Det undersøgte liv i klasselokalet

Men er filosoffen og filosofi virkelig så uvedkommende? Mumitroldenes univers er naivt og dog kløgtigt. De er også små filosoffer. Deres refleksion er spontan og umiddelbar ligesom børns.

Børn reflekterer uhæmmet. At tænke fokuseret, systematisk og sammenhængende er imidlertid langt sværere. Men børns spontane refleksion kan godt gøres mere gennemtænkt med de rette redskaber.

Erstatter vi den mørke Filosoffen fra Mumitroldene med en moderne Sokrates, kan vi bedre imødekomme børns store hang til store spørgsmål. Sokrates' undersøgende og kritiske måde at udforske væsentlige spørgsmål på kan vi godt overføre på vores skoler og på den måde være med til at kvalificere børns spontane tænkning. Det vil gøre den mere refleksiv og underbygget.

FILOSOFI MED BØRN kan lyde temmelig højtsvævende og urealistisk, men det er nu forkert. Der er lang tradition for at filosofere med børn. Ud over de gamle, kloge grækere, der nærmest gjorde en dyd ud af at filosofere med unge, er der i dag en lang række internationale forskere og lærere, som i stor stil har bidraget til dette at lade børn få lov til at tænke store tanker på deres egne præmisser og guide dem igennem tænkningens labyrint.

I mange lande verden over har man længe eksperimenteret med at bruge den filosoferende refleksion som redskab til at tilegne sig viden om verden. Ideen er naturligvis ikke at repetere filosoffers værker med børn. Idéen er at lære dem at tænke filosofisk.

Filosofi er en refleksionskunst. I virkeligheden burde refleksion ses som en muskel på linje med hjerte- eller lårmusklen. En muskel bliver slap og træg, hvis den ikke trænes. Hele idéen bag en muskel er at skabe styrke og bevægelse.

Det kan vi med fordel også sætte som et godt ideal for refleksionen. At styrke den vil gøre refleksionen skarpere, og at gøre den smidig vil gøre refleksionen mere åben. En skarp og åben refleksion er en nødvendighed i en global, kompleks og hurtigt foranderlig verden som vores.

Erfaringer fra både Sverige og Norge, USA og Australien viser, at når der filosoferes med børn, udvikles der en anderledes klasselokalekultur. Man har erfaret, at både samarbejde, sammenhold og selvtillid styrkes. Børnene udviser også større appetit på det at lære, og set i lyset af vores tilbagevendende debat om elevers (ind)læring er det vel en betragtelig gevinst.

Ikke mindst fordi denne appetit synes at smitte af på flere skolefag. Unesco udgav i 2007 en rapport ("Philosophy: A School of Freedom. Teaching philosophy and learning to philosophize: Status and prospects"), der understøtter disse erfaringer. Heri kan man læse, hvordan en trænet filosofisk refleksion forbedrer børns argumentations- og vurderingsevne, styrker deres kognitive og kommunikative evner og specifikt opøver deres kritiske og kreative tankefærdigheder. Det er værd at stræbe efter i et demokratisk samfund, der ønsker oplyste, selvstændige og ansvarlige borgere.

Den anderledes klasselokalekultur viser sig også på andre områder end det rent læringsmæssige. Den filosofiske refleksion har fokus på spørgsmålet og ikke på personer. Man kan holde tonen på et sagligt og ikke-personligt plan. Det er værd at tage med, når vi udvikler måder at komme for eksempel mobning til livs.

For at parafrasere "Adam Homo" af Frederik Paludan-Müller kan man sige, at lektier kan læres til punkt og prikke, men hvad det betyder at være, det er et langt, langt sværere spørgsmål.

Lektier bliver man færdige med. Det bliver man aldrig med spørgsmål, der har en filosofisk karakter: Bliver jeg lykkelig af at få, hvad jeg vil have? Hvad gør, at noget er rigtigt, og noget er forkert? Er jeg fri til at gøre lige, hvad jeg har lyst til, eller hvad vil det sige at være en god ven?

Lektier baner vej for uddannelse. Spørgsmålet om at være berører noget andet og fundamentalt for et menneskes udvikling og trivsel, nemlig dannelse. I skolen forventer vi, at begge dele bliver tilgodeset.

Mange af fortællingerne om de eventyrlystne Mumitrolde kan inspirere til filosofisk refleksion og dannelse, hvis man ved, hvordan man spørger ind til det filosofiske indhold.

AT FILOSOFERE kan læres, men selvom vores lærere lærer at filosofere med børn, mangler vi et fag at filosofere i. Jeg er klar over, at meningen med at inddrage livsfilosofi og etik under kristendomsfaget var at opfordre til elevens egen tænkning. Men rammerne er jo helt forkerte. Det setup, vi har i dag, understøtter ikke i tilstrækkelig grad den refleksion, som filosofi er eminent til at fostre.

Filosofi er ikke en religion. Religioner kommer med svar på de store spørgsmål. Men meningen her er jo ikke at levere svar, men at få børn til selv at stille og svare på deres spørgsmål.

Udgangspunktet er børnenes fortællinger, ikke religiøse eller ideologiske fortællinger. Meningen er at lade børn udforske deres egne etiske, æstetiske, metafysiske og epistemologiske erfaringer, den filosofiske dimension – erfaringer, som de finder meningsfyldte, berigende og relevante for deres liv.Men selvom vi ikke har et fag at filosofere i, er der andre måder at indlejre den filosofiske måde at tænke på i skolens fag. Det kunne man for eksempel gøre ved at undervise de seminariestuderende i, hvad det overordnet vil sige at filosofere. På den måde kan filosofisk ræsonnering inkorporeres i måden at undervise på og således udvikle sig til et didaktisk redskab, der kan bruges i flere forskellige fag.

Sokrates skal have sagt, at det ikke-undersøgte liv ikke er værd at leve. Det bliver sagt af en mand, der er villig til at dø for retten til at tænke og samtale frit.

Sokrates dømmes til døden for at sætte spørgsmålstegn ved bystatens guder. Bystaten mener, at han fordærver de unge atheneres ånd. Han hjalp de unge til at føde deres egne tanker. Hvilken befrielse, udbrød de unge, at kunne få lov til at tænke og samtale højt om det, det gælder om, når tilværelsen dannes.

Der er mange lærings-, undervisnings- og dannelsesmæssige årsager til at give plads i skolen til det at tænke filosofisk. Det har man allerede indset i så fjerne egne som Brasilien, Malaysia og Japan. Det er da en tanke værd.

Jeanette Knox er filosof og udgiver i denne måned en børne- og arbejdsbog om at filosofere med børn