Nydelsen skabes af ydelsen

Nydelsen er blevet en del af vores identitet, og for langt de fleste handler rigdom om, at man er i stand til at give sig selv oplevelser i form af rejser, og at man har en flot bolig.

Sådan siger filosofiprofessor Ole Thyssen i dagens avis i en artikel om livsnydelse og luksusforbrug, der i de senere år er eksploderet blandt danskerne. En kaffemaskine til privatforbrug til 40.000 kroner er for eksempel en af de omtalte luksusvarer.

Det stigende luksusforbrug har selvfølgelig noget at gøre med den generelle velstandsstigning i anden halvdel af det 20. århundrede blandt danskerne. Det er en udvikling, som man i udgangspunktet kun kan glæde sig over, for hvorfor i alverden skulle det gode eller privilegerede liv være forbeholdt overklassen alene?

Den umiddelbart glædelige stigning i velstand i Danmark er sket i parallelløb med den tiltagende individualisering og sekularisering samt opbygningen af den danske velfærdsstat.

Vi har under denne udvikling nærmest glemt udgangspunktet for vores og det øvrige nordvestlige Europas velstand, nemlig den såkaldte protestantiske arbejdsetik, hvor arbejdet udgjorde et meningsfyldt kald for den enkelte, og hvor sparsommelighed og nøjsomhed i tilværelsen var en selvfølge.

Resultatet af denne blandede udvikling begynder nu at vise sig mere og mere problematisk end som så, fordi den påvirker både vores menneskesyn, vores arbejdsmoral og de værdier, vi ellers bygger vores tilværelse op på.

Den skildrede udvikling har betydet et farvel til mange af fortidens krav og pligter, og mange børn og unge vokser i dag op uden at lære nogen former for ansvar. Taknemmelighed er blevet en mangelvare i et samfund, hvor velfærdsgoder nu nærmest betragtes som en rettighed.

For mange moderne mennesker er nydelse og behovstilfredsstillelse derfor blevet livets egentlige mål. Tilværelsen er blevet til et stort, personligt selvrealiseringsprojekt, hvor hedonisme og egoisme er i højsædet, uden at folk overhovedet skammer sig over det.

Prisen for denne udvikling kan vi nu ane konturerne af i form af et farvel til tidligere tiders forståelse af solidaritet og forpligtethed på fællesskabet med andre. Tænk blot på de nuværende politiske skænderier om, hvem der i fremtiden skal yde mere, for at vi kan opretholde alle vort samfunds velfærdsgoder.

Forholdet mellem pligter og rettigheder er skredet for meget, og det bør der rettes op på både for moralens og menneskesynets skyld. Det skylder vi hinanden. Og det skylder vi fremtidens generationer i en uforudsigelig verden, hvor den akkumulerede rigdom ikke i al evighed kan tages for givet. holm