Da Kristus blev menneske i kunsten

Over 80 malerier, tegninger og kobberstik, deriblandt seks kobberstik med kristusportrætter, som ikke har været samlet siden de forlod Rembrandts atelier, er blevet indsamlet fra hele verden for at vise, hvordan Kristus blev menneske i kunsten.

I 1929, da Rembrandt er 23 år gammel, har han endnu ikke fundet sin Kristus i kunstnerisk forstand. Han maler pilgrimmene i Emmaus, hvor Jesus ses i profil og kaster et guddommeligt lys på den bjergtagne pilgrim foran ham.

Men da han 20 år senere, midtvejs i sin karriere, maler "Måltidet i Emmaus" i 1648, har han fundet, hvad han søger. Her er ingen magtfulde ansigtstræk, men derimod en menneskelig ydmyghed og et sammensat følelsesregister, der spænder fra blidhed til lidelse. Væk er også den atletiske krop. Når Rembrandt i andre værker viser Jesus på korset, er det med spæde skuldre og tynde, forsvarsløse arme.

"På korset ser vi nu et stakkels meneske, der lider. Han er ikke længere hverken smuk eller glorværdig i døden. Denne fremstilling kunne have vakt skandale, men i virkeligheden ender den med at danne skole for eftertidens malere," påpeger Blaise Ducros.

Men Rembrandt driver sin søgen efter den menneskelige, historiske Jesus til den yderste grænse. Da han går fallit i 1656, og kreditorerne gør status over inventaret i hans atelier, nævnes blandt andet et kristusportræt, som ifølge notarius er malet "nae't leven" – efter levende model.

"Længe har kunsthistorikerne ment, at der sikkert var tale om en fejl begået af en ukyndig skriverkarl. Men i dag deler alle den hypotese, at Rembrandt faktisk var nået til den konklusion, at hvis han ville male en Kristus, der nærmede sig virkelighedens ansigtstræk mest muligt, måtte han vælge en model blandt Kristi efterkommere. Det vil sige en jøde," siger Blaise Ducros.

Samme anmærkning om den levende model gentages på andre stik som eksempelvis det eksemplar af "100-gylden-bladet", der er i det franske nationalbiblioteks eje, og som i marginen bærer en lignende påskrift af Rembrandts samtidige, digteren Herman Frederik Waterloo.

"Adskillige kunsthistorikere har på overbevisende måde gjort gældende, at Rembrandt som model benyttede en ung jøde, der boede i nærheden. Det understøttes både af den fysiske lighed og af den viden, vi har om det miljø, Rembrandt levede i," siger Lloyd De Witt, kurator på John G. Johnson-samlingen i Philadelphia i USA, som har leveret adskillige af de væsentlige værker til udstillingen i Paris.

Midt i 1600-tallet indvandrede adskillige jøder til Holland og slog sig ned i Amsterdam, efter at inkvisitionen havde jaget dem fra Spanien, og Rembrandt kom jævnligt i deres kvarter.

"Det er formentlig første gang i kristen kunst, at Jesus fremstilles som jødisk," fastslår Lloyd De Witt.

bpedersen@k.dk

Udstillingen på Louvre varer indtil den 18. juli, hvorefter den vises i Philadelphia.