Bernina-konditoriet på Vimmelskaftet

I 1700-tallet ville enevældens ledende mænd gerne gøre Danmark til et moderne samfund helt i oplysningstidens ånd. Derfor blev en lang række udlændinge, der mestrede håndværk, som man mente ville gavne Danmarks udvikling, inviteret til landet. Blandt dem var nogle schweiziske konditorer.

De første kom til København i 1770'erne og solgte deres kager, som de havde lært sig at lave hos italienske kagekunstnere, fra åbne boder rundt omkring i København. Det vakte stor irritation hos de danske "kukkenbagere", der var organiserede i det lukkede urtekræmmerlav, der holdt indvandrere ude.

LÆS OGSÅ: Den højest placerede gademusikant på Strøget

Senere fik de lov at åbne deres egne konditorier. En af dem, der gjorde det, var D.B. Schucani. Han var først ansat hos konditor Pleisch på Amagertorv, men i 1881 flyttede han til Vimmelskaftet 47, hvor Kristeligt Dagblad i dag har redaktionslokaler.

Her i konsul Friderich Tuteins Gård åbnede han et konditori i ejendommens høje stueetage. Konditoriet havde én stue ud mod Vimmelskaftet og en anden ud mod Badstuestræde. Konditoriet fik navnet Bernina og var opkaldt efter en bjergkæde i det sydøstlige Schweiz.

Schucani drev kun konditoriet i fire år, men senere blev det overtaget af en anden schweizer, og efter- hånden udviklede cafeen sig fra at være et traditionelt konditori til – som tidligere beskrevet her på bagsiden – at blive et berømt samlingssted for journalister, forfattere og kunstnere. Cafe Bernina lukkede i 1953. Sidenhen har en vinhandel i ejendommen også heddet Bernina.

I dag er det kun mosaikgulvet i opgangen til Vimmelskaftet 47, hvor der står skrevet Bernina oven over et schweizerkors i to forskellige røde nuancer, der vidner om ejendommens schweiziske epoke.

Kilde: Jan E. Janssen: "Schweiziske spor i København – en historisk guide"

madsen@k.dk