Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hun går i forbøn for sin nye nation til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hun går i forbøn for sin nye nation

Joy Okoye Larsen fra Zimbabwe har efterhånden arbejdet på mange felter i Danmark. Nu er hun blevet ansat for at hjælpe andre indvandrere med sprog og integration.

- Privatfoto.

Kommenter Hold mig opdateret

Som ansat i Kirkernes Integrations Tjeneste er zimbabwiske Joy Okoye Larsen med til at arrangere Bøn for Nationen i morgen, store bededag

Det var i 1992, at Joy Okoye Larsen kom til Danmark fra Zimbabwe, fordi hun var blevet dansk gift.

I dag er hun fuldtidsansat i Kirkernes Integrations Tjeneste og opfordrer alle bosiddende i Danmark til at støtte det efterhånden traditionsrige arrangement Bøn for Nationen, som migrantkirker i en årrække har indbudt til i danske kirker på store bededag – denne gang i Helligåndskirken på Strøget i København.

43-årige Joy Okoye Larsen er netop blevet ansat i Cafe Cadeau på Frederiksberg i København. Cafeen hører under Kirkernes Integrations Tjeneste og er et drop in-center, som hjælper indvandrede med at etablere og integrere sig i Danmark. Da Joy Okoye Larsen selv kom til landet, var det ikke så svært at få fodfæste i den nye nation og få dansk statsborgerskab.

"Indvandrere i Danmark skal lære sproget, og de skal integrere sig. Men somme tider er der alt for meget negativ fokus på dem. De fleste arbejder hårdt, og de har fortjent et klap på skulderen for deres indsats i stedet," siger Joy Okoye Larsen.

LÆS OGSÅ:
Verdens kvinder samles i bøn

Hun har selv kastet sig ud i alle udfordringerne med at lære sproget og få en plads på det danske arbejdsmarked. Men hun har altid gjort en indsats for andre i samfundet, blandt andet var hun i en årrække rådgiver for hiv-smittede indvandrere.

Annonce
Joy Okoye Larsen er uddannet i marketing, men på grund af manglende danskkundskaber var det svært at få job i den branche.

Dansk lærte hun sig, tog en uddannelse som kok og har været ansat som souschef i en kantine i syv år på Danmarks Tekniske Universitet.

Siden kom hun til reklamefirmaet Forbruger Kontakt, og nu er hun netop blevet ansat i Kirkernes Integrations Tjeneste. En af hendes første opgaver har været at rejse rundt til de mange migrationsmenigheder for at opfordre til at slutte op om Bøn for Nationen i morgen sammen med de andre danskere.

"Jeg vil gerne have, at der kommer så mange som muligt i Helligåndskirken, selvom de skal stå helt ud på gaden. Det vil vise, at Danmark stadig er en kristen nation med et kristent symbol i sit flag. Vi skal sammen give bønnen styrke, og på trods af mange negative udsagn om Danmark skal vi bede for at gøre det danske samfund til det bedste i Europa," siger Joy Okoye Larsen.

Hun er efterhånden blevet så markant en skikkelse i det danske samfund, at hun som den første indvandrede kvinde sidste år blev optaget i Kvindernes Blå Bog.

Joy Okoye Larsen har blandt andet været ambassadør for kampagnen Stop Volden mod Kvinder og har undervist andre kvinder i integration. Sit kirkelige engagement udlever hun i pinsekirken Church on the Rock på Valby Langgade i København, hvor hun selvfølgelig også har taget en ekstra tjans som kirketjener.

vincents@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​