Præsident Barack Obama og Israels premierminister Benjamin Netanyahu ved et møde i Det Hvide Hus i Washingtin i september 2010.
- Jason Reed/Scanpix.
Allan Sørensen |
19. maj 2011
Hverken Benjamin Netanyahu eller Mahmoud Abbas har store forventninger til Barack Obamas mellemøst-tale i aften. De har til gengæld travlt med at forberede sig på ensidige skridt og handlinger
Det er ikke kun, fordi de ikke spiller hovedrollen i den amerikanske præsident, Barack Obamas, mellemøst-tale i aften, at Israels pre- mierminister, Benjamin Ne-tanyahu, og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, har meget lave forventninger til denne uges store begivenhed.
Barack Obama ventes at levere en tale, hvor USA's syn på de seneste måneders arabiske oprør i Tunesien, Egypten, Libyen, Yemen, Bahrain og Syrien vil blive præsenteret. Som en del af talens konklusion forventes den amerikanske præsident også at opfordre Israel og palæstinenserne til at genoptage forhandlingerne for at finde en fredelig løsning på den mangeårige konflikt mellem parterne.
LÆS OGSÅ: Israel kræver klar tale fra HamasDet mantra er begge parter nærmest blevet immune overfor, og hvis man skal dømme Netanyahu og Abbas på deres handlinger, skal der meget mere til fra Barack Obamas side for at genoplive de forhandlinger, der brød sammen for otte måneder siden.
Benjamin Netanyahu møder den amerikanske præsident til frokost i morgen, men er i virkeligheden i Washington for at holde sin egen tale til den amerikanske kongres. En tale, hvor han vil forsøge at overbevise sine værter om, at den iranske trussel stadig bør stå øverst på den amerikanske dagsorden, og at palæstinenserne ikke er værdige som partnere, i hvert fald slet ikke efter at selvstyrets regering i Ramallah har omfavnet Hamas i en aftale om national enhed.
Den israelske analytiker Aluf Benn går endda så langt som til at sige, at Netanyahus rejse til Washington er designet til at sikre amerikansk støtte forud for den næste intifada, som den israelske regering regner med vil begynde inden længe. De seneste episoder, hvor palæstinensiske flygtninge fra Gaza, Syrien, Libanon og Jordan har forsøgt at vandre ind over de israelske grænser i kravet om at vende tilbage til Palæstina, er netop med til at understøtte Netanyahus argument om, at palæstinenserne ikke vil nøjes med en stat på Vestbredden og i Gaza, men at de vil tilbage til de byer, der nu er en del af Israel.
I stærk kontrast til Netanyahus vurdering, men med samme strategi, gør den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, alt, hvad han kan for at overtale verden og ikke mindst USA til at bakke op omkring erklæringen af en selvstændig palæstinensisk stat, når FN's Generalforsamling mødes til september. Og hvad angår spørgsmålet om det selvstændige Palæstinas fremtidige grænser skrev Abbas for nylig en artikel i den amerikanske avis New York Times, hvori han fokuserede på den uretfærdighed palæstinenserne blev udsat for i 1948, da de, ifølge hans udsagn, blev drevet fra hus og hjem. Abbas nævnte ikke et ord om, at palæstinenserne et år forinden havde sagt nej til den delingsplan, israelerne havde accepteret.
Med den optrapning af begge lejres retorik bevæger Israel og palæstinenserne sig væk fra de forhandlinger, Obama ventes at opfordre til. Og når både Netanyahu og Abbas tager den amerikanske præsidents tale med forbløffende ro, er det, fordi de ikke tror på, at hannu vil være i stand til at presse parterne til forhandlingsbordet, når han ikke har været i stand til det hidtil.
allan@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad