Det ender vel med et par studehandler

I denne tid opføres et af de mest indviklede politiske spil på Christiansborg nogen sinde. Det begyndte som et spil om regeringens økonomiske politik. Forslaget om efterlønnens afskaffelse var hovednummeret. Men efterlønnen afskaffes ikke, den beskæres nok kun. Spillet handler nu nok så meget om, hvem der skal danne den næste regering.

LÆS OGSÅ: Radikale er tæt på blå aftale

Regeringsblokken med Venstre (V), De Konservative (K) og Dansk Folkeparti (DF) havde interesse i et langvarigt spil i håb om, at opinionstallene bedrede sig, og i håb om en løsning, som kunne redde partiernes ansigter. Men Margrethe Vestager fra De Radikale (R) erobrede scenen. Også hun havde interesse i, at spillet blev langvarigt, så hun erobrede medieopmærksomhed og fik vælgernes interesse for R til at stige.

Hun kunne presse DF, som ikke kunne tåle at afskaffe efterlønnen, men heller ikke kunne sige farvel til samarbejdet med V og K. Og frem for alt kunne hun demonstrere over for Socialdemokraterne (S) og Socialistisk Folkeparti (SF), at de må regne med R.

Hun har samtidig skabt en ny enhed og opbakning i sit eget parti. Her har der ellers været uenighed om, hvorvidt man skulle satse på at gå ind i en eventuel regering med S og SF. Nogle har ment, at R kunne få større indflydelse ved bare at være støtteparti, som DF har været det i VK-regeringens tid. Det giver bedre muligheder for at markere selvstændige standpunkter og presse en regering til indrømmelser. R ville endda lettere kunne gøre det end DF, fordi R lettere end DF kan true med at gå over i den anden blok.