Formand for Radikale Venstre Margrethe Vestager og den politiske ordfører Morten Østergaard.
- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.
Henrik Hoffmann-Hansen |
18. maj 2011
De Radikale præsenterer snart deres eget bud på en 2020-plan som et alternativ til regeringens og S-SF's planer. Dermed bliver der lagt op til en endnu skarpere konfrontation om skat og pension i oppositionen
"Danskerne betaler nok i skat. Jeg tror, vi skal langt tilbage i tiden for at finde en statsministerkandidat, der har arbejdet for en højere marginalskat."
Sådan lyder det med klar adresse til den socialdemokratiske leder, Helle Thorning-Schmidt, fra den radikale finansordfører, Morten Østergaard.
De Radikale vil om kort tid fremlægge deres egen 2020-plan, og her kommer netop skattepolitikken til at stå centralt.
LÆS OGSÅ: Dengang S ville lette skatten
Dermed er der lagt op til en hård økonomisk armlægning om både skat og pension, hvis det lykkes De Radikale at skabe et nyt flertal sammen med S og SF ved valget.
Morten Østergaard ser ganske vist flere positive elementer i de to partiers netop offentliggjorte plan, Fair Løsning 2020. Blandt andet glæder han sig over idéen om at give en skatterabat til vækst-initiativer i virksomheder.
Men helt overordnet efterlyser han det mod til reformer, som Socialdemokraterne i sin tid under Poul Nyrup Rasmussen udviste med deres plan "Gang i 90'erne".
Den plan lettede både indkomstskatten og krævede, at de offentlige udgifter kun måtte stige med 0,5 procent om året.
"Dengang stod Danmark med en ledighed af helt andre dimensioner end i dag. Det var en helt anden udfordring, og alligevel gik Socialdemokraterne ind i dramatiske reformer, hvor dagpengeperioden blev forkortet, og efterlønsordningen blev strammet op. Det spor bør de stikke næsen ned i igen," siger Morten Østergaard.
Han kalder 1990'erne et økonomisk mirakelårti og hæfter sig ved, at SF ikke var med til at bære reformerne igennem dengang.
"Vores forventning er, at en dygtig statsminister vil arbejde på at skabe brede aftaler. Vi tror, at Helle Thorning-Schmidt meget hurtigt vil være interesseret i at bøje synspunkterne ind mod de borgerlige partier i den økonomiske politik," siger han.
De Radikale arbejder for en skattereform, der flytter rundt på pengene. Det betyder, at de rigeste boligejere skal betale mere i ejendomsskat, miljøbeskatningen skal øges, ligesom der skal være højere afgifter på sundhedsskadelige varer – men provenuet skal bruges til at sænke indkomstskatten.
Fair Løsning lægger derimod op til skattestigninger på netto knap 18 milliarder kroner frem til 2020, foruden de omkring 8 milliarder kroner, som regeringen allerede har aftalt med Dansk Folkeparti.
Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, afviser blankt, at hans parti ikke skulle være parat til reformer som i 1990'erne.
"Det må bero på, at Morten Østergaard ikke har haft tid til at læse vores plan endnu. Den er ét langt reformudspil, som vil top-tune (maksimere, red.) velfærdssamfundets motor," siger Morten Bødskov.
Han nævner, at planen reformerer både beskæftigelses-, arbejdsmarkeds-, uddannelses-, erhvervs- og skattepolitikken. En skattereform er endda indlagt i planen.
"Det vil altsammen skabe vækst i økonomien, og det var netop lærdommen fra 1990'erne, at der var brug for en offensiv vækststrategi," siger han.
hoffmann@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad