Det forhåbningsfulde forår

Er Egypten og Tunesien bedre steder nu eller bare i en nær fremtid?
"Den nuværende situation er bedre. Selvom der er uro og til tider kaos, så er det dog bedre end under de to diktatorer. Der er meget reparationsarbejde at gøre for at konsolidere dette oprør og opbygge en ny stat og politisk struktur. Der kommer demokrati en dag. Det er helt sikkert. Og nu er basen for det etableret. Demokrati er en kultur. Det er en proces, der varer flere generationer, måske 30-40 år," siger Tahar Ben Jelloun.

En demokratisk fremtid efter dette oprørske forår i Tunesien, Egypten, Marokko, Libyen og Syrien skyldes i Jellouns øjne revolutionens natur, som er helt unik.

"Det er en spontan og improviseret revolution. Historien skrives dag for dag. Det, der sker i Tunesien og Egypten, er en naturlig protest af moralsk og etisk karakter. Det er ikke en ideologisk revolution. Den har ingen leder. Det er millioner af almindelige mennesker, som er gået i gaderne, fordi nok er nok. Det sker med individets ønske. Tidligere var individet knust, opløst. I flere lande har det altid handlet om familien, stammen, landsbyen eller andre grupperinger, som på en eller anden måde kæmpede mod hinanden om magten. Nu kan de udtale sig, som folk kan det i Europa. Den enkelte person har fået en stemme, som bruges i et oprør i gaderne," siger Jelloun.

Der har i Europa været en skepsis over for oprørerne, fordi de mangler ledere, der kan repræsentere dem parlamentarisk. Men det ser Jelloun nærmere som en fordel.

"Oprøret er ikke i hænderne på enkeltpersoner, der kan manipulere med revolutionen. De rigtige ledere kommer med demokratiske valg senere," siger Tahar Ben Jelloun, som heller ikke tror på, at islamistiske kræfter står parat til at overtage magten i det vakuum, der er opstået. Det arabiske forår er i stedet blevet til "islamismens nederlag":

"Den arabiske opstand er et opgør med islamisterne. De militante islamister var fraværende ved oprøret og overraskede over begivenhedernes størrelse. Der er nye værdier, der har vundet ind i feltet af arabiske protester: frihed, værdighed, retfærdighed, lighed. Den islamiske logik missede båden," fortæller Tahar Ben Jelloun og nævner Det Muslimske Broderskab, som mange frygtede ville blive den nye magtfaktor i Egypten. Den islamiske organisation har i stedet meldt sig under de demokratiske faner.

"De besluttede sig for at konstituere sig i det politiske system og spille det politiske spil. Og så er det med tiden folket, der beslutter, hvem der skal bestemme. Det er jo demokrati."

En undersøgelse fra dette forår viser, at flertallet af egypterne går ind for dødsstraf for konversion fra islam, og at utroskab skal straffes med stening. Samtidig bliver kristne forfulgt i mange arabiske lande, og i Egypten har der været sammenstød mellem kristne og muslimer. Hvordan er det foreneligt med frihed og retfærdighed?
"Kristne forfølgelser manipuleres af fanatikere, der vil skabe konflikt. Som sagt er der meget at gøre, før der er skabt respekt for forskelligheder. Men fundamentet er der."

"Og selvfølgelig spiller islam en rolle. Men det er ikke ensbetydende med totalitær eller fanatisk islam. Religion får en rolle, som man kender fra for eksempel Italien, hvor det er en stor del af folks liv, men er adskilt fra den politiske magt. I dag er der for eksempel stor lighed mellem kønnene i Egypten," siger Jelloun.

Han er selv overbevist om, at diktaturregimer, som vi kendte dem, er forsvundet for stedse fra disse lande.

"Det, der er sket, kan ikke slettes. Folket vil ikke blive ydmyget på samme måde igen. Der er ingen diktaturer, der har haft held med at trampe på sit folk. Og historien er slet ikke slut. Jeg er i den grad optimist. Den arabiske verden er vågnet."



krasnik@k.dk