ansvarlighed i de offentlige budgetter og får samtidig med stort held igen placeret sig i midten af dansk politik som det parti, ingen regering kan komme uden om. bjer