Nanna Schelde, Tobias Stern Johansen |
17. maj 2011
Selvom 75 procent af alle religiøst forfulgte mennesker i verden er kristne, er forskning i fænomenet stort set fraværende på danske universiteter og sekulære forskningsenheder. Pinligt for forskningen, mener De Konservative
På trods af at 100 millioner af verdens kristne bliver forfulgt, er det ikke et emne, der fylder meget i dansk forskning.
Kristeligt Dagblad har talt med relevante forskere og studieledere fra Københavns Universitet, RUC, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet samt Institut for Menneskerettigheder. Og her melder alle hus forbi, hvad angår forskning i forfølgelser af kristne mindretal på globalt plan. Det tætteste, man kommer på emnet, er forskning i enkelte kristne mindretal som Egyptens koptere eller forskning i religionsfrihed generelt. Vil man vide noget overordnet om verdens forfulgte kristne, må man derfor ty til kristne interesseorganisationer, hvilket er pinligt for forskningen i Danmark, når nu 75% af verdens religiøst forfulgte er kristne. Det mener De Konservatives kirke- og uddannelsesordfører Charlotte Dyremose.
LÆS OGSÅ: Kristne må åbne øjnene for, hvad der foregår i verden
"Det undrer mig meget. Jeg er tilbøjelig til at sige, at det er pinligt. Det er lige præcis forfølgelser af kristne minoriteter, der er allermest udbredt, og som regel har de mest fatale konsekvenser. Noget kunne tyde på, at de interesseorganisationer, der beskæftiger sig med emnet, skulle bruge noget krudt på at gøre forskningsenhederne opmærksomme på, at de halter på det her punkt. Gjorde nogen dem dygtigt opmærksom på, at det er pinligt, kan jeg ikke forestille mig andet, end at de selv ville se det pinlige i det," siger hun.
Troels Nørager, fungerende institutleder på teologi og religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, medgiver, at forskning i forfølgelse af kristne mindretal bliver negligeret.
LÆS OGSÅ:
Organisationer ignorerer forfulgte kristne"Jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der forsker specifikt med fokus på undertrykkelse af kristne mindretal. Det tætteste, vi kan komme, er Peter Lodbergs disputats om de palæstinensiske kristnes situation. Det er simpelthen noget, vi har haft for lidt fokus på. Det er blevet tydeligere de senere år, at det er noget, vi burde forske i, blandt andet på grund af radikaliseringen i de muslimske lande," siger han og tilføjer, at forskning i Danmark i nogle tilfælde glemmer verden udenfor:
"Vores forskning omkring kristne kirker har primært et nationalt fokus, selvom den egentlig burde være mere international."
Studieleder og religionsforsker Morten Warmind fra Københavns Universitet kender heller ikke til forskere, der har forfulgte kristne som forskningsområde, selvom emnet ifølge ham er "spændende og interessant, særligt lyset af situationen for de kristne i Egypten".
Historiker Uffe Østergaard, tidligere leder af Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, i dag professor i europæisk historie ved CBS, kalder det forbløffende, at der ikke bliver forsket mere i forfølgelser på kristne mindretal.
"Men det passer godt ind i det jeg kalder "dårlig samvittigheds"-komplekset. Vi har som koloniherrer udbyttet og kritiseret de lande, hvor der er kristenforfølgelser, og så kan vi ikke tillade os at genere og kritisere dem for det. Forskningsmæssigt er der i Danmark en blindhed over for, hvad der sker ude i verden, selvom man burde interessere sig langt mere for emnet. Generelt er der forskningsmæssigt en meget snæver forståelse af kristendommen," siger han.
TEMA:
KristenforfølgelserSkal forskning i kristenforfølgelser have lige så stor forskeropmærksomhed som eksempelvis holocaust, kræver det ifølge Uffe Østergaard en forværret situation for verdens kristne.
"Vi har ikke haft en tilsvarende stor katastrofe inden for kristenforfølgelser, selvom det betænkeligt meget går i den retning. Det er lidt kynisk at sige det, men måske er det dét, der skal til."
I udlandet findes der forskningscentre med fokus på forfølgelser. Den amerikanske tænketank Hudson Institute har siden 1986 haft en afdeling for religi0nsfrihed, der blandt andet beskæftiger sig specifikt med forfølgelser af kristne på verdensplan. Og i 1961 grundlagde en række forskere og eksperter i menneskerettigheder det internationale netværk "International Institute for Religious Freedom" (IIRF) for blandt andet at kortlægge forfølgelser af kristne.
Henrik Ertner Rasmussen, generalsekretær i Dansk Europamission, som hjælper forfulgte kristne i blandt andet Mellemøsten og Centralasien, støtter mere forskning.
"Internationalt set er det stadig et lidt nyt felt, og de institutter, der beskæftiger sig med emnet, er forholdsvis nye. Så det undrer ikke. Men jeg mener bestemt, at man herhjemme burde kortlægge det her. Der er rig mulighed for at forske i emnet på tværs af discipliner. Det kunne være en opgave for folk, der studerer kirkehistorie, såvel som for dem, der beskæftiger sig med menneskerettigheder."
På Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet, vil man ikke kigge særskilt på forfulgte kristne, men derimod på landets politiske og religiøse forhold generelt, fortæller lektor, ph.d. Annika Hvithamar.
"Hvis vi kigger på de lande, hvor religionsfriheden og ytringsfriheden har problemer, så er det ikke lande, hvor man specifikt og udelukkende er efter de kristne. I lande, hvor kristne bliver forfulgt, bliver andre religiøse mindretal det også," påpeger Annika Hvithamar, som også mener, at forskningen i Danmark er for snæver.
"Vi har ikke nogen, der forsker direkte i kristne minoritetsbevægelser uden for Danmark. Det er et problem, at kristendommen fremstilles som folkekirkekristendom, som jo egentlig kun inkluderer fire millioner mennesker ud af 1,6 milliarder kristne på verdensplan. Det er selvfølgelig dybt tragisk, når en religiøs gruppe bliver forfulgt, men vi bør generelt interessere os langt mere for de forskellige kristne grupperinger over hele verden og ikke kun, når de er i krise," mener Annika Hvithamar.
schelde@k.dkjohansen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad