Bedre teologer skal løse folkekirkens medlemskrise

Men netop denne præstetype er under stigende pres ved sognesammenlægninger og andre bureaukratiske tiltag. Den funktion, som altså bærer den folkelige legitimitet for folkekirken, svinder ind, mens de funktioner ved folkekirken som institution, som folk generelt ikke har tillid til, vokser. Det vil skabe et voksende legitimitetsproblem for folkekirken.

Der er flere faktorer, som har kaldt denne handlingsmodel frem. Skolelukninger og faldende folketal på landet har krævet omlægning af konfirmandundervisning og flytning af præsteembeder til byerne.

Det har været et problem at omsætte sognepræsterollen til større bysamfund, hvilket har resulteret i, at man reelt har dannet frikirkelignende menigheder omkring bykirkerne mange steder, hvor en lille engageret del af sognet (og ofte sognebåndsløsere) udgør det kirkelige liv, men hvor de resterende 80-90 procent af sognets medlemmer er en slumrende perifer størrelse. Denne udvikling forstærkes af, at præsten lettere kan finde en identitet i den lille engagerede gruppe modsat den træge folkekirkelige masse.

Løsningen på problemet, hvis man ønsker at fastholde folkekirken, er ifølge teologiprofessor Graf en øget teologisk uddannelse af præsterne. Ikke en praktisk, sjælesørgerisk. Det er en genopdagelse af kaldstanken som udgangspunkt for arbejdet og dermed en opgivelse af de funktionær-agtige tiltag, som også den danske præsterolle har fået præg af gennem de senere år. Det er en fastholdelse af den funktion i folkekirken, som viser sig at "sælge billetter". Hvis denne sognepræstefunktion ikke opprioriteres, vil folkekirken fortsat miste tilslutning og legitimitet. Pengene skal altså omprioriteres fra særpræster og centre og konsulenter til præster i sognekald, samtidig med at uddannelsen på de teologiske fakulteter skal styrkes, så de kommende præster får en stærkere teologisk profil.

Torben Bramming er sognepræst i Ribe Domkirke og i Seem Kirke.