Skyerne samler sig over hovederne på pakistanerne i kølvandet på Osama bin Ladens død. At ingen vidste noget om terrorlederens bopæl midt i en garnisonsby er en nyhed, amerikanerne tvivler stærkt på. På billedet ses Osamas nu tidligere residens i den pakistanske by Abottabad. --
- Warrick Page/ Scanpix
Sidsel Nyholm |
14. maj 2011
USA ER VIET TIL PAKISTAN i et kærlighedsløst fornuftsægteskab. Forholdet blev indgået i slipstrømmen på terrorangrebene den 11. september 2001, og det skete uden begejstring i hverken Washington eller Islamabad, der fik valget mellem at blive USA's fjende eller at indgå i en akavet aftale forsødet med en enorm pose penge.
Parternes stærke utilfredshed med hinanden er nu kommet til fuldt skue efter amerikanske specialstyrkers ransagning af al-Qaeda-lederen Osama bin Ladens skjulested i Abbottabad, blot få timers bilkørsel fra den pakistanske hovedstad.
Den spektakulære mission tidligt om morgenen den 2. maj, der tog livet af Osama bin Laden, har udløst en amerikansk debat om ægteskabet med Pakistan, der er verdens tredjestørste modtager af amerikanske bistandsdollar.
USA har givet 1,5 milliarder dollar (knap otte milliarder kroner) i militær bistand til Pakistan i år og giver samme beløb næste år, og det får nu flere amerikanske politikere og meningsdannere til at argumentere for at sætte en bremse på pengestrømmen, medmindre Islamabad kan bevise sin hæderlighed i krigen mod terror.
Mest presserende er spørgsmålet om, hvordan verdens mest eftersøgte mand kunne skjule sig i en specialbyget villa i Abbottabad, en garnisonsby med et prestigiøst militærakademi og soldater på hvert et gadehjørne, i op til seks år uden at blive afsløret.
"Efter alt dette, hvordan kan nogen holde masken – eller afholde sig fra at skrige – når pakistanske embedsmænd hævder, at de ikke aner, hvor Talebans Mullah Muhammed Omar, eller dusinvis af andre ekstremistledere, gemmer sig?", spørger avisen New York Times i en leder.
DET ER PÅ TIDE at erklære Pakistan "en terrorstat", fremfører den USA-baserede forfatter Salman Rushdie i en kommentar i internet-avisen The Daily Beast.
"Den gamle løgnehistorie ('Hvem, os? Vi vidste ingenting!') er bare ikke acceptabel, må bare ikke accepteres af lande som USA, der har fremturet med at behandle Pakistan som en allieret, selvom de længe har kendt til det pakistanske dobbeltspil," raser Rushdie.
Før USA sender så meget som én dollar mere til Pakistan, fortjener amerikanerne at vide, om landet reelt står sammen med USA i krigen mod terror, erklærer den demokratiske senator Frank Lautenberg, der er medlem af det udvalg, som fordeler USA's bistandspulje. "Vi har ikke råd til at bruge den slags penge på folk, som ikke er vores venner," siger han.
Også formand for Senatets efterretningskomite, demokraten Dianne Feinstein, taler for en skilsmisse fra Pakistan. "Enten er vi allierede i kampen mod terror, eller også giver relationen mindre og mindre mening for mig," fremfører hun.
Og det er ikke kun krigen på ord, der eskalerer. USA har siden missionen i Abbottabad provokeret Pakistans militær ved at gennemføre droneangreb på pakistansk territorium.
Pakistan har til gengæld luftet tanken om at overdrage resterne af en delvist ødelagt, specialbygget amerikansk kamphelikopter efterladt i Abbottabad til et nysgerrigt Kina, og i denne uge offentliggjorde flere pakistanske nyhedsmedier identiteten på USA's øverstrangerende efterretningsagent i Islamabad – formentlig som følge af et tip fra den pakistanske efterretningstjeneste, ISI.
"Spionkrigen bliver mere personlig og mere ondskabsfuld hver dag," konstaterer Bruce Riedel, der er forsker ved tænketanken Brookings Institution, til Los Angeles Times.
MEDLEMMER AF præsident Barack Obamas regering opfordrer imidlertid Kongressen til ikke at træffe forhastede beslutninger og lægger vægt på, at USA har brug for Islamabads velvilje i forhold til krigen i Afghanistan og kampen mod militante grupper, hvoraf mange er baseret i Pakistan.
"Flere terrorister er blevet dræbt og tilfangetaget på pakistansk jord end noget andet sted i verden. De har været en uundværlig partner med os i kampen mod al-Qaeda og indsatsen mod terror. Og det kan virkelig ikke bare tilbagevises," siger USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Tom Donilon, i et interview med tv-stationen ABC.
Og "alliancer er ikke det samme som venskaber", pointerer også avisen Los Angeles Times i en leder.
"Den barske sandhed er denne: Selvom ingen synes om at forhandle med fordægtige regimer, så har USA brug for Pakistan og må bibeholde det bånd, også selvom det indebærer at sende mere bistand til Pakistan," lyder det i Los Angeles Times.
Krisen mellem USA og Pakistan udgør en unik mulighed, skriver den kendte mellemøstanalytiker Fareed Zakaria i en kommentar. I stedet for, at USA igen bøjer sig for det pakistanske militær, så er det ifølge Zakaria nu "tid til handling, til at skubbe landet mod mådehold og ægte demokrati".
"Dette er sandhedens time for Pakistan, dets chance for at bryde med dysfunktionen og blive et normalt, moderne land. Chancen opstår måske ikke igen," erklærer han.
Også den pakistansk-amerikanske kommentator Manjoor Isaz mener, at USA er nødt til fortsat at pleje bånd til sin uperfekte partner. Han opfordrer USA til at udnytte Pakistans ydmygelse efter Abottabad-missionen til at presse landet til at "åbne for en ny æra af gennemsigtighed".
"Den anden mulighed – en fejlslået stat med atomvåben – er ikke en valgmulighed, med mindre Washington planlægger en stribe af specialmissioner for at tilintetgøre alt i landet," skriver Manjoor Isaz i avisen Washington Post.
nyholm@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad