Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen "Sgu" skal ikke mere være et bandeord til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Sgu” skal ikke mere være et bandeord

Sgu skal ikke længere være et bandeord.

- stock.xchng

Emneord for denne artikel

sprog | bandeord | sgu
flexblock
10 debatindlæg Hold mig opdateret

I trebinds-værket "Grammatik over det Danske Sprog", der udkommer på onsdag, er "sgu" ikke længere at finde blandt bandeordene

Eder og besværgelser kan med tiden gå hen at blive ganske stuerene. Det skete for en del år siden med blandt andre små- ordet "skam", og nu er turen kommet til "sgu".

I trebinds-værket "Grammatik over det Danske Sprog", der udkommer på onsdag, tørrer professor Lars Heltoft og professor og tidligere formand for Dansk Sprognævn Erik Hansen nemlig sølet af den gamle ed, trækker det ud af det grimme selskab af bandeord, eder og besværgelser og putter det i den nyopfundne sprogkasse "dialogpartikler".

Der er flere årsager til ordets mere officielle nye betydning, forklarer Lars Heltoft. Dels har ordet for de færreste mennesker i dag samme betydning som tidligere, nemlig en sammentrækning af "så Gud" eller den helt lange "så Gud hjælpe mig", og dels bruges ordet også på en helt anden måde. I dag kan "sgu" dårligt stå alene som udråbs- eller bandeord – de færreste råber det højt, når de slår sig – og man bruger i langt højere grad ordet som et småord på linje med "jo" eller "skam".

"Man ved, at ordet 'skam' kommer af et bandeord for Fanden, 'skammen tage dig', sagde man. Men ordet er dødt som ed, og præcis det samme sker nu med 'sgu'. Der er ikke for 25 øre ed tilbage i det udtryk," siger Lars Heltoft, der sammen med Erik Hansen har givet en hel del tidligere forsømte småord opmærksomhed og tildelt dem deres egne fem grammatiske underkategorier i det nye værk.

Annonce
Lars Heltoft mener alligevel ikke, at "sgu" er blevet et helt fredeligt ord.

"Det er stadig irriterende at høre ordet 'sgu', fordi det betyder, at man insisterer på sit synspunkt. Det kan antyde en vis krigeriskhed. Men ordet kan meget vel få helt samme forløb som 'skam', så erindringen om, at det engang var en ed, helt forsvinder," siger Lars Heltoft.

dalsgaard@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

PRÆSIDENTERNES SGU

snedsted, publiceret d.14/05 10:40 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Sgu" skal ikke mere være et bandeord
Når en amerikansk præsident indsættes i embedet ved en ceremoni på Capitol (i moderne tid hvert fjerde år den 20. januar), sværger han at ville beskytte og forsvare den amerikanske konstitution så langt hans evner rækker, og han slutter med eden: "So help me God". Altså SGU.

Den lange version opfattes vel ikke af nogen som et bandeudtryk, snarere som en bøn.

Herhjemme er det almindeligt at bruge ordet sgu i tide og utide, og ofte langt fra dets oprindelige betydning.
Der er mennesker, der ikke kan sige en enkelt sætning uden absolut at skulle krydre den med kraftudtryk; også udtryk, der er betydeligt mere provokerende end det lille "sgu". Jeg har hentet mig mangt en lille latter, når jeg læser ordet stavet forkert "sku". Så er jeg da helt sikker på, at skribenten ikke har fattet, hvad det er, han siger.

At ordet nu officielt ændrer status ændrer ikke ved, at det er en helt overflødig tilsætning til det danske sprog. Heller ikke ved, at det skæmmer vort smukke modersmål.
Del Link

Sku' gammelt venskab forgå!

nobody knew, publiceret d.14/05 10:57 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Sgu" skal ikke mere være et bandeord
Så Gud hjælpe mig, men landmanden er ikke sin funktion, at så!
Del Link

Så hjælpe mig gud??

Frede, publiceret d.14/05 15:07 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Sgu" skal ikke mere være et bandeord
I 1958 sejlede jeg til Sydamerika, og jeg sendte
min kusine Jytte Borgå, der dengang boede i Åbenrå,
et brev, hvori jeg blandt andet havde skrevet ordet
"sku", og da jeg kom tilbage til Danmark og opsøgte
min kusine, sagde hun, som den eneste bemærkning til
mit brev, at "sku" ikke skulle staves med "k", men
med "g", fordi ordet kom af "så gud".
Engang i 1980'erne hørte jeg i en udsendelse fra DR,
filosoffen Scoccoska fortælle om nogle folk, der var
kommet til Danmark nede fra de sydlige lande, og
ville vænde os Danskere fra, at bruge "bandeordet"
"ved gud", som tilføjelse til hvert andet ord.
Er der så nu kommet vækst i brugen af "bandeordet"
"sgu" ved, at det ikke længere anses for at være et
bandeord, som det dengang blev anset for?
Hvordan bemærker de jødisk/romerske rige sig, om
der er sket en vækst eller en ikke-vækst i de ord,
som vikingerne brugte, at sige til hvert andet ord
dengang?
Del Link

Sv. PRÆSIDENTERNES SGU

nordmand, publiceret d.14/05 16:39 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Sgu" skal ikke mere være et bandeord
Bare fordi folk har et andet forhold til Gud i dag, end de havde for 50 og 100 år siden, ændrer altså ikke ved, at ordet/ordsammensætningen (sgu) er det, Bibelen kalder misbrug af Guds navn (De ti bud) og derfor et bandeord.
Bandeord defineres ikke ved, om ordene lyder grimme i folks ører, for så ville "pik" og "fisse" også være bandeord, når de blev 'misbrugt', men "pik" og "fisse" er ikke bandeord, da de ikke er misbrug af Guds eller Satans navn(-e). De er vel, hvad man kan kalde kønslige kraftudtryk og bestemt ikke pæne at slynge om sig i hverdagstale, men det kvalificerer dem ikke til bandeord, ligeså lidt som 'sgu' er blevet dekvalificeret som bandeord.
Del Link

