Den 45-årige forfatter Ilija Trojanow mener, at Richard Francis Burtons skæbne er så fuld af facetter og modsætninger, at han bedre end nogen fiktiv person kan bruges til at fortælle en historie om relationerne mellem europæiske og ikke-europæiske kulturer.
- Søren Staal.
Louise Graa Christensen |
12. maj 2011
"Jeg ser ingen grund til kun at være tilhænger af ét sæt regler, ritualer eller en enkelt religion," siger den tysk-bulgarske forfatter Ilija Trojanow, som er aktuel med en roman om den engelske opdagelsesrejsende Richard Francis Burton
For den bulgarskfødte journalist og forfatter Ilija Trojanow er hovedpersonen i hans nye bog, "Verdenssamleren", den perfekte helt. Han mener, at den engelske opdagelsesrejsende Richard Francis Burton, som levede fra 1821-90, er så fuld af facetter og modsætninger, at han bedre end nogen fiktiv person kan bruges til at fortælle en historie om relationerne mellem europæiske og ikke-europæiske kulturer. En historie om at være fremmed, om integration og om kultur- og religionsmøder i stor stil.
"Jeg ville portrættere alle disse emner med en bred pensel. Og Burton har været i kontakt med så mange regioner og skæbner, at det gav mig et stort lærred at male på. På den måde er han ikke bare et instrument, men et helt orkester," siger han, mens han hælder te i to kopper, der står på bordet i de vind og skæve lokaler på forlaget Tiderne Skifter, hvor "Verdenssamleren" er udkommet.
Burton rejste rundt i Indien, Afrika og de arabiske lande. Officielt blot som officer udstationeret for at tjene det britiske imperium ved at observere de fremmede kulturer udefra. Men uofficielt blev han en del af dem. Han klædte sig som lokalbefolkningerne, lærte deres sprog, elskede med deres kvinder, spiste deres mad og dyrkede deres religion. Han beherskede op mod 30 sprog, oversatte "Kama Sutra" og "Tusind og én nats eventyr" og skrev digte om sine oplevelser. "Verdenssamleren" er i hovedtræk et biografisk værk om Burton, men Trojanow har også til- og omdigtet.
Ilija Trojanow har ikke ulig sin egen hovedperson krydset flere kontinenter. I 1971 flygtede han med sin familie fra Bulgarien til Vesttyskland. Året efter flyttede de til Kenya, og som ung tog han tilbage til Tyskland for at studere etnologi og jura. Så når han i dag befinder sig i sin lejlighed i Wien, ser han både Europa, Indien og Afrika som sit hjem. Som barn lagde han ikke så meget mærke til forskellige kulturer, fortæller han. Han husker det blot som en kontinuerlig følelse af forandring, en følelse af, at tingene flyttede sig. Det var først som voksen, han blev opmærksom på begrebet kulturforskelle.
Den måde, "Verdenssamleren" er opbygget på, spejler det bredtfavnende indhold ved at blive fortalt fra flere perspektiver og have forskellige fortællere. Blandt andet bliver en del af historien berettet af Burtons tro tjener, inderen Naukaram. At give "den fremmede" en stemme har altid ligget Trojanow på sinde.
"Når man læser en bog af Hemingway eller Joseph Conrad om for eksempel Afrika eller Indien, er det aldrig afrikanerne eller inderne, der optræder som hovedpersoner eller centrale stemmer. De er højst tjenere, der kommer forbi med et serveringsfad og spørger, om fortælleren vil have en småkage. Det er virkelig skørt, og jeg tror, det er en af de bizarre konsekvenser af den europæiske følelse af at være andre kulturer overlegen. Det var ikke, fordi forfatterne var racister, men fordi kolonialismen var altoverskyggende. Men med min baggrund var det helt naturligt at give andre kulturer en stemme," siger han.
Noget andet, der kan få Trojanow op af stolen, er, når snakken falder på Vestens måde at forsøge at ændre andre kulturer på. Ideen om, at andre kulturer er primitive, uudviklede eller underlegne, kan irritere ham grænseløst, fortæller han.
"Næsten alle vores projekter om at forbedre andre kulturer er katastrofale. For befolkningen i de såkaldt primitive samfund er i virkeligheden det modsatte af primitive. De lever i pagt med naturen uden at ødelægge den, og på den måde er de meget mere udviklede end os vesterlændinge."
Og han ærgrer sig også over idéen om, at det skulle være svært at leve sammen forskellige kulturer side om side. For der er langt større problemer, såsom klimaforandringer og overpopulation.
SE TEMA:
Bøger"Når du avler dyr i lukkede områder, bliver de mere og mere aggressive og ender måske endda med at udrydde sig selv. Muligvis gælder det samme for menneskene. Så set i det perspektiv er kulturforskelle et mindre problem. I virkeligheden lever vi et forholdsvist fredeligt liv side om side, hvor en homoseksuel punker, en gammel mand fra højrefløjen og en kunstner med langt hår sagtens kan leve dør om dør. Selvfølgelig er der individuelle voldshandlinger og farlige individer, men alt i alt er det ikke kulturforskelle, der leder kloden på katastrofekurs," siger han.
Men hvordan er hans egen kulturelle og religiøse identitet efter 45 år med ophold i hele verden?
"Min kulturelle og religiøse identitet består af et miks af forskellige kulturer og religioner. Og retten til at skabe sin identitet på den vis vil jeg til enhver tid forsvare. Jeg vil nok sige, at jeg er en interkulturel og interreligiøs opdagelsesrejsende, og jeg ser ingen grund til kun at være tilhænger af et enkelt sæt regler, ritualer eller en enkelt religion. Jeg synes, der er mange fascinerende elementer i de forskellige religioner, og faktisk er jeg næsten ligefrem mistænksom over for det spirituelle behov hos de mennesker, der ikke vil udfordre de traditioner, de er født ind i. For mig betyder spiritualitet netop at søge, og jeg forstår ikke, hvordan man kan føle, at man har den rette opfattelse af tingene, hvis man bare har overtaget den fra sine forældre, bedsteforældre og forfædre," siger han og fortsætter:
"Hvorfor ikke kigge dig omkring og se, hvilken diversitet verden tilbyder dig, og så vente med at beslutte dig, til du har gjort det?".
Selvom Trojanow ikke mener, at han minder om Burton rent emotionelt, er der ingen tvivl om, at de i høj grad deler den samme verdensopfattelse. Og der er heller ingen tvivl om, at Trojanow ønsker for os alle, at vi vil rejse ud at samle på verden. For som hans helt Burton siger, er de farer, vi bliver advaret imod, som regel mindre farlige, når vi selv oplever dem.
graa@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad