Dengang S ville lette skatten

I dag har Socialdemokraterne orienteret sig mod SF, og det kan være en af forklaringerne på, at de nu er mere indstillet på at lade skatter og offentlige udgifter vokse, end de var dengang.

Til 2015 vil de to partier lade de offentlige udgifter stige realt med 1,4 procent om året og derefter med 0,8 procent de følgende år. I 1989 var målet, at udgifterne kun måtte stige med 0,5 procent om året – en målsætning, der dog viste sig umulig at overholde i praksis.

Af lighedspunkter mellem dengang og nu kan nævnes, at Socialdemokraterne understregede behovet for forhandlinger med arbejdsmarkedets parter, og at den offentlige sektor skulle fornyes og udvikles. Endelig var det også et vigtigt mål at øge uddannelsesindsatsen.

Det blev Mogens Lykketoft (S), der som finansminister omsatte de politiske målsætninger til virkelighed. Under hans ledelse blev gennemført en række reformer, der var mindst lige så vidtgående som den tilbagetrækningsreform, regeringen, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne netop har aftalt.

Blandt andet blev der fra 1994 og frem indført arbejdsmarkedsreformer, som forkortede den maksimale dagpengeperiode fra syv til fire år, og som krævede, at man aktivt skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få dagpenge.

Den bedst kendte reform fra årtiet er formentlig efterlønsreformen, der blev gennemført i 1998, og som gav Poul Nyrup Rasmussen (S) store problemer med troværdigheden. Reformen sænkede pensionsalderen og gjorde dermed efterlønsperioden to år kortere. Desuden blev det økonomisk mindre attraktivt at gå på efterløn som 60-61-årig. Og endelig blev der stillet skrappere krav til opsparing til ordningen.

Samtidig afskaffede man den såkaldte overgangsydelse, som gjorde det muligt at gå på pension allerede som 55-årig.

Indgrebene fik dog ikke den ønskede effekt, og derfor enedes et bredt flertal i 2006 om yderligere at stramme efterløns- og pensionsreglerne, men det er en anden historie.

hoffmann@k.dk

Leder side 10