Sv. PRÆSIDENTERNES SGU

Karlo Brondbjerg, publiceret d.14/05 18:13 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Sgu" skal ikke mere være et bandeord
nordmand skrev:
Bare fordi folk har et andet forhold til Gud i dag, end de havde for 50 og 100 år siden, ændrer...
Jeg er helt enig med "nordmand". Klogt sagt.
Bandeord er misbrug af -både- Guds og Satans navn.
Karlo Brondbjerg
Del Link

Forbandet

Verdenskær, publiceret d.14/05 19:53 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Sgu" skal ikke mere være et bandeord
Jeg er helt enig med nordmand! Godt set!
Man kan jo ikke ophæve ordets betydning, selv om det bliver brugt i tide og utide.
Det med, at ordet "skam" skulle hentyde til Fanden, kunne jeg godt tænke mig at få belyst nærmere. Skam opfatter jeg som en følelse, som opstår, når man bliver bevidst om noget, man burde have været opmærksom på. Altså når lyset rammer mørket (det ubevidste), og du først da indser det. (som da Adam og Eva opdagede, at de var nøgne). Så kan man føle sig afklædt eller afsløret og føle skam. Men man kan jo også føle skam over, at det lykkes nogen at tiltvinge sig magt over én, at misbruge én.
At skamme sig har endnu en betydning, nemlig den, at man erkender, at noget man har gjort, er forkert.
Har nogen noget klogt at sige om det?
Del Link

Sv. PRÆSIDENTERNES SGU

Astor, publiceret d.14/05 20:18 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Sgu" skal ikke mere være et bandeord
nordmand skrev:
.Bandeord defineres ikke ved, om ordene lyder grimme i folks ører, for så ville "pik" og "fisse" også være bandeord, når de blev 'misbrugt', men "pik" og "fisse" er ikke bandeord, da de ikke er misbrug af Guds eller Satans navn(-e). De er vel, hvad man kan kalde kønslige kraftudtryk og bestemt ikke pæne at slynge om sig i hverdagstale


Den rigtige betegnelse for den slags ord er obskøne ord eller udtryk, og de er netop kendetegnede ved at de lyder "grimme" eller (seksuelt) anstødelige i folks ører.
Del Link

Bandeord

Helle Maibrit, publiceret d.15/05 10:37 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Sgu" skal ikke mere være et bandeord
Det, at en mand bestemmer, at sgu ikke mere er at betragte som et bandeord, fritager ikke det enkelte menneske for ansvar overfor Gud.
Det er at betragte som et kraftudtryk, og dermed en påkaldelse af det onde.
Del Link

"Sgu" skal ikke mere være et bandeord

Stausholm, publiceret d.15/05 11:01 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Sgu" skal ikke mere være et bandeord
Det er og bliver en omgang victoriansk bonert vrøvl.

Eder, kraftudtryk, såkaldte bandeord etc.. har gennem årtusinede været et inrergreret del af dagligsproget, at nogle så tager afstand fra at bruge disse udtryk er folks egen afgørelse, men hvem der skal bestemme hvem der må sige hvad er og bliver noget navlepilleri.
Nu er der en stor del mennesker der ikke mener der eksitserer nogle guder, dæmoner eller sataner, så disse kan i sagens natur ikke tage noget forfængelig.

Hvad der måske kunne være et lidt mere vedkommende sprogproblem er den til stadighed tiltagende import af specielt udtryk fra det engelske sprog, hvorfor skal alt udtrykkes på udenlandsk så længe der findes et funktionelt dansk sprog.

At bande er en intergreret del af sproget, man kan lide det eller lade være, men at bruge spalteplads på at debattere det er verbal flueknepperi.

ps. i min ungdom vandrede der en lille historie om en mor der var så ked af hendes lille 5-årige dreng bandende. Hun allierede sig med den stedlige landbetjent for at få hjælp.
Betjenten gik til drengen og fortalte han havde hørt de små fugle pippe om at drengen bandene forfærdelig meget, hvortil drengen kiggede på betjenten med en lidt spekulativt men snu blik og svarede."Så skal jeg satme aldrig gi' de små pipper brød mere."
Noget for noget
Del Link

DET er også sørgeligt at vi ikke mere må bruge ordet JESUS i SKOLEN og andre steder

Finn, publiceret d.15/05 11:20 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Sgu" skal ikke mere være et bandeord
Der var en sag mere,da jeg gik i skole måtte man synge en salme og vi var så
heldige at have sogne præsten HØJLAND til undervise i REGELION.
det var en af de bedste timer,
Nu er det forbi man må ikke synge ikke bruget JESUS
DERFOR for vi en forvirret UNGDOM.der ikke kan finde hoved og hale i det.
de vil gerne konfirmeres ,men syntes i ikke det var rimeligt om de kendte
EVANGELIET.SOM tidligere MINISTER POUL MØLLER svarede at det der ergalt
I DANMARK er at vi har glemt EVANGELIET
VENLIG HILSEN
FINN LA KURE
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det i orden, at Flygtningenævnet opfordrer afviste asylsøgere til at skjule deres kristne tro ved tilbagevenden til hjemlandet?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock