FOR NYLIG HAVDE JEG en interessant samtale med en professor i teologi. Han fortalte, at han ofte oplevede, at en prædiken måske kunne have fået topkarakter, hvis det havde været en eksamensopgave i teologi, men at budskabet var så akademisk, at det desværre ikke rakte ud over prædikestolen.

LÆS OGSÅ:  Der var engang et teologisk fakultet i Aarhus

Jeg har selv haft den stik modsatte oplevelse i forskellige kirker, hvor jeg af og til har undret mig over, at præster efter syv års teologistudier kan levere prædikener stort set uden teologisk substans. Både i det tilfælde, hvor prædikenen er for akademisk, og dér, hvor den mangler teologisk substans, er konsekvensen imidlertid, at prædikenen bliver gold – og kirken tom.

Jeg kom til at tænke på samtalen, da jeg læste sognepræst Torben Brammings glimrende indlæg i Kristeligt Dagblad den 16. maj. Bramming spørger, om det er øget fokus på folkekirkens ledelse og organisationsstruktur eller bedre teologer og større kaldsbevidsthed, der skal sikre folkekirkens fortsatte eksistens? Hans svar er, at vi har brug for bedre teologer.

Det er rigtigt. Men vi kommer ikke uden om at se på folkekirkens struktur, alene af den grund, at befolkningen ikke længere bosætter sig på samme måde, som da kirkerne blev bygget.

Problemet er, at debatten om kirkens struktur stort set fylder hele den aktuelle dagsorden. Dermed forsømmer vi at forholde os til, hvad der skal til for at gøre gudstjenesten mere levende og relevant. Bramming har ret i, at vi skal se på teologistudiet. Vel vidende, at det er en akademisk uddannelse og ikke en professionsrettet præsteuddannelse er jeg ikke i tvivl om, at vi ville få bedre præster, hvis de undervejs i teologistudiet fik en langt grundigere undervisning i forkyndelse og prædikenforberedelse. For det er og bliver forkyndelsen, der er det afgørende omdrejningspunkt i folkekirken.

Jeg har boet i det samme sogn hele mit liv. Jeg har oplevet kirken tom og kirken stuvende fuld. Kirken har været fuld, når vi har haft præster, der har forkyndt evangeliet, så den teologiske substans blev omsat og levendegjort i forhold til det liv, vi lever i et moderne samfund. I perioder, hvor vi har haft præster, der enten har været for akademiske eller humanistiske, har bænkene stået tomme.

Lad os sikre en sideløbende samtale om, hvordan vi får præster, der både er indsigtsfulde teologer og kloge forkyndere.

Mette Bock er cand.scient.pol., mag.art. og folketingskandidat for Liberal Alliance