Islam og demokrati udelukker ikke hinanden, mener Kjell Magne Bondevik.
- Søren Staal.
Henrik Hoffmann-Hansen |
17. maj 2011
Europæiske kristendemokrater kan være med til at bygge bro til moderate muslimer i Nordafrika, mener Norges tidligere statsminister Kjell Magne Bondevik (KrF)
Det er en misforståelse, at Det Muslimske Broderskab i Egypten udelukkende består af ekstreme islamister. Broderskabet rummer også moderate muslimer, som er interesserede i at lære om demokrati, blandt andet af de europæiske kristendemokrater.
Sådan lyder det fra Norges tidligere statsminister Kjell Magne Bondevik, der fra 1973 til 2005 sad i det norske Stortinget for Kristeligt Folkeparti. Han besøger i disse dage Kristendemokraterne i Danmark og holdt i aftes tale for Udenrigspolitisk Selskab i København om islam og demokrati.
LÆS OGSÅ: Islam har skabt samarbejde mellem kirkerneIfølge Bondevik udelukker islam og demokrati ikke hinanden. Siden han stoppede som statsminister, har han taget initiativ til at oprette Oslocentret for fred og menneskerettigheder. Han har arbejdet sammen med blandt andre Irans moderate, tidligere præsident Mohammad Khatami, der har oprettet et tilsvarende dialogcenter i Teheran i Iran. Begge med det hovedformål at reducere spændingerne mellem den islamiske og den vestlige verden.
"Vi har haft fem konferencer sammen. Vi har særligt drøftet to ting. Den ene er, om vi har fælles værdier, som vi kan bruge til at mobilisere forsoning og fred. Den anden er, hvordan kan vi lære os at leve fredeligt med de forskelle, der altid vil være," siger Kjell Magne Bondevik.
"Vi mener at have identificeret en del fælles værdier. Fredstanken er fælles i islam og kristendom. Den findes både i Koranen og i Bibelen. Retfærdighedstanken er fælles. Respekten for det hellige er fælles, selvom det er forskelligt, hvad der er helligt, som striden om Muhammed-karikaturerne viste. For os er det Jesus, korset, Bibelen, for muslimerne er det særligt Muhammed og Koranen. Jeg mener egentlig også, at menneskeværdet er fælles, for både muslimer og kristne tror, at vi er skabt i Guds billede og ligeværdige," siger han.
"Men der er store forskelle på, hvilke konsekvenser vi drager af det. Menneskerettighedstænkningen er forskellig, og der er vanskeligheder særligt i forhold til kvindernes stilling."
Kjell Magne Bondevik fremhæver, at selvom islam principielt ikke skelner mellem religion og politik, bliver det alligevel i praksis tolket meget forskelligt.
"Nogle muslimske lande er religiøse stater, hvor det er præsterne, som tager de øverste politiske beslutninger. Som i Iran, hvor det er Vogternes Råd. Kristendemokraterne i Danmark og Kristeligt Folkeparti i Norge ser jo også forbindelseslinjer mellem religion og politik, men ikke på samme måde som muslimerne. De etiske værdier i kristendommen er relevante for politikken, men det er ikke præsteskabet, som skal tage de politiske afgørelser. Det er Folketinget og Stortinget."
På det seneste har Kjell Magne Bondevik haft kontakt til grupper i Nordafrika, for eksempel Det Muslimske Broderskab i Egypten.
"De er vældigt interesserede i at lære af os kristendemokrater i Europa og vores forhold mellem religion og politik, og de er meget spørgende. Det er ikke sådan, at alle i Det Muslimske Broderskab er ekstreme. Der er mange forskellige grupperinger, og nogle af dem tænker næsten som os. Vi kommer ind på, at vi skal arbejde demokratisk, og flertallet skal styre, men skal respektere mindretal," siger den tidligere statsminister.
Han erkender, at der er store problemer med menneskerettigheder, ikke mindst forfølgelse af kristne, som Kristeligt Dagblad har beskrevet de seneste uger. I Egypten frygter medlemmer af den koptiske kirke eksempelvis, at forfølgelserne kan blive værre under et nyt styre.
"Men hvad er alternativet? Hvis vi lægger os på en konfrontationslinje, bliver det jo ikke bedre. Det bliver bare værre. Mange muslimer mener, at de er blevet ydmyget af Vesten. De ser tilbage på korsfarertiden, de ser tilbage på de vestlige landes besættelse af muslimske lande. Og de tror, at vi i Vesten tror, at deres religion er dårligere end kristendommen. De føler, at de ikke bliver behandlet ligeværdigt. Det er baggrunden for, at de bliver ekstreme. Vi må forstå dem og prøve at føre en dialog. Det er den eneste måde at reducere dette problem," siger Kjell Magne Bondevik.
"Kristendemokratiske partier er interessante for den muslimske verden. For de skønner, at der er en sammenhæng mellem religion og politik."
Han erkender, at det er helt åbent, om de nordafrikanske revolutioner ender godt, men han har valgt at være optimist.
"Livet er alt for kort til at være pessimist," siger han.
hoffmann@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad