Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen At være tæt på en kræftsyg er også en kunst til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At være tæt på en kræftsyg er også en kunst

Tine Bjerre Larsen fulgte Jakob under hans sygdomsforløb og oplevede, hvordan man som pårørende kommer til kort.

- Modelfoto. Colourbox.com

Kommenter Hold mig opdateret

Vi skal turde trænge os på hos syge og pårørende og tilbyde praktisk hjælp og lyttende ører, mener flere eksperter

Da Tine Bjerre Larsen blev inviteret til sin ven Jakobs 50-års fødselsdag, blev hun nervøs. Jakob var syg af kræft og meget svækket, og han var aldrig typen, der holdt fest for sig selv. Denne gang overtalte hans kone ham, men Tine frygtede, at middagsselskabet ville være for meget. At gæsterne ville græde og være forlegne.

Tine Bjerre Larsen havde fulgt Jakob under hans sygdomsforløb og oplevede, hvordan man som pårørende kommer til kort. Man tør ikke besøge den syge de dage, hvor der er kommet en dårlig besked. Man vil ikke trænge sig på og risikere, at den syge bliver ked af det.

De mange tanker gav hende inspiration til den nyligt udkomne bog "Der er også engle", hvor hun udforsker, hvordan man er en god pårørende.

"Det er svært at tale om, at man ikke overlever sin sygdom, så man beskytter gensidigt hinanden. Den pårørende vil ikke gøre den syge ked af det og omvendt, men det skaber en distance," siger Tine Bjerre Larsen.

Annonce
Hvert år får 33.000 danskere konstateret kræft. Sygdommen forandrer de syges liv, men også de pårørendes. At være pårørende er en rejse ind i løveland, der hvor den ukendte angst lurer alle vegne, mener Marianne Davidsen-Nielsen.

Hun er psykoterapeut og underviser professionelle i samtaler med døende og pårørende.

"Mange gemmer sig bag kærlighedens skjold. Det er den misforståede beskyttelse, hvor vi tror, at vi dør af at tale om døden. Men skjoldet forhindrer os i at mødes i virkeligheden, hvor vi kan dele angst og smerte med hinanden," siger Marianne Davidsen-Nielsen.

Hospitalerne ser de pårørende som en stærk ressource, men ikke alle er rustet til den rolle, oplever Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet.

"Nogle bliver stærke og smukke af at gøre noget for andre. Andre tænker på sig selv og får dårlig samvittighed. Vi, der arbejder med syge og pårørende, skal snakke om de følelser. Hvis man koncentrerer sig om sine handlinger og ikke om det, man tænker, så kan man måske være tilfreds med sig selv," siger Svend Aage Madsen.

Der er i disse år fokus på den million danskere, der lever som pårørende til en kræftpatient. Alene i sidste måned udkom to bøger om at være pårørende. Ud over Tine Bjerre Larsens bog på Kristeligt Dagblads Forlag udsendte medicinalvirksomheden Roche interviewbogen "Vi ser fremad". Her taler Kirsten Holm-Petersen med syv mænd, som er pårørende til kvinder med kræft.

Rollen som pårørende er en kunst, som man hele tiden må træne, mener psykolog og brevkasseredaktør på Kristeligt Dagblad Annette Due Madsen.

"Man kan prøve at give et vikarierende håb. Det gælder ikke bare den syge, men også de nærmeste. De trænger til folk, der tør involvere sig, men det er for let at sige, at det nok skal gå, eller at solen skinner i dag. Vi skal turde lægge øre til og give rum for smerte," siger Annette Due Madsen.

Kræftens Bekæmpelse har særlige arrangementer for pårørende, hvor ægtefæller, venner og voksne børn kan tale om, hvordan de har det.

"De pårørende har et stort behov for støtte. Alle spørger til den syge, men de pårørende kan godt tænke – hvad med mig? Der kan også være forbudte tanker: Kan hun ikke snart dø, så jeg får fred. De tanker er svære at gå alene med," fortæller Inge Kaldan, leder af Kræftens Bekæmpelses Rådgivning i Nordjylland.

Men støtte er mere end snak, mener Inge Kaldan. En gåtur i skoven med en mand, hvis kone ligger for døden, eller et tilbud om at slå græsset for den unge far med den syge kone er også værdifuldt.

"Der er voldsomme tabuer i vores kultur. Vi vil ikke trænge os på. Men det er det mest banale, der er det mest basale. Når vi tilbyder vores hjælp, så ved den syge eller den pårørende, at der er en, der har set mig," siger Inge Kaldan.

Man kan også holde fest for den døende – en rund fødselsdag før tiden. Tine Bjerre Larsens frygt for vennen Jakobs fødselsdag viste sig at være ubegrundet. Gæsterne overvandt deres beklemthed og opdagede, at man kan græde og tale samtidig. Jakob åbnede gaver og læste alle kort op.

"Vi sad der alle sammen. Jeg tror, at han fik chancen for at samle trådene. Bagefter kan jeg tænke, at der kom jeg igen lidt til kort, fordi jeg havde været bange for alt den sindsbevægelse," fortæller Tine Bjerre Larsen.

