Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Revolution skærper religiøse konflikter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Revolution skærper religiøse konflikter

Muslimske og kristne egyptere demonstrerer her i fællesskab for religiøs tolerance og national samhørighed efter weekendens angreb på St. Mena-kirken i Kairo. --

- Abdel Hamid Eid/EPA/Scanpix.

Emneord for denne artikel

Egypten | salafister | koptiske kirke | Muslimske Broderskab
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Weekendens angreb på en koptisk kirke i Egypten skal ses i lyset af den arabiske revolution. Religiøse kræfter bag angrebet modarbejder den spirende sekularisering, siger eksperter

Der er i høj grad usikkerhed om, hvilken rolle religion skal spille i det fremtidige Egypten. Det siger flere eksperter efter angrebet på en koptisk kirke i weekenden, der kostede 12 mennesker livet. Bag overfaldet stod en gruppe på 500 salafister, en fraktion inden for islam, der ikke er samlet i en egentlig organisation.

Ifølge Mehdi Mosaffari, professor i islamiske studier på Aarhus Universitet, er salafisterne kendetegnet ved, at de afviser den nuværende situation for islam og mener, at man er nødt til at søge tilbage til profeten Mohammeds tid for at finde det ideale samfund.

LÆS OGSÅ:  Egyptiske kristne dræbt i kirke

Grundene til weekendens angreb kan være mange, men Mehdi Mozaffari peger på, at salafisterne kan føle sig presset af Egyptens nuværende si- tuation.

Annonce
"Måske regner de med, at hvis de skaber vold og kaos, får de mere rum til at regere, og så får de ikke-religiøse sværere ved at organisere sig," siger han og peger på, at det også er muligt, de blot har følt det som deres religiøse pligt at befri de kvinder, der angiveligt skulle sidde fanget i den koptiske kirke.

Lise Paulsen Galal, som forsker i islam på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, mener, at sammenstødet ved den koptiske kirke i Kairo skal kobles sammen med de seneste måneders begivenheder i den arabiske verden.

"Der er tale om en reaktion på den arabiske revolution. Grupper i Egypten har taget slagord fra 1919, da den egyptiske stat blev grundlagt, frem. De handlede om, at man godt kunne have forskellig religion, fordi staten kom før alt andet. Det har provokeret salafisterne, som nu problematiserer denne påstand og fremfører, at Egypten ikke må blive liberalt sekulær," siger hun.

Også Jakob Erle, der er direktør ved Dansk-Egyptisk Dialogcenter i Kairo, DEDI, mener, at weekendens hændelse er typisk for et land, der befinder sig i en overgangsperiode, som Egypten gør lige nu.

"Der er forskellige opfattelser og reaktioner fremme nu oven på angrebet. En af dem er, at det er det gamle styre, som stikker ansigtet frem nu via salafisterne. De ønsker at provokere og modsætte sig det, der er sket under revolutionen," siger han.

Jakob Erle tror dog også, at der ligger andet end politiske provokationer bag angrebet. Religiøse spændinger spiller også en rolle. Angrebet skete nemlig, fordi salafisterne hævdede, at der i den koptiske kirke befandt sig kvinder, som ønskede at konvertere til islam, men ikke kunne få lov til det af den koptiske kirke. Det har kopterne dog indtil nu afvist, men ingen ved med sikkerhed, hvilken af parterne der sidder inde med sandheden.

"Der er en religiøs overskrift for angrebet. Salafisterne har indtil nu kunnet optræde meget frit, og de står foran kirken for at forsvare islam. Samtidig ved man, at kopterne har meget restriktive skilsmisseregler. De er en minoritet og er bange for helt at forsvinde og føler sig også truet," siger han og oplyser, at den mere sekulære del af befolkningen er urolige over konflikten og generelt interesserede i, at man får opløst religions- ægteskabet med staten.

På spørgsmålet om, hvorvidt Egypten vil være i stand til at lægge de religiøse konflikter bag sig, hersker der usikkerhed. Lise Paulsen Galal er ikke overbevist, men ser dog positive tendenser.

"Jeg synes, at reaktionen fra det egyptiske militær var overraskende. De gik trods alt ind og arresterede 190 mennesker oven på angrebet. Førhen har man set dem være meget tilbageholdende med at gøre noget," siger hun.

Mehdi Mozaffari er mere skeptisk.

"Jeg vil være forsigtig med at sige, at Egypten er på vej til at blive mere sekulær, når man stadig har et land, der anerkender sharialovgivningen. Først når vi ved, hvordan Det Muslimske Broderskab forholder sig til hele situationen, kan man sige, i hvilken retning Egypten vil bevæge sig," siger han.

soegaard@k.dk

mennesker side 12
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​