Sidste år kunne den danske stat indkassere 840 mil-
liarder kroner til statskassen, statsbudgettet lød
på 660 milliarder kroner og sidst jeg hørte tallet
for, hvor mange procent at dansk EU-lovgivning fyld-
te var det 80% af dansk lovgivning, der blev skabt
i EU-regi og derfor 20%, der blev skabt inden for
Christiansborg's mure.
Alle staters skatter bliver ifølge DR indsat i
Schweiziske banker, hvori statskassen så indsætter
180 milliarder, som folkets ting ikke har sat "navn"
på, og 540 milliarder sættes "navnet" EU på, medens
"navnet" "provinsen Danmark" sættes på 120 milliarder
af statsbudgettet på ialt 660 milliarder kroner.
Det danske rige mangler stadig penge til at betale
alt det, som vi skatteydere skal betale, og hvor der
nu er så megen valgkamp, at man i nogen tid "kæmper"
om 20 milliarder kroner mere, som de røde partier vil
give mere end regeringen vil.
Jeg synes at være den eneste, der "spør", hvorfor man
f.eks. ikke har opdaget de 180 milliarder, som må
findes i den Schweiziske bank, hvori statskassens 840
milliarder opbevares.
Der er således "masser" af midler, til at de solidarisk
indsamlede statsskatter kan give posedamen og alle de
90000, der ifølge DR levede under FN's fattigdomgrænse
for nogle år siden, et fornuftigt liv.
Men desværre, så opdager en jødisk/romersk deltager i
et højforrædderi, vel aldrig alle de penge, som må
findes i Schweiziske banker, hvor alle disse af det
jødisk/romerske imperium opsparede midler findes.
Hvor mange vi alle i soledaritetens navn har opsparet
til det snarligt opstående paradis ved kun guldkalven.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen S og SF sænker væksten i velfærdsudgifter til din ven.
S og SF sænker væksten i velfærdsudgifter
S og SF lægger i ny 2020-plan op til en lavere stigning i de offentlige udgifter. De Radikale er tilfredse, mens både regeringen og EL kritiserer forslaget
- Navntoft, Keld/SCANPIX
S og SF lægger i ny 2020-plan op til en lavere stigning i de offentlige udgifter. De Radikale er tilfredse, mens både regeringen og EL kritiserer forslaget
Socialdemokraterne og SF giver nu deres bud på en langtidsholdbar dansk økonomi.
Samtidig med, at regeringen forhandler med Dansk Folkeparti og De Radikale om en tilbagetrækningsreform, foreslår de to partier at bremse væksten i de offentlige udgifter fra 2016. Opbremsningen er et centralt element i den røde bloks længe ventede bud på en såkaldt 2020-plan.
LÆS OGSÅ: EL: Rød plan giver mere brugerbetaling
- Vi vil sikre kvaliteten af den offentlige velfærd, men der bliver bare ikke plads til en stor udvidelse, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.
Hidtil har Socialdemokraterne og SF foreslået at lade de offentlige udgifter stige med 1,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP) om året de kommende fire år.
Annonce
Den stigning holder de to partier fast i, men efter 2015 må kommuner, regioner og staten nøjes med at lade udgifterne stige med 0,8 procent frem til 2020.
En øvelse som giver 15 milliarder kroner ekstra i statskassen i 2020.
Socialdemokraterne og SF har ellers tidligere kritiseret regeringens vækstmål på netop 0,8 procent, fordi det angiveligt vil forringe den offentlige service. Og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har da heller ikke været sent til at anklage de to oppositionspartier for "vælgerbedrag", når de nu selv overtager regeringens vækstmål.
Henrik Sass Larsen henviser dog til, at selv om Socialdemokraterne og SF nu vil bremse den offentlige vækst til 0,8 procent, vil de tidligere års højere vækst i de offentlige udgifter på de 1,4 procent stadig betyde, at de to partier i slutningen af perioden årligt vil bruge 20 milliarder kroner mere end regeringen.
Samtidig med, at regeringen forhandler med Dansk Folkeparti og De Radikale om en tilbagetrækningsreform, foreslår de to partier at bremse væksten i de offentlige udgifter fra 2016. Opbremsningen er et centralt element i den røde bloks længe ventede bud på en såkaldt 2020-plan.
LÆS OGSÅ: EL: Rød plan giver mere brugerbetaling
- Vi vil sikre kvaliteten af den offentlige velfærd, men der bliver bare ikke plads til en stor udvidelse, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.
Hidtil har Socialdemokraterne og SF foreslået at lade de offentlige udgifter stige med 1,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP) om året de kommende fire år.
En øvelse som giver 15 milliarder kroner ekstra i statskassen i 2020.
Socialdemokraterne og SF har ellers tidligere kritiseret regeringens vækstmål på netop 0,8 procent, fordi det angiveligt vil forringe den offentlige service. Og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har da heller ikke været sent til at anklage de to oppositionspartier for "vælgerbedrag", når de nu selv overtager regeringens vækstmål.
Henrik Sass Larsen henviser dog til, at selv om Socialdemokraterne og SF nu vil bremse den offentlige vækst til 0,8 procent, vil de tidligere års højere vækst i de offentlige udgifter på de 1,4 procent stadig betyde, at de to partier i slutningen af perioden årligt vil bruge 20 milliarder kroner mere end regeringen.
- Når vi har kritiseret regeringens mål, så skyldes det, at den hele tiden ligger nye opgaver ud til regioner og kommuner uden at lade pengene følge med. Det gør, det bliver umuligt for dem at få økonomien til at hænge sammen, og så bliver de nødt til at skære på andre områder. Vi lover i stedet at lade pengene følge med opgaverne, og så kan de fokusere på kernevelfærden og ikke mystiske udbudsopgaver, siger Socialdemokraternes politiske ordfører.
De Radikales gruppeformand, Margrethe Vestager, mener, at det nu bliver nemmere - men ikke nemt - at finde fælles fodslag om den økonomiske politik i den røde blok.
- Det er også det højeste vækstmål, De Radikale har kunnet finde penge til. Men der er stadig lang vej igen, hvis man bare skal finde penge til en vækst på 0,8 procent. Og det understreger atter, at der var behov en dagpengereform - og at der er behov for en reform af efterlønnen, hvis vi bare skal nå op på det niveau, siger Margrethe Vestager.
Til gengæld advarer Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, om, at Socialdemokraterne og SF's foreslåede opbremsning i de offentlige udgifter vil føre til mere ulighed og øget brugerbetaling:
- En lavere vækst i den offentlige sektor end i den private vil føre til mere brugerbetaling og indførelse af forsikringsordninger. Dem, der har råd til at betale, vil ikke acceptere, at deres velfærdsydelser langsomt, men sikkert undergraves. Derfor vil en sådan skævvridning af økonomien til fordel for det private forbrug skabe øget ulighed.
/ritzau/
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste Danmark
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 2 |
Den hule europæiske fest |
Clausny
1 time siden |
| 2 |
Sv. Den videnskabelige... |
HBP
2 timer siden |
| 5 | Sv. Tænk... |
Nederby...
5 timer siden |
| 2 |
Sv. Kan man have omsorg for et... |
Jørgen...
9 timer siden |
| 72 |
Sv. Præst står til kraftig... |
Heinrich R.
10 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
