Indtast din e-mailadresse og få nye artikler med samme emne.
Søren Hermansen |
19. maj 2011
SE FILMTRAILER "The Tree of Life" er en symbolladet film om universets skabelse og Guds majestætiske figur. Den er lidt for lang, men den vokser i én
5 ud af 6 stjerner
Filmen "The Tree of Life" – Livstræet – begynder med et bibelcitat fra Jobs Bog, kapitel 38, hvor Gud taler til Job og svarer på spørgsmålet om, hvorfor der er lidelse, sygdom og ulykker: "Hvor var du, da jeg grundlagde Jorden? Hvor blev dens fodstykker sat ned, og hvem lagde dens hjørnesten, mens alle morgenstjernerne jublede og alle gudesønner råbte af fryd?". Dermed er startakkorden slået an for Terrence Malicks film, der lige er blevet vist på filmfestivalen i Cannes. Nogle buhede, andre jublede.
Som man kan tænke sig ud fra Job-citatet, har filminstruktøren, der også har skrevet manuskriptet, store ambitioner med sin film. Hovedpersonen er den voksne Jack O'Brien, der voksede op i 1950'ernes USA med en far og en mor og to brødre. Vi følger i det meste af filmen hans drengeår. Den voksne Jack (Sean Penn) spiller ikke den store rolle, men det er drengen Jack og hans familie, vi følger i små klip blandet med store symbolske billeder ledsaget af skøn klassisk kormusik.
Annonce
Det er, som om vi gennem drengen Jack skal have hele universets skabelse og Guds majestætiske figur fortalt, samtidig med at Jack undrer sig over sin fars væsen. Hvorfor er han så hård, indimellem brutal, vekslende med kærlighed? Det er den voksne Jacks livsproblem, samtidig med at han gerne vil forstå livets mysterium. Familien O'Brien mister en af sønnerne, da denne er 19 år. Vi ser moderen modtage et telegram, hvori fortælles om hans død. Hvorfor kommer døden ind i livet? Hvad er der af svar? Der kredses hele tiden i filmen om dette, og en fortællerstemme stiller alle de spørgsmål, mennesket til alle tider har stillet. Hvorfor? Hvorfor ham? Når nu du er god, Gud, hvorfor så det onde?
Jack har det svært med sin far (Brad Pitt) allerede i barndommen. Der er hele tiden et opgør på vej i Jack, en trodsighed og et både ubevidst og bevidst valg af det forbudte. Hvorfor er vi sådan, når nu skabelsen og livet er så smukt? Faderen er opfarende, krævende og tyrannisk og lader sin frustration gå ud over sønnerne. Han synes ikke, han har udrettet noget. Han er lille i menneskers verden, men vil være stor – majestætisk – i sønnernes. Det kalder jo på et oprør, men Jack formår det ikke rigtigt, måske på grund af broderens død, så hans voksne liv forkramper.
Lysende ved siden af far og søn står moderen med en altid nærværende kærlighed. Hvor faderen repræsenterer det gammel-testamentlige gudsbegreb, er moderen det nytestamentlige. Hun er altid med sine drenge og giver dem mod over for faderen. "I skal elske alle, ja, hvert et blad i Guds natur, og I skal tilgive," siger hun.
Og Det Nye Testamente er ikke kun med på denne måde, men filmens slutning er som en kommentar til Johannes' Åbenbarings ord om en ny himmel og en ny jord.
Det fortælles i store, mættede, symbolske billeder, ledsaget af skøn kormusik. Filmen er med 139 minutter lidt for lang, og kompositionen kan indimellem virke lidt rodet, men filmen er smuk og visionær. Det er en film, der vokser i én. Den store kristne vision er spillevende. Budskabet i filmen? Livet er underfuldt og gådefuldt, for livstræet fra Paradisets Have står her endnu.