På vej mod en ny bølge af demokrati

I godt 10 år har antallet af demokratiske stater i verden været konstant, men med de aktuelle arabiske revolutioner kunne noget tyde på, at stilstanden er ved at være forbi.

Hvilket omfang og hvilken form demokratiet tager – og om forandringerne udmønter sig i reelle demokratier – er dog mere usikkert, siger flere af de eksperter, som de seneste tre dage har været samlet til et internationalt seminar om demokrati på Aarhus Universitet.

"Ser man på de folkelige opstande i for eksempel Syrien, er der ingen tvivl om, at alle er enige om, hvad de ikke vil have. De vil ikke have diktatur, men derimod frihed og demokrati. Men der kan godt stå en muslim fra Det Muslimske Broderskab ved siden af en sekulær, veluddannet ingeniør og råbe på frihed, uden at de nødvendigvis efterspørger det samme," siger professor Nils Bubandt fra Aarhus Universitet.

Et andet problematisk aspekt ved revolutionen står de vestlige lande for. Når de går ind og agerer bygherre i et gryende demokrati, glemmer de nogle gange det helt fundamentale, mener professor på Oslo Universitet Jan Erik Fossum.

"Det er til tider nødvendigt med tvangsmagt, men den må være legitim. Demokrati kan importeres, men vanskeligt eksporteres og ikke med våbenmagt. Man bør lægge tingene frem og kunne argumentere for, hvorfor man gør, som man gør," siger han og peger på, at Vesten ofte har været arrogant og glemt det vigtigste: respekten for det enkelte menneske.

soegaard@k.dk