Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt efter fremlæggelsen af Fair Løsning 2020 mandag den 16. maj 2011.
- Keld Navntoft/Scanpix.
Julie Hansen |
17. maj 2011
S og SF vil i deres 2020-plan afsætte penge til en sikkerhedspulje, der skal støtte demokratiudvikling. Og den idé om sikkerhedspolitik i udviklingsmidlerne får både ris og ros af udviklingsorganisationerne
1,5 milliarder kroner skal, hvis det står til Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, tilføres udviklingsmidlerne som en del af partiernes 2020-plan. Det skal ske i form af en ny sikkerhedspulje, der skal støtte demokrati og retsvæsen – særligt i Nordafrika og Mellemøsten.
"Formålet med puljen er meget klart: Den skal bruges til at fremme Danmarks langsigtede sikkerhedspolitiske interesser – herunder forebyggelse af terrorangreb på dansk jord ...", står der i 2020-planen, der samtidig gør klart, at pengene ikke vil blive taget fra fattigdomsbekæmpelse.
LÆS OGSÅ: Røde og blå planer bejler til danskerneDet er overordnet positivt, hvis udviklingsbistanden bliver forøget, lyder det fra flere udviklingsorganisationer. Men de advarer samtidig mod at bruge udviklingspolitik til at pleje nationale interesser og mod at tage fokus fra fattigdomsbekæmpelse.
Jann Sjursen, generalsekretær i Caritas, peger på, at dele af udviklingsmidlerne allerede i dag bruges i lande som Afghanistan og Pakistan som led i dansk sikkerhedspolitik. Og det derfor ikke er her, hullet i udviklingsmidlerne er.
"Der er de seneste år sket en militarisering af udviklingspengene. De følger i højere grad hæren. Derfor er jeg kritisk over for at sende flere penge af sted ud fra en sikkerhedspolitisk dagsorden. Og jeg synes, at det er absolut nødvendigt at se på de fattigdomsorienterede udviklingsmidler," siger han.
Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Frans Mikael Jansen glæder sig over udviklingen i de mellemøstlige lande og Nordafrika, men kritiserer den nye sikkerhedspuljes stærke fokus på danske interesser:
"Det er vigtigt at støtte de fantastiske folkelige bevægelser for demokrati og udvikling, vi ser for tiden. Men jeg synes, at det er skævt, når man gør det af nationale sikkerhedspolitiske årsager. Demokrati og menneskerettigheder og beskyttelse mod undertrykkelse og tortur bør være et mål i sig selv i udviklingspolitik," siger han.
Sikkerhedspuljen er ikke det første politiske forsøg på at afsætte penge til bestemte udviklingsformål, der adskiller sig fra fattigdomsbekæmpelse. Mifresta-aftalen, der blev sagt op i 2003 under store protester fra oppositionen og Kristendemokraterne, var afsat til områderne miljø, fred og stabilitet. Og fra både Caritas, Mellemfolkeligt Samvirke, Ibis og Røde Kors lyder det, at større klarhed omkring, hvad udviklingsmidlerne egentlig går til, altid er en fordel.
julie.hansen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad