Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Krigens musik samlet i storværk til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krigens musik samlet i storværk

I kz-lejren Theresienstadt var der flere orkestre, og der blev komponeret meget musik.

- Wikimedia Commons

Kommenter Hold mig opdateret

Al kendt musik komponeret i Anden Verdenskrigs kz-lejre er samlet og udkommer nu i et 24 bind stort bogværk

Under Anden Verdenskrigs masseudryddelser forlængede en række tilfangetagne livet ved at spille musik. For selvom tyskerne forbød jøder at spille musik i Det Tredje Riges lande, satte de dem gerne til at underholde sig i lejrene under overflyttelser eller henrettelser – lige indtil det var de jødiske musikeres egen tur til at blive sendt i gaskamrene.

LÆS OGSÅ: Holocaust-overlevende står frem på film

Nu er al den musik, det har været muligt at opdrive fra koncentrationslejrene, blevet samlet i en stor encyklopædi. De 24 bind er baseret på et omfattende researcharbejde foretaget af den italienske pianist Francesco Lotoro, skriver L'osservatore Romano, Vatikanstatens officielle avis. Lotoro, der er grundlægger af Orchestra Musica Judaica og Instituto di Letteratura Musicale concentrazionaria, har brugt 20 år på at indsamle materialet.

Undervejs i arbejdet med encyklopædien "Music Composed in Concentration Camps" har Lotoro fundet forsvundne papirer og partiturer og sat små stykker musik sammen fra lejrene. Musik komponeret af musikere med forskellig national, social og religiøs baggrund.

LÆS OGSÅ:

I Theresienstadt var der for eksempel flere orkestre med blandt andet danske musikere, og her blev der komponeret store værker. Det var også her, at et jødisk orkester blev sat til at spille, da repræsentanter fra Røde Kors og den danske regering blev snydt i tyskernes "forskønnelsesaktion" i foråret 1944.

Annonce
Også musik fra tyske og italienske fanger i de allieredes lejre har Lotoro taget med af respekt for kunsten og af hensyn til musikkens universalitet. På den måde er der tale om musik i fangenskab generelt og ikke blot i nazistisk fangenskab.

Lotoro understreger, at hensigten med værket ikke er at samle oplevelser fra koncentrationslejrene, men at rekonstruere et stykke tabt kunst, som er blevet fremstillet under exceptionelle omstændigheder, og som han håber vil blive en del af musik- og teaterprogrammerne på linje med anden musik.

Lotoro oplyser desuden, at han mener, at der stadig er masser af musik fra koncentrationslejrene, som endnu ikke er blevet fundet.

graa@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​