Græsk økonomi lever på lånt tid

"Det vil blandt andet betyde, at al offentlig økonomi går i stå, og man vil for eksempel ikke kunne betale løn til offentlige ansatte," siger han.

Men ikke blot lønudbetalingen vil lide et knæk. Hele samfundsudviklingen vil ifølge Jesper Rangvid stå stille.

"Med en så stor gæld følger automatisk også store renter, som man heller ikke har råd til at betale. Derfor sætter man skatterne op eller sænker de offentlige udgifter ved for eksempel at skære i uddannelsessystemet for at forsøge at finansiere renteafdragene, og så sker der det, at det går ud over hele væksten i landet," forklarer han.

Krisen er ikke gået ubemærket hen hos den græske befolkning.

Mogens Pelt, der er lektor på Saxoinstituttet på Københavns Universitet, mener dog ikke, at befolkningen frygter en tilbagevenden til de forhold, der herskede i Grækenland efter Anden Verdenskrig, da den ekstreme krise forårsagede både hungersnød og udplyndringer. Han karakteriserer grækerne som et prøvet folk, der er klar over, at tingene hurtigt kan forandre sig.

"Grækerne er vant til ustabilitet og har oplevet mange skift. Det har gjort dem forsigtige og givet dem stor respekt for gæld. De besidder mange konservative dyder som for eksempel, at 'pengene har det bedst i borgernes lomme'," forklarer han og peger på, at det er emner som arbejdsløshed og hjemløshed, der præger den offentlige debat.

Hvorvidt Grækenland ender med en bankerot, er der reelt ingen, der med sikkerhed ved. Eurolandene diskuterer i øjeblikket mulighederne for at hjælpe Grækenland yderligere. Jesper Rangvid tror dog ikke på, at det i det lange løb vil gavne grækerne, at de får lov at låne flere penge.

"For mig at se er der ingen tvivl om, at grækerne aldrig kan betale deres gæld tilbage. Og jeg mener, at en statsbankerot bør finde sted så snart som muligt. Det bliver for omkostningsfuldt at fortsætte med at låne dem penge. Gælden vil bare vokse og vokse, og det vil blive meget dyrere for skatteborgerne, end hvis man lod landet gå bankerot," siger han.

Jesper Rangvid anerkender, at der vil være store omkostninger forbundet med at lade den græske stat gå bankerot, men samtidig vil det give grækerne en mulighed for at komme videre.

"Problemet for øjeblikket er, at en stor del af skatteindtægterne går til at betale renter og afdrag på den meget høje gæld. Hvis man laver en restrukturering, hvor noget af gælden bliver afskrevet, skal den græske stat betale mindre i renter og afdrag på gælden og kan i stedet bruge pengene på andre ting i den græske økonomi. På denne måde vil en restrukturering frigive midler i den græske statskasse, så man kan komme videre," siger han.

soegaard@k.dk