Amos Oz kommer til Danmark senere på måneden og giver interview om "Scener fra en landsby".
- Tonino di Marco/EPA/Scanpix.
Michael Bach Henriksen |
11. maj 2011
Amos Oz bekræfter med "Scener fra en landsby" sit ry som en stor modernistisk forfatter og Israels førende litterære stemme
Rammen om israelske Amos Oz' nye noveller på dansk er en lille, pittoresk by med 100 år på bagen nord for Tel Aviv. Der sker ikke så meget i Tel Ilan, som byen hedder, men "Scener fra en landsby" bekræfter alligevel sandheden om, at voldsom dramatik kan gemme sig i det mest upåagtede.
Vi møder den ugifte og kontante familielæge Gili Steiner med en livslang forbundethed til sin soldaternevø, der ikke dukker op på busstationen som aftalt.
LÆS OGSÅ: Nysgerrighed er en moralsk dydVi møder også den driftige ejendomsmægler Jossi Sasson, der pønser på at købe et af byens ældste huse og rive det ned for at skabe plads for rige tilflyttere, inden et erotisk mellemspil under en rundvisning i huset justerer hans plan.
Og vi møder den fraskilte Arieh Zelnik, der er flyttet hjem til sin gamle mor, men som får besøg af en ukendt arving med pludseligt opståede familiefølelser.
Med få, præcise streger tegner Oz portrætter af disse almindelige skæbner (og mange flere), der alle lever i nutiden, men som på godt og ondt er defineret af deres fortid og historie. Alle bogens personer savner noget, alle længes de, mange har lidt et tab – som borgmesteren Benny Avni, der mindes en abort, som han og kæresten fik foretaget i studieårene i Tel Aviv – men Oz pensler ikke noget ud; i sin metaforfattige stil slipper han sine personer ved fortællingernes klimaks med rige muligheder for fortolkning. "Scener fra en landsby" er klassisk novellekunst.
Samlingen lever op til Oz' ofte fremsatte diktum om, at al lokal litteratur er, hvis den er god, universel. Vi føler med de specifikke skæbner i Tel Ilan og deler deres længsler, for de er almenmenneskelige. Der er få, moderne kendetegn i novellerne som eksempelvis mobiltelefoner, men ellers kunne novellerne foregå i en tidløs landsby alle andre steder i verden.
Atmosfæren er undertiden som i en amerikansk prærieby, ja, Oz forsøger måske på sin egen måde at gå i sporene efter William Faulkner, der med sine skildringer af livet i det fiktive Yoknapatawpha County ligeledes satte landlivet på det litterære landkort (sydstatsforfatteren spiller også ind i den gotiske slutning på den første novelle i "Scener fra en landsby", hvor død og længsel går op i en højere enhed på samme vis som i Faulkners berømte novelle "En rose til Emily").
Undervejs dukker personer fra én novelle ofte op i en anden. Fælles for flere af de jævne skæbner er deres interesse for litteratur. En skriver romaner om holocaust, en anden sender en digtsamling af en af Israels store poeter til sin moster som tak for en særlig hjælp, en tredje arbejder på byens bibliotek i en novelle, hvor Virginia Woolf spiller en rolle. Samlet set udtryk for, hvor litterært et samfund Israel altid har været; som drengen på bogens forside lever man her mere intenst med bøger end i mange andre lande.
Den politiske historie spiller også en rolle for mange af personerne. En er som nævnt borgmester i byen, en anden tidligere medlem af parlamentet i Jerusalem, alle har de som indbyggere i en af de første pionerbyer i landet historien, og herunder naturligvis forholdet til de arabiske naboer, inde under huden.
I novellen "De gravende", der kredser om nogle gådefulde gravelyde under en af byens store villaer, flytter en palæstinensisk studerende ind hos en ældre mand og hans datter, der ejer huset. Han undersøger forskellene på at bo i en jødisk og en arabisk landsby og svarer på et tidspunkt, adspurgt af den gamle husejer, om forskellen på jøder og arabere: "Vores ulykke er delvist vores egen skyld og delvist jeres. Men jeres ulykke kommer fra sjælen."
Nu er det jo ikke Oz, men den unge palæstinenser i novellen, der siger dette. Men interessant er det, hvordan jødernes lange historie før Israels oprettelse stadig spiller ind, også i disse noveller. Og interessant bliver det at høre, hvordan Oz selv udlægger den nævnte sætning, når han kommer til Danmark senere på måneden for at fortælle om "Scener fra en landsby", der endnu en gang bekræfter hans ry som en stor modernistisk forfatter og Israels førende litterære stemme.
bach@k.dkAmos Oz: Scener fra en landsby. Oversat at Hanne Friis. 252 sider. 249 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.
Læs interview med Amos Oz på
@Webhenv k.dk:k.dk/kultur
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad