Store moskéer kan reducere risikoen for ekstremisme, siger forsker

"I moskéen er der ud over bederum opført et stort interkulturelt møderum, så moskéen er blevet et mødested for det omgivende samfund," fortæller Riem Spielhaus.

Hun mener ikke, at frygten for, at store moskéer vil fungere som terrorreder, er velbegrundet. Ganske vist lukkede det tyske politi i 2010 Taiba Moskéeen i Hamborg på grund af dens forbindelse til al-Qaeda. Men det var netop en lille moské fjernt fra offentlighedens søgelys.

"Jeg har interviewet den tyske sikkerhedstjeneste, og generelt er deres opfattelse, at dagens terror ikke udgår fra moskéerne, og at den ikke kommer fra Iran. Når du har en stor moské, giver det mere gennemsigtighed, fordi de folk, der driver moskéen, har meget mere at tabe," siger Riem Spielhaus.

Hun peger på, at den store shiamuslimske moské i Hamborg, der blev indviet helt tilbage i 1968, ikke har betydet konflikter i forhold til det omgivende samfund. Dog er det ifølge kendere af det muslimske miljø i Hamborg ingen hemmelighed, at moskéen internt har været præget af stridigheder. I mange år var moskéen styret af reformvenlige præster, men de seneste otte år har kræfter med tilknytning til den iranske regering sat sig på magten.

Islamforskeren, professor Mark Sedgwick fra Institut for kultur og samfund ved Aarhus Universitet mener heller ikke, at danskerne har grund til at frygte den nye shiamuslimske moské på Vibevej.

Han understreger, at den danske betegnelse præstestyre på mange måder er et misvisende begreb, der ikke tager højde for, at Iran er et samfund, hvor magten er delt mellem forskellige religiøse og ikke-religiøse grupperinger.

"At vi får iranske imamer til landet betyder ikke nødvendigvis, at vi får agenter fra den iranske stat til landet på samme måde, som KGB sendte agenter til Danmark under den kolde krig. Graden af den iranske stats indflydelse afhænger meget af, hvem der bliver udnævnt som imam ved stormoskéen," lyder vurderingen fra Mark Sedgwick.

Han peger på, at mange imamer i Danmark har en beskeden religiøs uddannelse. En af fordelene ved de store moskéer kan være, at de tiltrækker mere veluddannede imamer, der ofte ikke er så radikale som deres mindre veluddannede kolleger.

Men forskernes udsagn beroliger ikke eksiliraneren Jaleh Tavakoli, som er løsgænger i Københavns Borgerrepræsentation og talskvinde for Fællesinitiativet mod Moskéen på Vibevej. Hun har kendskab til flere eksiliranere, der er rædselslagne ved tanken om den nye shiamoské.

"Moskéen på Vibevej skal finansieres af penge fra det iranske præstestyre, og vi har set, hvordan det går i udlandet. De bliver brugt til at hvidvaske penge og til at spionere mod iranske flygtninge," siger Jaleh Tavakoli.

Hun fortæller, at flere af hendes landsmænd har fået forbud mod at komme i moskéen, og at de bliver chikaneret af repræsentanter med tilknytning til moskéen og det iranske præstestyre.

"Jeg er ikke imod moskéer som sådan, men moskéen på Vibevej bliver et nordeuropæisk projekt for præstestyret. Jeg kender personer, som reelt er bange for at blive forfulgt af repræsentanter for moskéen," lyder det fra Jaleh Tavakoli.

Riem Spielhaus mener, at chikanen er en problematik, som myndighederne må tage alvorligt:

"De, der bliver chikaneret, må gå til politiet, eller Københavns Kommune må forsøge at mægle. Men chikanen af eksiliranere har i bund og grund ikke noget med moskébyggeri at gøre. Den kan lige så godt komme fra personer, der holder til i andre bygninger, og derfor er det forkert at blande den problematik sammen med opførelsen af et religiøst samlingspunkt."

soendergaard@k.dk