Dansk Folkeparti rykkede i går et skridt nærmere et ja til tilbagetræknings- reformen. Ender DF med at støtte velfærdsforringelser, har partiet et forklaringsproblem over for sine vælgere, lyder kritikken. Men har det nu også det?
Fagbevægelsen og venstrefløjen vil formentlig køre det helt tunge skyts frem i valgkampen, hvis det som ventet ender med, at Dansk Folkeparti i nærmeste fremtid lægger stemmer til at forringe efterlønnen og forhøje pensionsalderen. Igen og igen vil partiformand Pia Kjærsgaard blive hængt ud som løftebryder med et alvorligt forklaringsproblem over for sine vælgere.
Internt i partiet er kalkulationen imidlertid, at vælgerne næppe vil reagere voldsomt mod velfærdsforringelserne, selvom Dansk Folkeparti har slået sig op som "den lille mands parti". For siden statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale, hvor han lancerede regeringens ønske om at afskaffe efterlønnen, har vælgerne langsomt vænnet sig til tanken om, at der skal gøres noget for at redde dansk økonomi. De er ganske enkelt blevet modnet.
LÆS OGSÅ:Bred aftale om grænsekontrol
Og sidst, men ikke mindst har partiet en yderst trofast vælgerskare, påpeger Klaus Kjøller, lektor på Københavns Universitet.
"Partiet har en gigantisk fordel i, at dets vælgere er meget stabile. En undersøgelse i Dagbladet Børsen viste for nylig, at 80 procent af dem, der har stemt på Dansk Folkeparti, vil gøre det fast. Det afspejler, at partiet har en stærk, direkte kontakt til sine vælgere i modsætning til partier som Liberal Alliance og De Konservative, som har en højere andel af vælgere, som vil overveje at stemme på et andet parti," siger han.
Rune Stubager, valgforsker fra Aarhus Universitet, tvivler også på, at vælgerne vil straffe Dansk Folkeparti hårdt:
"De har et forklaringsproblem, men slet ikke så stort som Socialdemokraternes i 1998, da de højt og helligt havde lovet at bevare efterlønnen. Her har DF formuleret sig mere gelinde. Desuden ligger partiet meget stabilt, så det vil næppe give et stort dyk i målingerne, måske et til to procentpoint."
Begge eksperter hæfter sig ved, at Dansk Folkeparti næsten ikke fik nogen skrammer ved at medvirke i genopretningspakken for et år siden, som også ramte nogle af kernevælgerne hårdt.
Dengang havde partiet dog ikke et valg lurende forude, så der kunne man bruge sommeren til at køre en "DF classic", hvor man bruger den ellers tavse tid til at lancere skarpe forslag. Såsom det om en 28-årsregel for familiesammenføringer, som kom efter genopretningspakken.
I tilfælde af efterårsvalg vil denne ferie dog ikke være lige så gunstig til at erobre mediernes dagsorden, da den i forvejen vil være mættet af politik.
Hvad er det helt præcis, at Dansk Folkeparti kan? Når folketingsmedlemmerne skal forsvare deres medvirken i forliget om en tilbagetrækningsreform, kan de slå på, at de har reddet efterlønnen fra at blive afskaffet helt, som regeringen og De Radikale har ønsket. De kan også sige, at ordningen ikke er blevet forringet ret meget, og endelig kan de forsvare sig med, at de har reddet den blå blok.
Men afgørende er det også, at DF er det mest velkommunikerende parti i Folketinget, blandt andet takket være den klare partidisciplin, pointerer Klaus Kjøller. Derudover spiller det også ind, at de tre partiledere, Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup, står stærkt som et hold. Pia Kjærsgaard kunne ikke være udvalgt bedre som partileder, hvis politik havde været en tv-føljeton, hvortil skuespillerne skulle udpeges.
"På hver sin side står de to artige løjtnanter, der aldrig tager et forkert skridt, og så står i midten den karismatiske og mere følelsesbetonede Pia Kjærsgaard," siger Klaus Kjøller.
DF's andre krav som højere straf til hjemmerøverier er fortsat til forhandling parallelt med 2020-forhandlingerne.
skytte@k.dkhoffmann@k.dk