I maj 1856 kom fire katolske nonner til København uden en krone på lommen. Nogle år senere havde de etableret flere end 20 hospitaler og skoler
Det så sort ud for de fire franske nonner, som for godt 150 år siden gik i land i København uden en klink for derefter at blive afvist af den katolske kirke.
Meget lysere så det ud, da de fire katolske kvinder i går blev hyldet ved en økumenisk mindehøjtid ved Garnisonskirken i København. Og det var ikke bare solens skyld. De afdøde søstre, som tilhørte Skt. Joseph Søstrene, formåede nemlig at skabe en mindre revolution inden for hospitals- og skolevæsen i Danmark. Det var derfor tydeligt stolte medsøstre, der sammen med cirka 100 andre overværede indvielsen af en mindeplade for søstrene Placid, Stefanie, Anna-Therese og Sofie.
LÆS OGSÅ: Nonner udviklede moderne dansk hospitalsvæsen"Jeg har ikke selv helt fattet endnu, hvad det betyder for os," sagde 52-årige søster Susanne, som var i "civil", en blå sommerkjole med hvide prikker:
"Det er så rørende, at det er præsten og menighedsrådet, som har spurgt os. De har taget initiativ. Så bliver det synligt, hvad Skt. Joseph Søstrene har betydet ikke bare for katolikker, men for hele samfundet med hospitalerne og skolerne."
De fire søstre etablerede fra 1856 cirka 10 hospitaler og endnu flere skoler. Mest berømt er nok Sankt Josephs Hospital på Nørrebro i København fra 1875, som var uhyre moderne for sin tid og tiltrak tidens bedste læger. Samt den franske skole, som ved en fejl blev bombet under Anden Verdenskrig.
Sognepræst ved Garnisonskirken Claus Oldenburg kaldte indvielsen for en "kirkelig, økumenisk og social lille milepæl":
"Og i betragtning af, hvad søstrene har udført, er det mere end rimeligt, at deres indsats markeres i sten".
Samarbejdet mellem de katolske søstre og en evangelisk sognekirke blev understreget både ved fremmøde og musikvalg under den indledende gudstjeneste i Garnisonskirken.
Den katolske biskop, Czeslaw Kozon, den tidligere københavnske biskop Erik Norman Svendsen og den nuværende, Peter Skov-Jakobsen, gik i procession, og kirkens kor sang taize, en sangtradition fra det økumeniske klosterfællesskab i den franske landsby Taize.
Tidligere katolsk sognepræst monsignore Dietrich Timmermann gik på prædikestolen med "ydmyg stolthed".
"Det er vidunderligt, at jeg er inviteret af den danske folkekirke til at tale om Skt. Joseph Søstrene. De har konkret hjulpet til med at skabe en bedre og mere barmhjertig verden," sagde han.
Gudstjenesten kulminerede med afsløringen af mindepladen, som hænger på naboejendommens facade. Det var nemlig i kælderen i denne bygning, at søstrene oprettede det første romerskkatolske kloster i Danmark siden Reformationen. Efter at være blevet afvist af den katolske kirke i byen – øjensynligt fordi de var for fattige, og kirken i forvejen var trængt af fattigdom fra alle sider – blev de bedt om at rejse tilbage til Frankrig. Det ville de ikke. Så de bankede på døren ved den protestantiske Garnisonskirken. Et tværkirkeligt socialt arbejde begyndte, og med base i naboejendommens kælder satte søstrene nye standarder for sundhed og uddannelse blandt hovedstadens mindre bemidlede borgere.
"Spørg enhver sygeplejerske i dag, og de kender Skt. Joseph Søstrene. Jeg har en veninde, som er sygeplejerske, og som er fuld af beundring for søstrene," sagde en storsmilende biskop Peter Skov-Jakobsen:
"Og så er det en umådelig morsom historie. Ingen vidste, hvem de var, og så fik de ubeskrivelig betydning for os."
johansen@k.dk@Rubr.fakta 2 dæk:Skt. Joseph Søstrene
Verdensomspændende katolsk nonneorden grundlagt 1650 i Frankrig.
Der er omkring 45 søstre i Danmark.
Søstrene i Danmark har grundlagt cirka 10 hospitaler og en række skoler i København og omegn.
Hospitalerne er afviklede, men søstrene ejer stadig fem skoler.