Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Fransk kultur i kirker og museer til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fransk kultur i kirker og museer

Edith Piaf levede et hårdt liv og døde i 1963 som kun 47-årig af nedslidning og et morfinmisbrug. Inden da nåede hun at sætte et unikt fingeraftryk på den franske musikkultur. --

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Vil man i tættere kontakt med sin indre franskmand, kan man i de kommende dage opleve fransk ikonisk visekunst, prominente franske landskabsmalere og en fransk gudstjeneste

Det er i disse dage muligt at dyrke fransk kultur og sprog på flere måder. Fredag i næste uge kan man opleve et fransk nationalklenodie i ord og toner, når Husumvold Kirke i Brønshøj inviterer til foredrag om visesangerinden og ikonet Edith Piaf. Det er historien om et hårdt liv med en grum begyndelse, der skulle ende med at sætte et enestående præg på den franske musikkultur.

Edith Piaf kom mildest talt fra trange kår. Og det er hendes overlevelsesgen, der overstiger en kummerlig start på tilværelsen, som gør fortællingen om Edith Piaf relevant for alle endnu i dag, mener viceforstander på Bornholms Højskole Lillian Hjorth Westh, som står for foredraget.

"Hun kom fra så dårlige kår, som man overhovedet kunne tænke sig, men hun ville overleve. Hun er et eksempel, der viser, at hvem som helst kan blive til noget," siger Lillian Hjorth Westh.

Edith Piaf blev født i 1915 som datter af en cirkusakrobat og en gadesangerinde og blev som spæd anbragt i pleje hos sin alkoholiske mormor, der lod hende passe sig selv med rødvin i sutteflasken. Som toårig blev hun anbragt hos sin farmor, som drev et bordel i Normandiet, og Edith Piaf blev opdraget af de prostituerede på bordellet. Det reddede formentlig hendes liv.

Annonce
Da hun som syvårig var tæt på at miste synet på grund af meningitis, tog hendes stærkt troende farmor hende med til den hellige Therese Martins grav, hvor otte dage med bøn angiveligt helbredte hende. På bordellet stod også det klaver, der skulle lægge grunden for Edith Piafs livsbane.

Næste uges foredrag byder også på smagsprøver af sangerindens omfattende repertoire.

Op gennem 1930'erne og 1940'erne opnåede Edith Piaf national og international succes som kabaretsangerinde, filmskuespiller og eksponent for den franske visekunst. Endnu i dag, næsten et halvt århundrede efter at hun som 47-årig blev indhentet af et hårdt liv, nyder hun en ikonisk status i fransk selvforståelse og kulturliv.

På Moulin Rouge i Paris, hvor hun fik sit store gennembrud, hænger hendes plakater endnu, ligesom en række af de barer, hun gennem tiden har optrådt på, er plastret til med billeder af Edith Piaf.

Er man mere til stor fransk kunst på lærred, kan man opleve en række af de mest prominente franske landskabsmalere på Ordrupgaard. Museet betegner særudstillingen "Tour de France. Franske landskaber" som en lystrejse til de regioner og landskaber i Frankrig, hvor avantgardekunstnere som Claude Monet, Alfred Sisley og August Renoir slog sig ned og malede i det sene 1800-tal.

Det var de franske landskabsmalere, der først rykkede ud af atelieret som modsvar på datidens akademiske billedkunst. Og billederne har stadig en dragende effekt på folk, fortæller direktionsassistent på Ordrupgaard Dorthe Vangsgaard Nielsen.

"De gik til landskabsmotiverne på en mere fri og umiddelbar måde. Og jeg tror, at det er det umiddelbare forhold mellem maler og landskab, der gør, at deres billeder fremstår mere spontane og besidder en friskhed og skønhed, som endnu fascinerer i dag. Og som dengang gav den indstuderede og idylliserede salonkunst baghjul," siger Dorthe Vangsgaard Nielsen.

Mestrer man sproget, kan man på søndag også opleve en fransk gudstjeneste i Den Tysk-Franske Reformerte Kirke på Gothersgade i København.

Foredraget "Edith Piaf i ord og toner" finder sted fredag den 27. maj i Husumvold Kirke i Brønshøj.

Udstillingen "Tour de France. Franske landskaber" kan opleves på Ordrupgaard i Charlottenlund frem til den 11. september.

mcghie@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​