Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Viljen til demokrati skal have et dansk skub i ryggen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viljen til demokrati skal have et dansk skub i ryggen

Under sit besøg i Indonesien i sidste uge besøgte udviklingsminister Søren Pind (V) blandt andet denne pesantren - en muslimsk kostskole - i landsbyen Salatiga.

- Helle Nielsen.

Emneord for denne artikel

demokrati | progressive | besøg | dansk | støtter | Danmark | Indonesien | udviklingsminister | Pind | viljen
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Udviklingsminister Søren Pind (V) er vendt opmuntret, inspireret og en anelse forandret hjem fra et besøg i Indonesien, hvor Danmarks Frihedspulje støtter progressive værdiprojekter

Modsætningen er slående og en anelse ironisk. Mens debatten i Danmark næsten ikke ville slippe udviklingsminister Søren Pind (V), da han i slutningen af februar 2011 bekendtgjorde, at han helst vil betragtes som frihedsminister, var der ikke en eneste, der trak på smilebåndet eller kom med indvendinger, da han i sidste uge gæstede Indonesien og ved flere lejligheder fortalte sine værter, at han foretrækker at bruge denne definition om sin ministerpost.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er religionsfrihed et smertensbarn i den islamiske verden?

Tværtimod virker det, som om at de alle – lige fra de lokale journalister til de unge politikadetter, kvindelige dommere og skolelærere, ministeren mødte – fuldt ud tilslutter sig idéen om, at der findes en minister, der fremmer den frihed, de selv kæmper for. Frihed fra korruption, fra religiøs radikalisme og frihed til at opbygge et samfund, der er baseret på retten til at træffe egne valg.

I Indonesien tager man ikke frihed som en selvfølge. Landets demokratiseringsproces er knap 10 år gammel efter årtier med de to autoritære præsidenter Sukano og Suharto. Men allerede fra begyndelsen har den unge demokratiproces været truet. Især af tiltagende islamisk radikalisme.

Annonce
For Søren Pind er det sagens kerne. Indonesien befinder sig i en værdikamp. En kamp mellem idéer, hvor den radikale side støttes af blandt andet Saudi-Arabien, der sætter en dyd i at eksportere sin fundamentalistiske wahhabi-teologi til flest mulige steder i verden.

Han mener, at frihed er en universel værdi, og tror ikke på den kulturelle påstand om, at bestemte religioner, etniciteter og kulturer på forhånd skulle udelukke, at det enkelte menneske ønsker frihed.

Netop derfor ønsker den danske minister også at være med til at skabe alternativer til de saudiarabiske oliepenge, der går til det stik modsatte. Og selvom Frihedspuljen i øjeblikket er sat til at donere op til 150 millioner kroner til nordafrikanske lande, Indonesien, Maldiverne og en række andre lande, er det intet i forhold til de summer, Saudi-Arabien bruger på at promovere landets idéer.

"Jeg synes ikke, vi bare kan sidde og se på, at wahhabisme bliver spredt til alle mulige lande. Fra min tiltrædelse har jeg sagt, at det vigtigste er idéernes magt. Derfor skal vi også turde satse på et område som det her," siger Søren Pind.

Der sker i øjeblikket et opbrud i hele den arabiske verden. Religiøs fundamentalisme når ud i verdens fjerneste kroge, og nogle af verdens førende menneskerettighedsgrupper gennemgår en dyb selvransagelsesproces, fordi de i årevis har holdt sig fra at kritisere nogle af verdens største menneskerettighedskrænkere. I sådan en tid er konceptet om frihed og idéernes magt ikke længere nogen luksus.

Med en dansk livvagt på forsædet og en indonesisk chauffør forklarer Søren Pind, hvorfor han er stolt over, at Danmark er med til at kæmpe for andre landes frihed, og hvorfor han føler, at det er den rigtige retning.

