Skilsmisse er ikke et farvel til svigerbørn

Kære brevkasse

I efterlyste tanker i forbindelse med brevkassens tema om skilsmisse. Jeg synes, det er relevant at spørge: Hvordan tager man afsked med det familieliv, der var før skilsmissen, eller hvordan udvikler man en ny og bedre familie efter skilsmissen?

LÆS OGSÅ:  Hvordan tager man afsked med en kær svigersøn i forbindelse med skilsmisse?

En skilsmisse giver kun mening, hvis den udspringer af et dybtfølt ønske om, at noget ændres til det bedre. Vel vidende, at vejen ofte er vanskelig. En vej, som ofte er en livsomvæltende begivenhed, der opleves helt speciel for hvert enkelt familiemedlem. Derfor findes der heller ingen entydige svar på ovennævnte spørgsmål.

Det er velkendt, at mennesker udvikler sig igennem kriser. Her tænker jeg for eksempel på Johan Cullbergs bog "Krise og udvikling", som beskriver, at voksne mennesker udvikler sig igennem eksistentielle udviklingskriser, som opstår i forbindelse med tilkomsten af eksempelvis nye familiekonstellationer, nyt arbejde, nye ideer og så videre En skilsmisse kan således betragtes som en udviklingskrise.

Moderne psykologer som for eksempel Daniel Stern vil nok betragte et skilsmisseforløb som en omstillingsproces udløst af en skelsættende begivenhed i et menneskes livsforløb, hvor mennesket må tage afsked med og bevæge sig væk fra et kendt stadie til et andet. Det betyder, at alle familiemedlemmer må bevæge sig hen imod det nye, ukendte, måske bedre familieliv og de nye roller, som følger efter skilsmissen. En ukendt fremtid vil for de fleste mennesker naturligt være forbundet med usikkerhed, måske angst, og man kan blive meget i tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert? Hvordan kan og bør jeg forvalte min nye rolle? Hvordan bliver vilkårene og mulighederne for at se mine børnebørn og så videre.