På drengenes hold

Det må kirken simpelthen kunne gøre bedre.

Den indstilling har 46-årige Suzette Munksgaard haft siden sin egen konfirmation, hvor de konfirmationsforberedende gudstjenester ikke sagde hende en pind. Hun kom ellers med en positiv indstilling, men både på Østerbro i København og i Hellerup, hvor forberedelserne foregik, var udenadslære i højsædet og glædens budskab et ikke-eksisterende element.

Derfor optræder hun netop nu som førende ekspert i en række medier med budskabet om, at hvis ikke kirken hurtigst muligt indser, at specielt drengekonfirmander kræver en anden konfirmationsundervisning end den, som praktiseres de fleste steder, ja, så vil fremtidens kirker være tørlagt for drenge og mænd.

LÆS OGSÅ:Præster bøvler med drengekonfirmander

Som projektleder ved Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, CUR, færdiggør hun i øjeblikket en håndbog om præsters erfaringer med konfirmationsundervisning, som udspringer af en undersøgelse blandt knap 40 præster i Helsingør og Roskilde Stifter sidste år. En undersøgelse, hun selv stod i spidsen for.

Suzette Munksgaards ekspertise i og interesse for kristendom og konfirmation strækker sig tilbage til barndommen. Hun voksede op i Mellemøsten, blev døbt i en armensk-ortodoks kirke, gik i arabisk søndagsskole og fik en ungdomsvelsignelse i en persisk-anglikansk kirke. Disse steder mærkede hun glæden i kristendommen. Eksempelvis oplevede hun som barn at deltage i en koptisk gudstjeneste med duften af røgelse i næseborene, mens hun sad på skødet af præsten, som hjalp hende med at slå korsets tegn for sig.