"Frihedspuljen er en erkendelse af, at det er nødvendigt at gøre det. Det er ikke bare snak. Jeg har endnu ikke været i et eneste udviklingsland, hvor jeg ikke har oplevet, at det var i en fase, vi selv har været igennem i Danmark på et bestemt historisk tidspunkt."

Mens fundamentalismen truer i de spirende demokratier, mener Søren Pind, at den største fjende i den offentlige danske debat er kulturløshed.

"Det er et problem, når vi ikke kan relatere os selv til den situation, de her mennesker er i. Hvis man studerer dansk historie, skulle det ikke være noget problem," siger han.

Sagen er, at mens Danmark var mindst 150 år om at etablere det nuværende demokrati, er der muligheder for, at lande som Indonesien og de nordafrikanske lande vil kunne gøre det væsentligt hurtigere med den rigtige hjælp.

"Indonesiens befolkning har viljen til demokrati. Der findes korruption, og tiltroen til mange af de offentlige institutioner kan ligge på et meget lille sted. Men efter mit besøg her i Indonesien kan jeg i hvert fald ikke længere sige, hvad jeg tidligere har skrevet; nemlig, at der ikke findes samfund stærkt præget af islam, hvor man ikke kan forsvare de grundlæggende menneskerettigheder og demokratiet. Jeg føler mig overbevist om, at vi, efter nogle faser, også vil se et veletableret demokrati her i Indonesien," siger han.

Det, der har inspireret Søren Pind, når det gælder demokratisering og værdifremmelse i Indonesien og de nordafrikanske lande, er den fejltagelse, han mener, de borgerlige partier begik over for Nelson Mandela og Sydafrika.

"I bakspejlet synes jeg, det var forkert at have så store forbehold over for ANC (Sydafrikas ældste politiske organisation og antiapartheidbevægelse, red.) i Sydafrika. Men vi var hamrende bange for, at kommunisterne havde infiltreret ANC, og derfor kom vi til at stå som nogle, der var i modsætning til Nelson Mandela. Og det er jeg ikke stolt af. Det har inspireret mig til, at vi skal være på forkant med lignende udviklinger," siger Søren Pind.

Men der er også andre årsager end fortrydelsen med hensyn til ANC til, at Danmark bør stå forrest, når det gælder en idébaseret værdidebat i lande som Indonesien.

"Vi har det mentale overskud, og vi har historikken omkring Muhammed-tegningerne. Men vi har også en kæmpe diskussion i vores eget fællesskab om, hvordan vi håndterer disse problemstillinger. Det er nemlig meget vigtigt, at vi får skåret den kulturelle rod, som legitimerer nogle af de ekstremistiske tilgange omkring sharialovgivning, had og religiøs indskrænkelse over i de lande, hvorfra de kommer. Det er en klar selvstændig dansk interesse. Og vi kan gøre det, fordi vi i modsætning til andre allerede har været igennem den politisk ukorrekte indvandrerdebat og derfor er parate til at tage diskussionerne," siger Søren Pind.

De diskussioner tog Søren Pind i bogstavelig forstand hul på under sig besøg i Indonesien med livlig debat under hvert møde. Og mens han håber, at tingene vil gå i den rigtige retning i Indonesien, har besøget også flyttet noget på hans egen front.

"Jeg har jo tidligere skrevet et blogindlæg i Berlingske Tidende under rubrikken 'Skal træet kendes på dets frugter?'. Mit eget synspunkt er, at der i dag ikke findes nogen velstående, demokratiske og pluralistiske islamiske lande med fuldt integrerede menneskerettigheder. Hvis det er frugterne, må man spørge sig selv, om træet grundlæggende er sundt. Men nu sidder jeg her og har forvisset mig om, at alle frugterne ikke nødvendigvis er sådan. Der er lande, hvor islam er til stede, hvor man bestemt kan gøre sig håb om, at de her ting vil komme. Og hvis man erkender det, fører det ikke til et sammenstød mellem religioner, men til en debat med en udvej. Det er den udvej, jeg arbejder på, at vi finder og understøtter," siger Søren Pind.

allan@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​