Få uger efter var hendes ungdomsven Jakob død.

familieliv@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Højtlæsning giver glæde hos børn og voksne

En naturlig vej i stedet for medicin

Jagten på en barndom uden smerter

Til kamp for almindelig husmoderviden

50 ting du skal prøve inden du fylder 11

Børn skal lære at lege udendørs

Fester uden promiller

Anbragte børn mødes med mindre fysisk magt

Krystalfade og georginer gør ingen lykkelig familie

Som at begynde alting påny

Livet med en hjerneskade

Her er andre fædre at snakke med

Far på barsel gavner hele familien

Blebørn bliver stadig ældre

Samlivsekspert: Derfor bliver færre gift

Børns sorg skal mødes med støtte og omsorg

Jeg ønskede at forsvinde fra mig selv

Hvad børn ved om skilsmisser

Fasten kan blive en fælles fokustid

Kampen om den lykkelige skilsmisse

Bøger

Menneskebarnet overlever på nærhed

Mennesker, der spiser sammen, taler sammen

Uheldige mønstre skal brydes tidligst muligt

Vi skal belønne gode forældre

Plejehjem skal gøres mere attraktive for pårørende

Billedet af adopterede er stereotypt

Stjernestøvet blæser hurtigt væk

Fra shawarma til syltede rødbeder: Nordisk mad indtager skolekøkkenet

Når naturen mangler i vores liv

Spejderliv får børn i skoven

Unge homoseksuelle står frem

Jeg har vidst det gennem en stor del af mit liv

KORT NYT OM NYTÅR

Kort nyt om familieliv

Hjemmet er i detaljen

Stjerneholdet, hvor alle får sejre med hjem

Det omsorgsløse samfund

Barnet, ingen skal kende til

Vinderne af julequizzen er fundet

At leve med en flodhest i stuen

For mange mænd er karrieren lykken

Alkoholforældre får lov at sætte dagsordenen i kommunerne

Drop opdragelsen og vær dig selv

Ægteskabet er samfundets hjerteblod

"Tilgivelse spiller en stor rolle i mit familieliv"

Opgør med den ulykkelige skilsmisse

Barnløse opgiver at adoptere

Kvinder klandrer hinanden for måden at prioritere mellem arbejde og familie på

”Min mand er en bedre mor end mig”

Når navlestrengen klippes – en gang til

Nyttehaven giver familien fællesskab

Powerkvindernes mænd taler ud

Med Gud og guitaren gennem smerten

Flere skal have en voksenven

Lykken er en voksen, der gider spille fodbold

Forældretab rammer skilsmissebørn ekstra hårdt

Forældre skal være voksne

Kort nyt

Krøller eller ej – vi elsker vores børn ...

Samfundet bliver aldrig en særlig god mor

Sønner får overdosis af bekymring

Efter scanningen er sagen klar: ”En lille prinsesse mere”

Jeg klarede alt det, min mor ikke kunne

Et frirum på 50 kvadratmeter

Kedsomhed på alle kanaler

Danske børns tv-forbrug vokser

Da tiden blev deres egen

Seje nørder på naturvidenskabelig sommerlejr

Spis, mit barn, spis!

Kort nyt

Barbaras fornemmelse for bøn

Uengagerede pædagoger er hverdag i flere vuggestuer

Familiens problemer skader børn og unge mest

Kontaktfamilier bryder isen til danskerne

Venskabet er en gevinst for begge familier

At være tæt på en kræftsyg er også en kunst

Gode råd til talen

En selvbevidst generation skal konfirmeres - individuelt og med personligt præg

Politikerne svigter børnefamilierne

Nye kæmpeinstitutioner skaber utryghed

Kort nyt

Fra hjemligt miljø til megainstitution

Ventetid på hjælpende hænder

En hånd, der kan få børnefamilier væk fra kanten

Fri for taknemmelighedsgæld

Det var ikke den familie, jeg drømte om

Kernefamilien er stadig idealernes motorvej

Familien trues af papirløse forhold

Henny og Tobias er bedstevenner

Bedstemor med forsigtige skridt

Bedsteforældre navigerer i konfliktfyldt farvand

Mænd og kvinder mødes på nettet for at få et barn

De mødes på en daddy-date

Børn født efter aftale

Kort nyt

Kort nyt

"De skal ikke ligge vågne og græde over Afghanistan"

Et massivt opbud af teateroplevelser

Børnebørn fik bedsteforældre til at skifte landsdel

Omsorg og oplevelser letter hverdagen

Børn bringer generationerne tættere på hinanden

Når sorgen bliver ved

Reformer skal styrke familiernes livskvalitet

Forældre til teenagere søger ofte hjælp

Forældre til teenagere mangler rygrad

Familieterapi brød fastlåste mønstre

Flere familier tager sig tid til en tre'er

Det giver respekt at være storfamilieforældre

Seks sæder i bilen, fem vaskekurve og fire børn - vi når det hele

Usikre forældre kan få hjælp til børneopdragelse

Boom i bøger til bedsteforældre

Al magt til børnebørnene

Skilsmissebørn får julestress

Enlige forældre og deres børn finder sammen med ligesindede til jul

Internettet er livlinen

Det er bedre med overskud til et barn end underskud til flere

Glansbilledet krakelerer, når familier kun får et barn

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​